Projektleder og ingeniør - havne og anlægskonstruktioner

Kan du holde hovedet koldt, når det virkelig brænder på, og holde mange bolde i luften på en og samme tid, så er det dig, vi har brug for!

Med en stærk pipeline af havne- og anlægsprojekter søger vi efter endnu en ambitiøs ingeniør til en rolle som projektleder til vores havne-, kyst- og øvrige anlægsprojekter.
Du bliver som projektleder i afdelingen for Havne og geokonstruktioner krumtap i koordineringen af projekter både eksternt over for kunden og internt over for og i samarbejde med projektgruppen.
Som projektleder i afdelingen er du en vigtig spiller og skal have dyb faglig indsigt og kunne overskue mange faglige discipliners samspil og afhængigheder. Du er garant for, at projektet lever op til kundens designkrav samt tekniske funktionalitet, og at projektet er designmæssigt optimeret men stadig med entreprenørvenlige og bygbare løsninger for øje.

Har du allerede erfaring inden for havne- og anlægsområdet, og ønsker du at udvikle dig yderligere, så er her en enestående mulighed for at blive en del af afdelingen for Havne og geokonstruktioner i Ørestad.

Dine ansvarsområder som projektleder og ingeniør

Du forventes at

  • deltage i tilbudsgivning for havne- og anlægsopgaver
  • lede samt aktivt tage stor del i de faglige løsninger og designudarbejdelse sammen med projektteamet
  • varetage en aktiv koordinerende rolle som projektleder i hele projektprocessen, samt foretage de nødvendige beslutninger
  • sikre pro-aktiv styring af tid, økonomi og ressourcer i projekter
  • etablere klare og tydeligt afstemte aftaler med kunderne både under kontraktindgåelse og undervejs i projektet
  • koordinere interfaces i den interne projektering, samt designe fornuftige, optimerede og bygbare løsninger i samarbejde med designteamet

Du er selvstændig, initiativrig og innovativ i din måde at løse problemer på.

  

Dig og dine kompetencer

Du er en selvsikker og erfaren designingeniør med en stærk akademisk baggrund i bagagen bygget på erfaringer fra havne- og anlægsområdet. Ideelt har du

  • 4-6 års erfaring med projektering og design inden for havne- og anlægsområdet
  • erfaring med koordinering og styring af projekter
  • stærke analytiske evner og dyb teknisk faglig indsigt
  • erfaring med udarbejdelse af udbudsmateriale
  • projekterfaring, som omfatter flere forskellige typer klienter, herunder entreprenører
  • teknisk kreativitet og evnen til effektivt at kommunikere dine idéer
  • forståelse for samspillet, interfaces samt afhængigheder mellem de mange discipliner, der indgår i et anlægsprojekt
  • stærke sproglige evner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk

International projekterfaring er et plus.

Erfaring fra entreprenørbranchen er et plus.

Bliv en del af afdelingen for Havne og geokonstruktioner

Vi er 25 stærkt dedikerede fagfolk i afdelingen for Havne og geokonstruktioner på Rambølls hovedkontor i Ørestad i København, der sammen med vores partnere i og uden for Rambøll har en meget stærk faglig viden, et godt arbejdsmiljø og et meget stort engagement.

Vi løser fagligt udfordrende og spændende projekter både nationalt og internationalt, og opgaverne spænder vidt fra internationale havneprojekter i f.eks. Filippinerne, Bangladesh og Algeriet til spændende hjemlige projekter som eksempelvis udvikling af havnefaciliteter på Asnæsværket for Ørsted, GOT-pier for Inter Terminals og udvikling af Masterplan for nye havneterminaler for CMP i Nordhavn.

Vi arbejder endvidere på mange nationale kystsikringsprojekter såsom oversvømmelsessikring af Jyllinge Nordmark og Roskilde Inderfjord Vest, samt design af strand ved Faxe Ladeplads og de største hjemlige infrastrukturprojekter og komplekse geotekniske konstruktioner så som Sydhavns Metro, Letbanen og Femern forbindelsen samt adskillige tunnelprojekter i Norden.

At arbejde hos Rambøll

Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 14.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for at kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt management rådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Morten Thorhauge Boolsen +45 5161 7529 eller projektchef Per Primdahl Kristensen +45 5161 6723.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Send din ansøgning inden 14. december 2018.

Deadline 2018-12-14
Workplace Copenhagen

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918