Projektplanlægger, gerne med erfaring med Primavera, søges til Rambøll

Er du klar til at indgå i vores team af topprofessionelle og engagerede kolleger, der har som mål at hjælpe vores kunder med at få bedre styr på deres projekter?

Dine ansvarsområder som projektplanlægger

Som planlægger vil dit primære ansvar være, både internt og eksternt, at kunne visualisere en sammenhæng mellem det, der projekteres, og det, der udføres ”i marken”.

Du skal kunne planlægge et udførelsesforløb for både små og store projekter, hvor kompleksiteten ofte er høj.

Som planlægger er du bindeled mellem de forskellige fag. Du skal derfor kunne indgå i et bredt samarbejde på tværs af fagene og kunne koordinere og samle de forskellige arbejder til en færdig plan.

Du vil for det meste arbejde hos vores kunder eller tilknyttet større projekt-teams i Rambøll. Dine primære ansvarsområder og opgaver omfatter:

  • Stadie- og udførelsesplanlægning
  • Koordinering, både mellem fag og øvrige projekter
  • Analysere og identificere grænseflader
  • Opfølgning og statusrapportering på planerne
  • Agere som kundens rådgiver og sikre, at kunden er tilfreds
  • Identificere muligheder for løbende forbedringer af processerne

Ved projektering og planlægning af projekter vil der altid være grænseflader i projektet til andre projekter, myndigheder og øvrige interessenter. Derfor vil en vigtig del af jobbet være at kunne identificere og håndtere disse således, at projektet når i mål uden konflikter.

Dine kompetencer

Du har nogle års erfaring som projektplanlægger og måske en baggrund som ingeniør eller lignende.

Erfaring med planlægning er et krav. Erfaring med projektstyringsværtøjer som f.eks. Primavera er en klar fordel. Da du kommer til at arbejde på flere projekter ad gangen, skal du være god til at prioritere dine opgaver og overholde deadlines.

Vi forventer også, at du er konstant opmærksom på nye muligheder for at hjælpe vores kunder med andre opgaver, også når de rækker ud over, hvad du umiddelbart selv kan håndtere.

Dine vigtigste faglige kompetencer er herudover følgende:

  • Facilitere etablering af projektplaner
  • Projektstyring og håndtering af projekt-interfaces
  • Ajourføring af tidsplaner
  • Udfordre projektet for at sikre bedst mulig datakvalitet, og at usikkerheder opdages og håndteres på bedste vis
  • Forståelse og flair for arbejdet med processer i virksomheden
  • Skrap til at sætte dig ind i og anvende IT-systemer

Som person er du udadvendt og kan arbejde selvstændigt. Du tager ansvar og forstår at bevare overblikket over helheden og samtidig holde styr på detaljerne. Du er serviceminded, har gennemslagskraft, og har let ved at kommunikere med vores kunder på alle niveauer i virksomheden. Du er energisk og resultatorienteret og formår at levere god kvalitet under tidspres. Du har en god beherskelse af engelsk og dansk i skrift og tale.

De vigtigste personlige kompetencer er herudover at være:

  • Analytisk
  • Proaktiv
  • Åbent sind og gerne med et ”konsulentgen”/”tjenersind”
  • Empatisk med gode samarbejdsevner

                                                                                          

Bliv en del af afdelingen Project and Portfolio Management

Vores afdeling holder til i Rambøll i Ørestad. Afdelingen består i dag af cirka 25 dygtige planlæggere og projektledere. Tilsammen udgør vi i dag ét af Danmarks bedste kompetencecentre for projektplanlægning og betjener virksomheder i mange brancher som f.eks. vindenergi, olie & gas, bygge og anlæg, byggeri, transport, IT og industri.

Meget af dit arbejde vil foregå hos vores kunder. Vi løser i øjeblikket flest opgaver i hovedstadsområdet og i Østjylland. Du vil blive ansat på vores kontor i Ørestad, hvor du sammen med dine kolleger vil være en del af et spændende fagligt miljø.

Om at arbejde hos Rambøll

Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i centrum. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Vi arbejder med en bred vifte af projekter og tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare resultater. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da senior projektchef Kjeld Omø Olsen +45 5161 6219 eller afdelingsleder Jesper Pedersen +45 5161 8496.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”. Vi ansætter løbende.

Deadline 2018-12-14
Workplace Copenhagen

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918