Senior projektleder inden for veje og anlæg til Rambøll, Aalborg

Motiveres du af at arbejde med projektering, projektledelse og salg? Har du lyst til at tage en ledende rolle i udviklingen af et energisk og yderst kompetent anlægsteam i en virksomhed i konstant udvikling? Så er det dig, vi søger til vores afdeling for Havne, veje og anlæg i Aalborg.

Dine ansvarsområder som senior projektleder
Vi er en anerkendt aktør i markedet, hvilket ikke mindst skyldes vores succes og fortsatte fokus på at arbejde tværfagligt. Dine primære ansvarsområder bliver at styre og gennemføre projekter inden for vej- og anlægsområdet samt opbygge og udvikle kunderelationer – primært i det nordjyske.

Med dit fokus på markedet vil du være med til at drive Rambølls i forvejen stærke anlægsteam endnu bredere ud, hvor du med din kommercielle indsigt formår at matche kundernes ønsker med de teknologiske landvindinger, der bliver en større og større del af både dit og dine kollegers arbejde.

Du får mulighed for at deltage i projekterne fra forundersøgelse til udførelse af det endelige design og opfølgning i udførelsesfasen. Vi løser ofte opgaverne i tæt samarbejde med kunder og andre Rambøll afdelinger i både ind- og udland, hvilket giver ny inspiration til udvikling inden for fagområderne.

Du vil få en central rolle i forhold til at sikre et fagligt inspirerende og innovativt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du trives med udvikling af dine kompetencer og gerne coacher og udvikler mindre erfarne kolleger. Som deltager i den åbne dialog vil du naturligvis komme til at præge udviklingen i såvel afdeling som forretningsenhed.

Dig og dine kompetencer
Du skal have interesse og flair for vej- og anlægsområdet og gerne uddannet ingeniør eller lignende og have minimum 4 års erfaring som projektleder. Du holder af salg og ikke mindst kunder og formår både at opretholde et tæt samarbejde med eksisterende kunder, men tænker også ud af boksen, når nye kunder skal identificeres og kontaktes.

Dine innovative evner begrænses ikke kun til din ageren på markedet. Også internt formår du at komme med nye ideer, som skal være med til at forbedre Rambølls løsninger og effektivisere vores arbejdsgange.

Som person er du udadvendt og har gode samarbejdsevner, hvilket gør dig i stand til at håndtere samarbejdspartnere både internt og eksternt. Din evne til at arbejde selvstændigt og struktureret betyder, at du bevarer overblikket over mange igangværende opgaver og forstår at prioritere i forhold til vigtighed.

Af faglige og personlige egenskaber besidder du:

  • Lysten og evnen til at præsentere dit arbejde over for kunderne
  • Overblik, selvstændighed og evnen til at styre et team
  • Et godt drive og du har succes med at lykkes
  • Ledelseskompetencer af såvel mindre som større projekter
  • God kommerciel forståelse og god til projektøkonomi
  • Gode kommunikationsfærdigheder på flydende dansk og engelsk

Bliv en del af Havne, veje og anlæg i Aalborg
Du vil få mere end 20 yderst kompetente kolleger, der arbejder med store og små projekter i hele Danmark og på internationale projekter. Du vil blive en del af et team på 5-6 medarbejdere, der specielt fokuserer på vej- og anlægsområdet. Vi samarbejder meget på tværs af fagdiscipliner på projekterne og i hele organisationen i Rambøll; derfor vil der altid være spændende udfordringer at arbejde med.

Afdelingens ydelser omfatter en meget bred pallette inden for vej- og anlægsområdet. Vi dækker samtlige projektfaser fra idéfase over analyser og planlægning til gennemførelse og opfølgning. Vi påtager os også den samlede projektledelse eller assistance for vores kunder.


At arbejde hos Rambøll
Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Anders Rytter +45 5161 7497
Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Send din ansøgning inden 14. december 2018.

Deadline 2018-12-14
Workplace Aalborg

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918