Erfarne trafikplanlæggere til trafikmodellering, datahåndtering og simulering til vores hovedkontor i Ørestad

Vil du være med til at arbejde på en lang række spændende projekter i ind- og udland samt være en del af en stærk afdeling og international organisation? Kunne du tænke dig at være med til at forme og præge morgendagens agenda inden for Smart Mobility og arbejde med dygtige kolleger fra især Norden, Indien, Singapore, men også muligheder i USA og fra andre lande? Så er her en unik mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt trafik- og mobilitetsmiljø, der arbejder bredt i ind- og udland på store såvel som små projekter. Vi har generelt vundet en række store projekter og rammeaftaler i både ind- og udland, som gør, vi har brug for flere erfarne kræfter.

Dine ansvarsområder som trafikplanlægger i Rambøll
Du kommer til at arbejde som projektleder og medarbejder på trafikfaglige opgaver for private internationale kunder såsom arkitekter og lufthavne, men også herhjemme for kommuner og staten. Dine arbejdsopgaver vil omfatte trafikale analyser, hvor du anvender programmer som Visum og/eller Vissim. Du vil ligeledes skulle arbejde med signalanlæg og generel trafikplanlægning samt projektledelse. Din profil og interesser vil være med til at bestemme dine arbejdsopgaver og udviklingsvej.

Vi har generelt en stor berøringsflade med Rambølls andre afdelinger og arbejder derfor i udpræget grad sammen med andre ingeniører, arkitekter og kommunikationskonsulenter. Vi kan garantere dig en interessant og udbytterig læringskurve, da vi arbejder med ydelser fra generel trafik- og mobilitetsplanlægning til specialiserede ydelser inden for trafiksikkerhed, trafikantadfærd, kapacitetsanalyser, simuleringer og trafikmodeller.

Vi er desuden en del af Rambølls globale division Smart Mobility, som betyder et øget fokus på opgaver og udviklingsprojekter i ind- og udland med vores kolleger i andre lande. Derfor vil det være en fordel, at du kan begå dig på engelsk i skrift såvel som i tale.

Ved at blive en del af vores afdeling og globale division, får du mulighed for at sparre med fagligt rigtigt stærke kolleger, der holder sig ajour med den faglige udvikling og debat. Du vil blive et værdifuldt medlem af holdet, og det er forventet, at også du bidrager med din faglige ekspertise på komplekse problemstillinger.

Dig og dine kompetencer
Som person nyder du at tænke nyt og få ting til at ske. Du har en proaktiv tilgang til problemløsning på komplekse udfordringer, og du har et stort gåpåmod i forhold til nye opgaver. Qua din erfaring har du opnået en bred viden om forskellige kundegrupper inden for fagområdet, og du har en sans for at sætte kunden i centrum samt på overbevisende vis at præsentere projekter for disse.

Vi forestiller os, at du er ingeniør med minimum 7 års erfaring og gerne har erfaring med Vissim og Visum og som minimum har kendskab hertil og interesse i at lære mere. Desuden kan du begå dig, når du skal arbejde med og give input i forhold til vejregler, vejudformning, trafikanalyser, trafikplanlægning og trafiksikkerhed.

Måske er du senior og har oparbejdet dine egne kunder og kan være med til at skaffe endnu flere opgaver til vores team. I så fald honorerer vi også med en plads i ledelsesteamet for simuleringer, hvor du kan være med til at præge dagsorden for vores opgaver i Danmark såvel som i resten af verden. Vi er ledende for Smart Mobility’s simuleringsteam og har dermed fingeren på pulsen for, hvad der sker af udvikling af produkter og markedstendenser i Norden og især nye spændende markeder i Asien, hvor vores Singapore-kolleger arbejder med mange store og spændende projekter.

Du kan som kandidat notere ja ved flere af nedenstående:

  • En uddannelse som ingeniør
  • Et indgående kendskab til vejreglerne
  • Har lyst og evner til at præsentere dit arbejde over for kunderne
  • Har gode evner til at formulere dig både skriftligt og mundtligt – også på engelsk
  • Har erfaring med Vissim og Visum
  • Kan lave opsøgende salgsarbejde og har gode kundekontakter

Bliv en del af Mobility and Traffic Planning i Rambølls hovedkontor i Ørestad
Vores afdeling i Rambølls hovedkontor i Ørestad består af omkring 30 medarbejdere. Vi arbejder med løsningerne fra den første idé til hovedprojekt og med alle aspekter af byudvikling, trafik- og mobilitetsplanlægning, trafiksikkerhed, trafikantadfærd, borgerinddragelse samt kapacitetsanalyser til simuleringer og trafikmodeller.

Nøgleordene for vores ydelser er helhedsløsninger der forener æstetik, trafiksikkerhed, funktionalitet og bæredygtighed. På kontoret i Ørestad vil du foruden dine 30 kolleger i afdelingen blive en del af et hus bestående af ca. 1.500 dedikerede og fagligt stærke profiler inden for alle Rambølls forretningsområder. Derudover vil du blive en del af en ny stærk global division - Smart Mobility, som giver adgang til dygtige kolleger fra Norden, Tyskland, England, Indien og Singapore.


At arbejde hos Rambøll

Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 14.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for at kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Thomas Dyhr Martinus på +45 5161 2689.
Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”.

Send din ansøgning senest 3. januar 2019.

Vi afholder løbende samtaler.

Deadline 2019-01-03
Workplace Copenhagen

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918