Rambøll Management Consulting søger Senior Strategy Manager til Sustainability (København / Aarhus)

Rambøll Management Consulting er en del af Rambøll Gruppen og tæller ca. 600 konsulenter. Vi agerer som en betroet partner i den private sektor og har en stærk position i udviklingen af den offentlige sektor. 

Du bliver en del af Rambølls Management Consultings Strategy & Operations Practice, der består af mere end 50 konsulenter i Norden. Vi rådgiver vores kunder i strategi, vækst, opkøb, innovation og bæredygtighed – primært med afsæt i Rambolls sektorer: Energi, Vand, Transport og Byggeri. Du vil her få muligheden for at udvikle nye og eksisterende kunderelationer samt at lede projekter med fokus på strategisk rådgivning og bæredygtighed.

Dine ansvarsområder

Dit primære fokus vil være udvikling og fornyelse af metodiske kompetencer som serviceporteføljen inden for sustainability. Samtidig forventer vi, at du styrker og udbygger eksisterende kunderelationer samt skaber nye projektmuligheder og kunderelationer inden for vores kerneområder byggeri, transport, vand og/eller energi.

Herudover skal du som Senior Strategy Manager sælge og eksekvere projekter med særligt fokus på bæredygtighed. Du vil agere som Thought Leader for vores Sustainability Center of Excellence og dermed være synlig i branchen og markedet med toneangivende artikler, whitepapers og morgenmøder inden for emnet.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Opsøge salgsmuligheder inklusiv opbygning af egen projektportefølje samt levere salgsarbejdet i kombination med andre fra teamet
  • Agere Account Manager og således varetage den helt overordnede projektstyring og/eller ledelse af et eller flere teams – evt. sammen med en stærk projektleder til den daglige projektledelse
  • Kvalitetssikre leverancer og sikre solide strategiske anbefalinger
  • Sparring og kompetencedeling med kollegaer inden for eksempelvis salg og projektledelse

Dig og dine kompetencer

Som person er du resultatorienteret, har et kommercielt mindset og flair for salg. Du arbejder struktureret og fungerer godt både selvstændigt og som del af et team. Du er analytisk stærk med en evne til at analysere kompleks information og samtidig en dygtig kommunikator, der kan omsætte analyserne til robuste, strategiske anbefalinger. Du kommer med et stort netværk og er i stand til at se og opsøge nye muligheder. Som erfaren strategikonsulent ved du, hvordan man implementerer bæredygtighed både strategisk og operationelt i virksomheder, kender metoderne og ikke mindst værktøjerne til rådighed og deres anvendelse.

Foruden ovenstående forestiller vi os, at du:

  • Har en proven track record inden for bæredygtighed i forretningssammenhæng, der rækker udover compliance eller CSR
  • Har et godt kendskab til Sustainable Development Goals og erfaring med arbejde med disse for kunder/virksomheder i den private såvel som den offentlige sektor
  • Har arbejdet inden for byggeri, transport, vand og/eller energi i ~ 10 år – enten som konsulent eller i industrien
  • Har erfaring med salg af ydelser inden for bæredygtighed
  • Har en akademisk baggrund og erfaring som projektleder  
  • Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

Om Rambøll

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 14.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika og Mellemøsten. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Business Manager Trine Finnemann Nielsen på telefon +45 5161 1730.

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via linket nedenfor snarest muligt. Der afholdes samtaler løbende.

Deadline 2018-12-31
Workplace Copenhagen

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918