Projektchef

Projektchef til Byggeri MidtVest

Er du parat til nye udfordringer? Vi har meget travlt og søger derfor nye kollegaer til vores Byggeri-afdeling, hvor du vil indgå i et stærkt fagligt og dynamisk team.


Til vores kontor i Herning søger vi en erfaren projektchef med konstruktionsbaggrund, der kan være med til at styrke os i vores projekteksekveringer – både indenfor nybyggeri og eksisterende byggeri.

Du vil blive en del af et planlagt generationsskifte i konstruktionsafdelingen, hvor du vil få mulighed for at præge den fremtidige forretningsmæssige og faglige udvikling i afdelingen.

Er kompetencerne og ikke mindst lysten og viljen til stede kan der for den rigtige kandidat blive mulighed for at indgå i afdelingsledelsen.


Dine ansvarsområder som projektchef
Som vores nye projektchef vil du få ansvaret for at levere projekter af varierende størrelse til eksisterende såvel som nye kunder. Projekterne vil repræsentere hele bredden af ydelser indenfor byggeri - for både offentlige og private bygherrer.

Som projektchef i Rambøll vil du få ansvar for dine egne projekter fra tilbud til aflevering, og det er vigtigt, at du kan bringe både dine faglige og projektledelseskompetencer i spil.

Du vil komme til at arbejde med projektledelse såvel som fagprojektledelse, og det er derfor vigtigt, at dine kompetencer indenfor såvel projektledelse som det faglige er på plads.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Projekt- og/eller fagledelse – herunder opfølgning på tid, kvalitet og økonomi
  • Projektering af eget fag på udvalgte projekter
  • Koordinering mellem forskellige interessenter på projekterne
  • Sparring for afdelingens yngre konstruktionsingeniører


Dig og dine kompetencer
Vi forventer, at du er uddannet konstruktionsingeniør – enten diplom- eller civilingeniør. Desuden forventer vi, at du er engageret og er god til at begå dig i samspillet mellem de forskellige faglige grænseflader. Endvidere har du følgende kompetencer:

  • +10 års erfaring som konstruktionsingeniør
  • Erfaring som projekt- eller fagleder på større projekter
  • God forretningsforståelse og godt købmandsskab
  • Sætter faglighed højt og arbejder struktureret
  • Kan både arbejde selvstændigt og i teams
  • Er i besiddelse af et godt netværk i Herning og MidtVest


Alle vores projekter projekteres i Revit, hvorfor kendskab til dette vil være en fordel.

Vigtigst af alt er, at du tager ejerskab for projekternes gennemførsel i forhold til kvalitet, tid og økonomi med fokus på tilfredse kunder.

Det er en nødvendighed, at du kan begå dig flydende på dansk i skrift og tale.

Bliv en del af Byggeri MidtVest i Herning
Du får fornøjelsen af ca. 20 engagerede kollegaer i Byggeriafdelingen, der alle arbejder med varierende opgaver for både offentlige og private bygherrer.

Afdelingens kerneværdier fokuserer blandt andet på medarbejdertrivsel og –udvikling. Hverdagen er i høj grad baseret på gensidig tillid og frihed under ansvar.

Projektporteføljen spænder bredt og afdelingen har i øjeblikket igangværende opgaver indenfor bl.a. undervisning, sundhed, boliger, kultur og industry.

Du vil blive en del af Rambølls faglige netværk omkring projektledelse, hvor du får rig mulighed for at sparre med kompetente kolleger. Udover høj faglighed vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid.

Du har mulighed for at koble dig på spændende lokale, nationale og internationale projekter, som kan være med til at udvikle både dig og det team, som du bliver en del af. Vi betragter os selv som porten til en verden af spændende projekter, relationer og viden.

At arbejde hos Rambøll
Betyder at være en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Om Rambøll
Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 14.000 medarbejdere. Vi har en global tilstedeværelse med en stærk repræsentation i Norden, Storbritannien, Nordamerika, Mellemøsten og Asien-Stillehavsområdet. Med 300 kontorer i 35 lande kombinerer Rambøll lokal erfaring med global viden for kunne levere inspirerende løsninger, som gør en forskel for kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed. Rambøll arbejder inden for områderne: Byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning. Læs mere på www.ramboll.dk. Følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da René F. G. Bjerregaard på telefon

+45 5161 2153.


Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Apply for job online”.

Vi gennemlæser ansøgninger og indkalder til samtale løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Sidste dag for ansøgning er den.1.januar 2019.

Deadline 2019-01-02
Workplace Herning

Ramboll Group A/S

Ramboll Group A/S
Hannemanns Allé 53
DK-2300 Copenhagen S
Denmark
Tel: +45 5161 1000
Fax +45 5161 1001

Mail: info@ramboll.com

Danish CVR numbers

Danish CVR numbers

Ramboll Group
10160669

Rambøll Danmark
35128417

Ramboll Energy
35128417

Rambøll Management Consulting
60997918