Biodiversitetskrise: Gør byerne vild med vilje

I denne uge kunne Politiken fortælle den triste nyhed, at Danmark fortsat har ondt i biodiversiteten. En forskergruppe fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet gør i en ny rapport status over udviklingen i arter og naturtyper i Danmark siden 2010. Konklusionen er nedslående: Det er ikke lykkedes at standse tilbagegangen i biodiversiteten og tabet af arter. Dette har ellers været et internationalt vedtaget mål, som skulle have været nået i 2010, men som blev udsat til 2020, da det ikke lykkedes.

Biodiversitetskrisen betyder, at en lang række vilde arter, der var almindelige dengang vi var børn, i dag er på hastig retur. Udryddelsen sker hurtigere end i de seneste 10 millioner år, og tempoet er stadig stigende. Det er alvorligt – for processen er irreversibel. Når først dyrearterne forsvinder, kommer de aldrig tilbage.

Hvad kommer det os ved? Svaret er enkelt: Rigtig meget. Vi er helt afhængige af, at økosystemerne fungerer, da de på mange måder er vores eget livsgrundlag og sikrer os rent vand, jord til dyrkning af afgrøder, ren luft, bestøvning af vilde planter og afgrøder og meget mere. Biodiversitet er også essentiel for landbrugets og fiskeriets overlevelse på længere sigt og så skal man ikke glemme, at naturen har en indre værdi, der ikke kan sættes pris på, men noget som skaber glæde, ro og fascination.

Heldigvis vokser danskernes interesse og bevidsthed om, hvor vigtig biodiversiteten er, og emnet fylder markant mere i den offentlige debat i dag end for bare fem år siden. I en ny undersøgelse, som Rambøll har foretaget blandt 1.000 borgere om deres ønsker til de nyvalgte kommunalpolitikere, siger mere end hver tredje dansker (37%), at de ønsker mere biodiversitet i byerne. Det er en helt ny og positiv tendens. Biodiversitet er endda vigtigere for borgerne end ren luft i gaden og CO2 neutral bustrafik.

Men vi mangler for alvor at rykke, hvis billedet skal vende. Det hele står og falder med, om vi er villige til at give plads til den vilde natur, både i byerne og på landet. Kun omkring to procent af Danmarks natur er i dag urørt. Den intensive arealudnyttelse, hvor vi mennesker har sat os på arealerne, er en hjørnesten i forklaringen på biodiversitetskrisen. Det er en grundlære i biologien, at antallet af arter stiger med arealets størrelse. Så når et areal bliver inddraget til fx byudvikling, vil antallet af arter, der kan overleve på det tilbageværende areal, være tilsvarende mindre. En oplagt løsning på problemet er derfor at give noget af pladsen tilbage til naturen.

Det er altafgørende, at der findes plads til store, sammenhængende naturarealer og her kan bysamfundene godt bidrage ved at bygge bro mellem ’rigtige’ naturområder og byerne. Cirka 20 procent af byområder i Danmark er grønne arealer. Ved at indrette nye og kommende byområder med mere plads til naturen kan vi være med til at nedbryde barrieren mellem by og natur og opnå et samlet set større areal til levesteder for flere arter.

Spirende eksempler på dette fra Danmark og andre lande er grønne tage, der kan fungere som særlige habitater for arter, der er trængt på deres oprindelige levesteder, som fx pionerarter og fugle, der bygger rede på jorden. Et andet initiativ kunne være mere naturnær drift af parker, grønne erhvervsarealer eller baneskråninger og vejrabatter, der bliver indrettet, så de danner levested for vilde arter. Og så er oplysning til borgerne om, hvad de selv kan gøre mindst lige så vigtig. I Egedal

Kommune har man lavet biodiversitets-inspirationshaver fordelt rundt i kommunen, som viser borgerne løsninger, som de kan etablere i deres egen have. De holder biodiversitetsdage for borgerne, hvor de kan lære om og udveksle planter, som fremmer insekt- og dyreliv og de uddanner biodiversitetsambassadører i kommunen, der hjælper andre borgere med at blive vild med vilje.

Potentialet er altså stort, men langt fra udnyttet nok. For at det kan lykkes bør biodiversitet være et spørgsmål, som alle, der beskæftiger sig med byers udvikling, tænker ind og tager stilling til. Bynatur bliver måske ikke lige til værdifulde rigkær, som vi kender dem ude fra ’den rigtige natur’, men eksempler viser, at der kan opstå spændende habitater med en helt ny karakter og mindre næringsstofbelastning end i det åbne land, hvor også sjældne og truede arter kan finde en ny niche. Mindst lige så vigtigt kan det blive et bindeled mellem mennesker og natur - et sted, hvor vi mennesker oplever og mærker vores eget tilhørsforhold til naturen, så vi bedre forstår at passe på den.

Læs mere om, hvilke indsatser borgerne ønsker, at deres kommune skal prioritere