Moderne arbejder døgnet rundt, alle årets dage. Bag kulisserne spiller logistikken en afgørende rolle for at afvikle aktiviteterne problemfrit og effektivt, og denne proces bliver i stigende grad automatiseret.
Dette er en reaktion på ændringer i livsstil og demografi, som lægger pres på sundhedsfaciliteterne som aldrig før.
"Forbedring af kvaliteten af – og adgangen til – sundhedspleje, samtidig med at omkostningerne holdes i skak med en aldrende og voksende befolkning, er en stor udfordring for sundhedssektoren," siger Ulf Hedman, Global Division Director of Hospitals hos Rambøll. Automatisering af den interne hospitalslogistik kan hjælpe hospitaler med at reducere omkostninger, sikre dokumentationen og bruge mindre tid på ikke-plejerelaterede opgaver.”
Hospitaler bør ses som et økosystem, hvor fødevarer bringes ind og affald bringes ud, mens senge, medicinske instrumenter og tusindvis af andre ting hele tiden flyttes rundt. Jo mere dette automatiseres, desto mere tid kan sundhedspersonalet bruge sammen med patienterne.
Frigørelse af ressourcer
Rambøll har for nylig overtaget den tyske virksomhed MMG, der længe har specialiseret sig i implementering af sundhedslogistik, især automatisk styrede køretøjer (Automated Guided Vehicles).
AGV-teknologi kan skræddersys til at fungere i eksisterende sundhedsfaciliteter, men den er især nyttig, hvis den indgår i det indledende design af nye hospitaler, fordi teknologien har indflydelse på bygningens overordnede design og udformning.
Danmark foretager væsentlige investeringer i nye hospitaler, og i Aalborg, hvor Rambøll har deltaget i opførelsen af det nye universitetshospital, har automatisering af logistikken været en integreret del af designprocessen.
"Man forventer, at nye hospitaler tilbyder en bedre og mere effektiv behandling til lavere omkostninger end ældre bygninger," siger Heine Overby, afdelingsleder på det nye New Aalborg Universitetshospital.
"AGV'er er en af de teknologier, der kan hjælpe med at gøre vores processer mere effektive. De kan f.eks. transportere linned, mad, medicin og tomme senge og levere dem til den enkelte afdeling, når der er brug for dem," siger han.
Skrevet af Andrew Somerville og Michael Rothenborg
Nemt arbejde - fakta om AGV
Automatisk styrede køretøjer kører på gulvet via afmærkede baner. De styres af en kombination af software og sensorbaserede styringssystemer. De kører på en forudsigelig rute med præcis acceleration og deceleration og kan registrere forhindringer. Det gør dem perfekte til sikker bevægelse af lasterne.
AGV'erne navigerer ved hjælp af styringsteknologier som f.eks. Magnetisk tape eller stave nedfældet i gulvet, lasere og optiske sensorer. Det gør det nemt at ændre de ruter, de kører på, og udvide AGV-systemet, når der opstår ændringer eller nye behov.