Energitrilemmaet: Hvad er det, og hvordan påvirker det EU's energipolitik?

Det kan betyde, at man laver en konsekvensanalyse af trilemmaet, når man laver energipolitik.

I EU er det lykkedes os at diversificere vores energiforsyning betydeligt i forhold til Rusland. Men hvis vi virkelig vil diversificere, har vi stadig lang vej igen. Sanktioner på EU-niveau var nøglen til denne diversificering, som igen førte til betydelig vækst for andre leverandører af flydende naturgas (LNG). Selv om det betyder, at EU nu får energi fra en række andre leverandørlande, er der stadig en ret stor afhængighed af nogle få lande, såsom Norge og USA. Den første konklusion er, at vi stadig er nødt til at fokusere på den rigtige måde at diversificere energiforsyningen på.

For det andet rejser det spørgsmål om, hvordan man bedst afbalancerer kort- og langsigtede mål. For eksempel forlængede Tyskland sin brug af fossile brændstoffer for at sikre energi under krisen, hvilket opfyldte det kortsigtede behov, men gik på kompromis med det langsigtede mål om at bruge bæredygtige energiforsyninger.

At afbalancere trilemmaet på lang sigt er nøglen til et fremtidigt energisystem, hvor diversificering, udbud, efterspørgsel og balance er nøgleordene.

Dette refererer til balancering af udbuddet og også balancen mellem udbud og efterspørgsel, hvor mere fleksibilitet på efterspørgselssiden kan udligne den mere ustabile udbudsside. Et eksempel på dette kan findes inden for hjælpetjenester, hvor virksomheder skaber business cases baseret på at levere fleksibel efterspørgsel til transmissionssystemoperatøren (TSO) og distributionssystemoperatøren (DSO). Det kan være en lille operation eller en større som f.eks. et datacenter. I bund og grund flyttes behandlingen derhen, hvor energien er mest tilgængelig.

Sidste år udgav vi en rapport om energitrilemmaet, hvor vi undersøgte, hvordan man kan øge elforsyningssikkerheden, og kom med 17 politiske anbefalinger på nationalt, nordisk, EU- og internationalt niveau. Vi fokuserede på elementer som diversificering, strategisk energiplanlægning, efterspørgselsfleksibilitet og energipolitikkens indvirkning på trilemmaet, og vi fik positiv feedback fra de politiske beslutningstagere. Disse anbefalinger er stadig relevante.

Det er ikke kun industrier, der kan gøre en forskel. Jeg deltog i FN's COP28-klimakonference i 2023 og var vidne til mange diskussioner om tredobling af brugen af vedvarende energi, opstilling af langsigtede globale mål og sporing af fremskridt på kort og mellemlang sigt. Der var meget fokus på, hvordan energieffektiviteten skal fordobles. Det er noget, vi hver især kan tage ansvar for og aktivt stræbe efter at opnå vores egne energibesparelser af hensyn til planeten og vores egne lommer.