Hvad er social bæredygtighed?

Var det noget med en varm kop kaffe, mens du læser en god bog?

Her tænker du måske på Fair Trade-kaffe. Og indser, at forbrugere har haft interesse for socialt bæredygtige produkter i længere tid, end vi normalt tænker. Eller tag modebranchen, der begyndte at forbedre arbejdstagernes rettigheder efter en række sweatshop-skandaler. Det skete længe før, branchen begyndte at bruge bæredygtig bomuld og fandt ud af, hvordan man kunne bruge gamle fiskenet i produktionen af sportstøj.

En gammel eller en ny trend?

Når man prøver at definere social bæredygtighed, kan det føles som at gå rundt i en labyrint. Blindgyder, omveje og forvirring er en del af oplevelsen. Ideen om social bæredygtighed er et nyt og hurtigt voksende fænomen i nogle brancher og områder. Andre steder har social bæredygtighed haft en solid position gennem årtier, f.eks. hos byplanlæggere og arkitekter.

Det er vanskeligt at designe et rum, der ikke tiltrækker mennesker. Det bemærkelsesværdige er, hvor ofte det faktisk lykkes.

Sådan skrev William H. Whyte i bogen The Social Life of Public Spaces, som blev udgivet for 30 år siden.

Men social bæredygtighed er langt mere end at skabe rum at leve i for mennesker – og nogle gange mislykkes projektet. Hvad er social bæredygtighed helt præcist, og hvorfor skal vi mene noget om det?

En måde til at måle fremskridt

Siden 1989 har et stigende antal virksomhedsledere, politikere, ngo'er, konsulenter og mange andre arbejdet med tilgangen om den tredobbelte bundlinje, hvor man stræber efter at afbalancere bæredygtighedens tre dimensioner, når man lancerer initiativer, rapporterer om fremskridt eller udvikler nye strategier og politikker.

Men som det fremgår af Brundtland-rapporten, er den sociale, økonomiske og miljømæssige dimension langt mindre harmonisk end det klassiske og perfekt afbalancerede venn-diagram leder os til at tro.

Måske minder det mere om tre søskende: Hvis vi tænker på økonomien som den dominerende, velrespekterede ældre bror eller søster og miljøet som den sjove og bramfri yngre søskende – så får det sociale ikke så meget plads i konkurrencen med de to andre.

Det kan være ved at ændre sig. Det bliver mere og mere tydeligt, at bæredygtighed ikke kun er grøn. Det handler ikke kun om vedvarende energi, ansvarligt forbrug, genbrug, klimaneutralitet og så videre. Den er vigtig i sig selv.

Line Dybdal, en af Rambølls eksperter i social bæredygtighed, forklarer, at der skete noget for fem år siden, da FN lancerede målene for bæredygtig udvikling med mottoet "Ingen skal lades i stikken".

– Med dette tema har FN opstillet målsætninger og mål, der f.eks. har at gøre med personlig sundhed og trivsel, uddannelse, ligestilling mellem kønnene og en reduktion af ulighederne i fredelige og retfærdige samfund. Når man taler med og lytter til borgmestre i byer rundt om i verden, står det klart, at stigende sociale spændinger og delvist forvitrede samfundskontrakter giver lige så meget hovedpine som klimaændringer, hurtig urbanisering og demografiske ændringer, der belaster de offentlige midler.

Det sociale er nøglen til sande bæredygtige løsninger

Grundlæggende kan et samfund ikke udvikle sig bæredygtigt, hvis det ikke også er socialt bæredygtigt. Men hvad er så social bæredygtighed?

Line Dybdal definerer social bæredygtighed som en forpligtelse til at skabe sikre, sunde og inkluderende institutioner, lokalsamfund og samfund, som gør det muligt for alle borgere at nå deres fulde potentiale – uden at gå på kompromis med levevilkårene og de kommende generationer.

Det handler om at udforme og gennemføre politikker, strategier og ændringer, som fremmer lige muligheder for alle, uanset køn, etnicitet, religion, politisk overholdelse, seksuel orientering eller handicap, og som styrker samfundskontrakten ved at opbygge tillid til vores institutioner, social samhørighed og gensidig respekt, siger hun.

Realisere menneskets fulde potentiale

Social bæredygtighed har betydning overalt. Det kan være i grundskoler eller videregående uddannelse, i sundhedssektoren, i boligbyggerier, i byplanlægning eller på arbejdspladser.

– Som reaktiv tilgang handler social bæredygtighed om ikke at skade mennesker og om ikke at skabe yderligere uligheder. En mere proaktiv tilgang handler om at tage aktivt initiativ til at reducere og overvinde eksisterende uligheder, så alle får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale som individ i en relationsbaseret verden, forklarer Line Dybdal.

Et paraplykoncept

Dette koncept tager udgangspunkt i praksis. Nogle forskere kalder social bæredygtighed for et paraplykoncept. Paraplyen dækker over begreber som social lighed og retfærdighed, social samhørighed, social kapital, social udelukkelse, livskvalitet og bykvalitet. Nogle forskere taler om uorden som princip, hvor man betragter social bæredygtighed som et kaoskoncept. Heri ligger en del af problemet. Det, der ikke er let at forstå, er ikke let at håndtere. Det ved topledere kun alt for godt.

For virksomheder er det en del af hverdagen, at man forstår forretningens indflydelse på virksomhedens økonomi. Den vises i omsætningen, bundlinjen og alle økonomiske indikatorer derimellem. Eksperter i bæredygtighedsrådgivning kan hjælpe en virksomhed med at skabe klarhed omkring dens miljøpåvirkning. Derefter kan man følge den og styre den.

Så langt er man ikke med social bæredygtighed med temaer som retfærdighed, mangfoldighed, retfærdige arbejdsvilkår, social sikkerhed, balance mellem arbejde og fritid og mange andre.

Men det kan gøres – i det mindste ud fra et samfundsmæssigt synspunkt.

Tildeling af de rette ressourcer

Ud fra et perspektiv om samfundsmæssigt afkast argumenterer Ph.D. Sanni Breining fra Rambøll for, at knappe ressourcer er en grundlæggende økonomisk betingelse for ethvert samfund. Derfor skal et samfund hele tiden beslutte, hvordan ressourcerne fordeles mest effektivt. Det gælder også investeringer i social bæredygtighed, forklarer hun:

– Derfor er det vigtigt at holde øje med, om vores indgreb giver os de afkast, vi forventer. Og jeg taler ikke kun om det økonomiske afkast, men – lige så vigtigt – om det sociale eller samfundsmæssige afkast. Det vil jeg gerne understrege.

Ph.D. Sanni Breining arbejder i Rambøll Management Consulting som socioøkonom. Det er en profession, der grundlæggende handler om at sætte tal på sociale indgreb. Hvad er for eksempel afkastet fra den kapital, man investerer i at give sårbare unge en bedre fremtid ved at give dem en bedre uddannelse eller skabe nye arbejdspladser.

Ved at insistere på perspektivet om socialt afkast sikrer vi, at vi investerer vores ressourcer i aktiviteter, der har langsigtede samfundsmæssige virkninger, først og fremmest til gavn for mennesker og dermed for økonomien generelt. Det er efter min mening en bæredygtig tankegang.

Enighed om en fælles tilgang

Inden for miljømæssig bæredygtighed er der enighed om et fælles sæt af spilleregler. Man kan finde yderligtgående synspunkter, der bestrider den menneskeskabte globale opvarmning, og klimaindsatsen ser meget forskellig ud – men 1,5 grader er 1,5 grader og 1 ton CO2 er 1 ton CO2, uanset om man befinder sig i Berlin, Bogota eller Brisbane.

Der findes generelle værktøjer inden for bæredygtighed, der også dækker det sociale perspektiv, f.eks. certificeringsordningerne BREEAM og DGNB. Det samme gør S-LCA, social livscyklusvurdering.

Når man søger efter mere information om social bæredygtighed, bliver det tydeligt, at informationens kilde bestemmer perspektivet. Det kan være en menneskeorienteret tilgang til byplanlægning, det kan være et socialt perspektiv på komplekse interaktioner i et samfund, eller det kan være en "socialdemokratisk optik" med lige muligheder for alle. Eller et helt fjerde, femte eller sjette perspektiv.

Uanset synsvinklerne ser det ud til, at bevidstheden om social bæredygtighed er stigende i bestræbelserne på at skabe mere bæredygtige samfund. Spørgsmålet er, om en mere ensartet tilgang til social bæredygtighed vil fremme eller hæmme denne udvikling. Det vil tiden vise.

Yderligere læsning

Se vores tema om modstandsdygtige samfund og levedygtighed, se Rambølls tilgang til Bæredygtighed og CR, eller læs mere om vores ydelser inden for sociale og økonomiske virkninger eller bæredygtighedsrådgivning