Hvad gør en by værd at leve i?

Det engelske begreb "liveability" nævnes meget ofte i forbindelse med bæredygtighed. Det beskriver betingelserne for et acceptabelt liv for alle indbyggere i byer, regioner og samfund, herunder deres fysiske, sociale og mentale velbefindende. På dansk bruges blandt andet betegnelsen "bykvalitet", og man taler desuden om "livsvenlige byer", "livsegnede byer" eller "byer med livskvalitet". Konceptet handler om at optimere menneskelivets kvalitet og integritet.

Men der er mange forskellige meninger om, hvad der gør en by værd at leve i. Tre af Rambølls eksperter inden for bykvalitet bor i tre forskellige og meget unikke byer, og vi har bedt dem om at dele deres indsigt.

Chiara Lissandello – chefkonsulent (Rom): En livsvenlig by hviler på en balance mellem samfund, miljø, økonomi og kultur. Det er faktisk en implementering af bæredygtighed på byniveau. Selvom kombinationen af disse faktorer varierer fra by til by, og de økonomiske elementer kan betragtes som konstante, skal en strategi for livsvenlige byer altid tilstræbe en bæredygtig balance mellem alle disse faktorer.

Sébastien Bruyere – seniorkonsulent (Marseille): Bykvalitet afhænger af menneskerne i byen, lidt som en matematisk formel, hvor man vægter de forskellige faktorer. Rent fagligt tilpasser jeg bymæssige løsninger for at imødekomme de særlige behov, der er i det enkelte lokalsamfund. Personligt mener jeg, at en by skal kunne tilbyde en lang række forskellige muligheder, for at man kan kalde den en livsvenlig by.

Leonard Ng Keok Poh, Country Market Director (Singapore): Der ligger en række faktorer bag, om et sted er livsvenligt. Livsvenlighed måles ud fra faktorer, der vedrører livskvalitet, herunder adgang til drikkevand, fødevarer, boliger, transport, sundhedspleje, uddannelse samt et naturligt, sikkert og stabilt bygget miljø. Livsvenlighed afhænger også af sociale og psykologiske faktorer, f.eks. følelser og oplevelse.

Chiara: Livsvenlige byer prioriterer naturelementet højt. De tilbyder organiske og velholdte grønne områder, der kan bidrage til at mindske eller endda reducere virkningerne fra klimaændringerne og fremme borgernes fysiske og psykiske velbefindende.

Sébastien: Bidragene fra naturen og dens økosystemer er nærmest uendelige. Naturmiljøer og sunde økosystemer har store fordele for de mennesker, der har adgang til dem. En integration af naturen i de langsigtede udviklingsstrategier hjælper byer med at opfylde samfundsmæssige, miljømæssige og økonomiske mål.

Leonard: Traditionelt udvikles byerne med grå infrastruktur, der får byerne til at vende ryggen til det naturlige miljø. For at forbedre bykvaliteten skal vi lade os inspirere af de naturlige økosystemer, når vi designer byrummene. Det er svært at forestille sig, at mennesker kan nyde et byrum, hvor der slet ikke er natur.

Chiara: Bykvalitet har mennesket i centrum. Det betyder, at lokalsamfundene skal tilbyde ydelser af høj kvalitet, herunder offentlig transport, sundhedscentre, forsamlingshuse, børnehaver, offentlige skoler og sociale ydelser for at forbedre livskvaliteten for alle. Alle byer skal fremme kunst og uddannelse som grundlæggende elementer i byens og borgernes liv.

Leonard: Samfundsmæssige ydelser kaster lys over, hvad byerne siger, at de interesserer sig mest for – mennesker. Beboerne skal føle sig sikre, socialt forbundne og inkluderede. Det indebærer, at der skal være nem adgang til økonomisk overkommelige og forskelligartede boligmuligheder, der er forbundet via offentlig transport og fodgænger- og cykelinfrastruktur til arbejdspladser, uddannelse, lokale butikker, offentlige åbne rum og parker, sundhedstjenester, tilbud til lokalsamfundet, fritid og kultur.

Sébastien: Byer er godt rustede til at mindske sociale uligheder ved at tilbyde adgang til boliger og infrastruktur, lige rettigheder, deltagelse, arbejdspladser og andre tilbud. Menneskelige økosystemer med livskvalitet skabes bedst i inkluderende kulturer med samarbejdsbaserede processer og åbne regeringspolitikker.

Chiara: Byer som Rom er verdenskendte som kulturhovedstæder. De kulturelle værdier i disse byer vejer ofte tungere end udfordringer med bæredygtigheden. En livsvenlig by bør imidlertid ikke kun hvile på sin historie. Den bør hele tiden søge at opnå forbedringer, der kan sikre liv af høj kvalitet for alle nuværende og fremtidige borgere.

Sébastien: Der er nok ingen egenskab ved en by, jeg sætter højere end kulturen. Her har Marseille for eksempel altid været kendt for ikke at følge landets traditionelle værdier. Skeptiske holdninger fra omgivelserne har dog formet og styrket identiteten for dette lokalsamfund. I dag føler beboerne sig meget som en del af en identitet, der hviler på at være i modsætning til omgivelserne. Selvom byen er stor, får denne identitet alle til at føle sig hjemme. Kulturen er det, der hjælper mig og andre beboere med at være tålmodige, selvom andre dimensioner i bykvaliteten kun udvikler sig langsomt.

Chiara: Ingen kan være i tvivl om, at der er et overvældende antal biler i byerne rundt om i verden. En by bliver først rigtig livsvenlig uden biler! En nedprioritering af bilerne støtter en positiv byudvikling på mellemlang og lang sigt og giver mulighed for at gentænke byrummene, så de centrerer sig mere omkring mennesker – f.eks. parker, legepladser, fodgængerruter og cykelstier.

Leonard: Transport var, er og vil altid være en tjenesteydelse i lokalsamfundet. Men hvis en by skal udvikle sig til at være mere livsvenlig, bør den tilbyde digitale, rene, intelligente, autonome og intermodale mobilitetsmuligheder med mere plads til fodgængere og cyklister.

Du kan kontakte redaktøren for denne artikel ved at sende en e-mail til: Mercedes Beaudoin, ledende tekstforfatter, Rambøll