Til den sidste dråbe: Derfor har vi brug for en bæredygtig grundvandsforvaltning

Noget af verdens grundvand er så gammelt, at det faldt som regn for tusinder af år siden, før moderne mennesker begyndte at bosætte sig der.

Vandforsyningskilderne varierer imidlertid fra land til land. I nogle tilfælde er overfladevand en vigtig vandkilde. Det kommer fra naturlige søer og floder eller fra vand, der oplagres bag dæmninger. I andre dele af verden er vandforsyningen baseret på grundvand.

Den største fordel ved at bruge grundvand som en enkelt kilde eller supplere det med andre vandkilder er, at grundvandsmagasiner er mindre følsomme over for sæsonændringer i vandforbruget og variationer i klimaforholdene. Grundvandet fordamper heller ikke så let, så det kan bruges i mange århundreder.

I mange dele af verden sikrer man i dag stabile ferskvandsforsyninger ved hjælp af moderne udvindingsmetoder og moderne pumpeteknologi.

Da klimaforandringerne øger hyppigheden af tørke og nedbør uden for de normale årstider, er det vigtigt at sikre bæredygtig og sikker vandforsyning – og adgang til vand – på regionalt og lokalt plan i de kommende generationer.

For at forvalte grundvandet bæredygtigt er vi nødt til at forstå grundvandets mængde og kvalitet, beskytte mod forurening, undgå overforbrug og sikre lige adgang. Lad os undersøge disse krav:

Mængden af grundvand i en bestemt geografi er aldrig stabil, men afhænger af mængden af regn og overfladevand, der trænger ned i jorden. Vand står aldrig stille, det finder altid en måde at strømme på, hvor det er muligt. Det betyder, at kortlægning og analyse af grundvandsmængder og strømningsmønstre er en tilbagevendende og vigtig opgave, især i kystområder, hvor indtrængende saltvand skal kortlægges og tages i betragtning. Derfor er det første skridt frem mod en bæredygtig grundvandsforvaltning at skaffe bedre data og en forståelse af de vandførende systemers omfang og betingelser.

Grundvandsmagasiner, der bruges til indvinding, menes ofte at være grundigt beskyttet mod forurening. Men hvis der opstår forurening, kan det ofte være meget kompliceret at genoprette et grundvandsmagasin, fordi skaderne er langvarige. Pesticider fra landbrug og industrikemikalier, som f.eks. per- og polyfluoralkyl-stoffer (PFAS), er blandt de mest kritiske forurenere. Det skal der gøres noget ved gennem lovgivning og avancerede behandlingsteknologier. Også bakteriel forurening fra utætte kloaksystemer udgør en betydelig trussel mod drikkevandets kvalitet og menneskers sundhed over hele verden. Forbedret hygiejne under drift og vedligeholdelse og korrekt langsigtet administration af aktiver er derfor også vigtige fokusområder.

Overindvinding forekommer, når den gennemsnitlige årlige udvinding overstiger den gennemsnitlige årlige vandtilførsel til bassinet. Virkningerne af overindvinding kan være indtrængende saltvand, jordbundssænkning, udtømning af grundvandet og/eller en kronisk sænkning af grundvandsspejlet. I Californien, USA betyder loven om bæredygtigforvaltning af grundvand (SGMA), at afdelingen for vandressourcer skal identificere grundvandsbassiner og underbassiner under forhold med kritisk overindvinding. Rambøll hjælper i øjeblikket med at udvikle de nødvendige datasættil at gennemføre SGMA.

Ifølge vurderinger fra de amerikanske centre for sygdomsbekæmpelse og forebyggelse mangler omkring 2,2 milliarder mennesker i verden adgang til sikkert forvaltet drikkevand. Heraf mangler 884 millioner mennesker basale drikkevandstjenester. Sikring af lige og tilstrækkelig adgang til grundvandsressourcerne bør være en central politisk prioritet i alle samfund, især i lande, hvor overfladevand er en primær ferskvandskilde.

Lad os tage Sydafrika som eksempel: I 2018 stod Cape Town over for "Dag Nul", hvor deres vandforsyninger forventedes at udtørre. Selvom Cape Town faktisk aldrig nåede Dag Nul, er problemet endnu ikke løst, og Sydafrika er stadig i høj risiko for at opleve vandmangel.

Blandt lande, der er afhængige af overfladevand, ses Danmark ofte som en inspiration på grund af sin metode til kortlægning af rent ledningsvand og grundvand. For at kunne skaffe sikkert og rent vand i fremtiden har Sydafrika indgået et samarbejde med Danmark under navnet "Strategic Water Sector Cooperation". Samarbejdet finansieres gennem Danmarks udenrigsministerium. Som en del af programmet fokuserer Rambøll på flere projekter, der har til formål at vise muligheder for at forvalte og anvende grundvand i Sydafrika.

Grundvandet er en del af det større vandkredsløb. Det kan ikke administreres som en isoleret ressource. Derfor er det vigtigt at have et holistisk perspektiv for at forstå, hvordan de forskellige vandforsyningskilder kan bidrage til én samlet kilde. Dette kan skabe grundlag for en mere integreret, bæredygtig forvaltningsstil for vandsystemerne i et område.

Grundvandsmagasiner påvirkes naturligt af det ovennævnte overfladevand, f.eks. floder og vådområder, brugen af områderne og de nærliggende kyst- og havmiljøer. I nogle tilfælde kan grundvandet naturligt indeholde elementer, der gør det uegnet til at drikke, f.eks. høje niveauer af fluor eller arsen.

Vi kan ikke altid kan regne med naturen til forvaltning af vandet. Derfor håndterer man rundt om i verden vandet på forskellige måder for at sikre en balance mellem indvinding og gendannelse, f.eks. gennem MAR (Managed Aquifier Recharge).

Jordsynkning er en gradvis landsænkning eller en pludselig nedsynkning af jordoverfladen. Det kan forårsage jordskred eller jordfaldshuller.

MAR (Managed Aquifier Recharge) indebærer, at man fører overfladevand ind i grundvandsmagasinet for at få en afbalanceret vandmængde. MAR er en stadigt mere udbredt praksis, som kan spille en vigtig rolle i visse lande, der overvejer bæredygtig forvaltning af grundvandet.

MAR giver store muligheder for filtrering af behandlet spildevand fra byer eller virksomheder. Denne avancerede genbrug af vand har været anvendt i mange år og i mange dele af verden. Potentialet fra genbrugt vand er ikke fuldt udnyttet, og der udvikles stadig teknologier til effektiv MAR fra behandlet spildevand.

Overindvinding opstår, når der i løbet af en årrække pumpes mere vand ud af et grundvandsbassin, end der kommer ind fra alle bassinets kilder – f.eks. nedbør, vandingsvand, vandløb fra bjerge og bevidst gendannelse.

Saltvandsindtrængning er saltvand, der bevæger sig ind i ferskvandsmagasiner. Det kan forurene ferskvandskilderne i en region og forårsage andre problemer. Fænomenet forekommer naturligt i magasiner i kystområder på grund af den hydrauliske forbindelse grundvand og havvand, der finder sted under jordens overflade.