Hvordan kan vi skabe transformerende forandringer, der hjælper vores planet med at forblive inden for dens naturlige grænser?

Konceptet fra Stockholm Environment Institute om planetgrænser bygger på tanken om, at menneskeheden her på Jorden trivedes i de 10.000 år, der førte frem til den industrielle revolution. Forskerne opstillede nogle vigtige miljøgrænseværdier, som skal overholdes for at undgå, at Jorden skubbes ud af det, de kalder et "sikkert aktivitetsområde for menneskeheden".

En nylig undersøgelse fandt et tæt netværk af interaktioner mellem planetgrænserne. For eksempel kan ændringer i arealanvendelsen føre til CO2-emissioner, der øger den atmosfæriske kuldioxid, der påvirker klimaforandringerne. Når man tager højde for disse interaktioner, forstærkes virkningerne desværre og resulterer i, at det "sikre aktivitetsområde" for vores fremtidige påvirkning af jordens systemer svinder ind.

Denne indbyrdes forbundethed betyder dog også, at en reduktion af indvirkningen fra én af planetgrænserne kan mindske indvirkningen af andre.

Planetgrænser er et overbevisende koncept, men ifølge eksperter har det tre mangler:

1. Det udelader, at nogle naturlige ressourcer er begrænsede og ikke kan gendannes, når en grænse er nået.
2. Der er et problem med skalaerne. Nogle grænser vedrører globale spørgsmål, f.eks. klimaændringer, men andre kun er globale, hvis lokale problemer forekommer i stort antal, f.eks. afløb af kvælstofgødning fra landbrugsjord.
3. Konceptet kan ikke håndtere moderne miljøproblemer som f.eks. ”plastiksuppen” i verdenshavene, fordi de først er opstået efter den industrielle revolution og derfor ikke har en grundlag for en grænseværdi.

Sidste år erklærede FN på Verdensmiljødagen, at perioden 2021-2030 er tiåret for genoprettelse af økosystemet med et mål om at forhindre, standse og vende ødelæggelsen af økosystemerne på alle kontinenter og i alle verdenshave. Ifølge FN kan opfyldelsen af dette mål bidrage til at mindske fattigdom, bekæmpe klimaændringer og forhindre masseudryddelse. Siden denne opfordring til handling har vi set positive ændringer, men der er et presserende behov for transformerende tiltag. Tre tiltag skiller sig ud:

1. Klimaindsats kræver lovgivning, og efterfølgende tiltag i forhold til naturen er nødvendige Regeringer kan blive enige om globale mål. For eksempel sender initiativet Leaders’ Pledge for Nature et samlet signal om at øge ambitionen for naturen, hvor mere end 90 verdensledere har forpligtet sig til at vende tabet af biodiversitet inden 2030. Regeringer er nødt til hurtigt at gennemføre de 10 forpligtelser i Leaders’ Pledge for Nature og bidrage til at sikre en naturpositiv verden i dette årti.
2. Virksomheder skal gøre mere og gøre det hurtigere Virksomheder opfordres til at handle ved at støtte de videnskabeligt baserede naturmål (SBTN) og fremme ambitiøse naturpolitikker. Finansielle institutioner udarbejder rammer og vejledninger for offentliggørelse og rapportering af virkninger på og afhængigheder af naturen gennem Task Force for Nature-Related Financial Disclosure (TFND). Rambøll er medlem af TNFD Forum og samarbejder med virksomheder om at opfylde deres naturpositive ambitioner og forpligte sig til at nå mål, der er i overensstemmelse med SBTN. Udfordringen består i at gøre de globale ambitioner relevante for virksomhedernes værdikæder, lokaliteter og driftsmæssige aktiviteter.
3. Vi skal alle bidrage med vores del Vi skal tage ansvar som enkeltpersoner. Det betyder, at vi skal vælge varemærker, der viser, at de er bæredygtige. Vi skal forpligte os til at reducere vores egen miljøpåvirkning og lytte til den næste generation, der skal bære konsekvenserne af vores ressourcevalg i dag. Der findes masser af information online om, hvad vi kan gøre, herunder ideer fra WWF og FN.

Uanset om vi går ind for konceptet om planetgrænser eller andre nyere naturpositive ambitioner, har vi brug for en integreret forståelse og tilgang til økosystemerne for at genoprette dem og skabe modstandsdygtige samfund.

Vi skal træde mere forsigtigt ved at reducere forbruget, blandt andet gennem cirkulær økonomi, og ved at værne mere om naturen for at nå målet om, at verden bliver naturpositiv senest i 2030.