Nettogevinst for biodiversiteten – sådan kan en grønnere udvikling gavne os alle

I England tales der kraftigt for nettogevinst for biodiversiteten under NPPF-rammerne (National Planning Policy Framework). Regeringen bevæger sig i retning af at indarbejde et obligatorisk krav om nettogevinst for biodiversiteten i den nye miljølovgivning, som vil medføre ændringer af planloven fra 1990. Dermed vil nettogevinst for biodiversiteten gå fra at være et ideal for bedste praksis til at være et juridisk krav i England. Udviklere vil begynde at indse – og nogle har allerede indset – at ud over at sikre overholdelse kan en integrering af grønne højkvalitetsområder i udviklingsaktiviteterne have både økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige fordele.

Biodiversitet er mangfoldigheden af arter, habitater og økosystemer på vores planet. Tidligere har man ofte set på biodiversiteten som havende en værdi i sig selv uden umiddelbar værdi for mennesker. Bevarelsen af biodiversiteten er derfor blevet betragtet som en etisk forpligtelse på grund af menneskehedens rolle i dens forfald.

Disse synspunkter er dog under hurtig forandring. World Economic Forum anfører tabet af biodiversitet som en af de fem største trusler mod menneskeheden i det kommende årti. Det skyldes, at biodiversiteten giver os mange kvantificerbare fordele. De ydelser til økosystemerne som planter og dyr bidrager til, er, sammen med de forskellige økologiske egenskaber ved miljøet, ekstremt værdifulde. F.eks. træernes kølende effekt i områder, der ellers ville blive påvirket af den urbane varmeøeffekt, den højere modstandsdygtighed over for oversvømmelse takket være regnhaver og vådområder samt den rene og åndbare luft, som habitaterne leverer.

Endnu mere overbevisende end disse fordele er måske den simple kendsgerning, at vi mennesker nyder naturen. Det er velkendt, at naturlige og grønne områder og såkaldte biofile designprincipper i indretningen (herunder vandets egenskaber, naturmaterialer, udsigt til og lyde fra dyreliv, løv, dagslys osv.) har en afstressende virkning på de mennesker, der opholder sig her.

Nogle mener, at adgang til grønne områder gør mere end blot at reducere stressniveauet. Den japanske praksis i Shirin-yoku (som direkte kan oversættes til "skovbadning") er en afslapningspraksis, hvor man iagttager naturen, mens man fjerner sig fra hverdagens krav. Dette siges at fremme sundhed og velvære. Covid-19-krisen har ned stort sansynlighed fået mange mennesker til at rette blikket mod deres haver og lokale, grønne naturområder som en ressource for motion og afslapning - mere end nogensinde før. Desværre har mange mennesker i byområder ikke let adgang til grønne områder som f.eks. offentlige haver, parker og vandreområder ved havne, søer og vandløb.

Selvom der generelt er forholdsvis høje engangsomkostninger ved at integrere biodiversitet og biofilt design i udviklingsaktiviteterne, viser statistikker, at de højere omkostninger kan dækkes helt eller delvist. En undersøgelse foretaget af den centrale myndighed for britisk statistik viste, at huse og lejligheder inden for 100 meter fra offentlige grønne områder har en højere markedsværdi (gennemsnitligt 1,1 % højere end boliger mere end 500 meter fra grønne områder). Blot udsigten til grønne områder (f.eks. offentlige parker eller boldbaner) eller vand (kanaler, søer eller hav) giver priserne et endnu højere løft på 1,8 % i gennemsnit.

Fra marts 2021 viste prisindekset fra det britiske bygnings- og boligregister, at gennemsnitsprisen på en ejendom i Storbritannien var steget med 10,2 % til 256.405 GBP. Det skyldes til dels, at ejendomme med adgang til naturen opfattes som mere attraktive. Ifølge RICS UK Residential Survey forventer 83 % af respondenterne en stigning i efterspørgslen efter boliger med haver, 79 % for beliggenhed tæt på grønne områder og 68 % for mere private udeområder over de næste to år. I kombination med den kraftige stigning i huspriserne ser det ud til, at huskøbere prioriterer naturen højere end at være centralt placeret i mere bebyggede områder.

Kravet om en nettogevinst for biodiversiteten på 10 %, målt på grundlag af biodiversitetsmålinger offentliggjort af DEFRA, vil formalisere den bedste praksis, som bruges af bygherrer, der allerede har forpligtet sig til at arbejde med miljø- og bæredygtighedsmål. Den kommende britiske miljølov vil sætte dette i centrum for planprocessen ved at indsætte afsnit 90A i Town and Country Planning Act 1990 med plan 7A "Biodiversity gain in England" og kræve, at bygherrer udarbejder planer for biodiversitetsgevinst for alle nye udviklingsprojekter. Selvom udvalgsfasen for miljøloven er blevet væsentligt forsinket af Covid-19-krisen – i øjeblikket er den i rapporteringsperioden i Underhuset – trådte nogle af elementerne i forslaget i kraft fra 1. Januar 2021, så den kunne samkøres med afslutningen af overgangsperioden for den britiske udtræden af EU.

Bygherrer vil stå over for en række udfordringer i forbindelse med indførelse af nettogevinst for biodiversiteten, især omkring afbalancering af udviklingsegnede landområder, der kan bruges som biodiversitetskompensation, samtidig med at de leverer tilstrækkelig værdi til at gøre udviklingsprojektet rentabelt. I de tidlige stadier for lovgivning omkring nettogevinst for biodiversiteten kan denne balance føre til, at nogle bygherrer skal købe og betale andre arealer som kompensation for at kunne opfylde kravene om nettogevinst.

I fremtiden vil kravet nettogevinst for biodiversiteten føre til bedre valg af byggesteder, hvor behovet for nettogevinst tages i betragtning i forbindelse med en tidlig due diligence for opkøb af byggearealer. Mens vi venter på, at miljøloven færdiggøres og vedtages, beder lokale myndigheder allerede bygherrer om at levere nettogevinst under NPPF. Det ville derfor være klogt af bygherrerne at inddrage biodiversitet i den aktuelle udvikling. Det vil bidrage til at udvikle viden og kommercielle værktøjer til at gennemføre nettogevinst for biodiversiteten, før der stilles juridiske krav.

Med miljøloven vil nettogevinst ikke længere være forbeholdt de mest miljøbevidste bygherrer. På alle projekter skal indvirkning på biodiversiteten dokumenteres , naturbaserede løsninger maksimeres og design, kommercielle og miljømæssige prioriteter afbalanceres. Ved at prioritere biodiversitet vil multifunktionelle grønne områder i sidste ende blive et omdrejningspunkt for en ny form for udvikling, der tjener både samfundet og miljøet.