Paul Astle

3. september 2023

Argumenter for genbrug af beton

Principperne for cirkulær økonomi giver enorme muligheder inden for byggeriet, lige fra reduktion af affald og CO2-udledning til  sparing af omkostninger og fastholdelse af værdi. Men en cirkulær økonomi må ikke udvikle sig til en spiraløkonomi, som eksemplet med jagten på CO2-reduceret beton viser.

EPFL researchers have built a footbridge prototype using reinforced-concrete blocks from walls of a building being renovated.

N.B. Must credit EPFL when using the image
EPFL researchers have built a footbridge prototype using reinforced-concrete blocks from walls of a building being renovated

Når vi tænker på byggeriet, er beton næsten det første materiale, der dukker op. Som det mest anvendte byggemateriale i verden, er der stort fokus på de CO2-udledninger, der er forbundet med produktionen, og hvordan man kan gentænke anvendelse og genbrug af beton.

I en nylig vejledning om cirkulær økonomi, udgivet af Institution of Structural Engineers, belyser Rambøll genbrug af beton. Et af de vigtigste aspekter, vi identificerede i denne sektion, er hierarkiet for beton-genbrug – en detaljeret version af det generelle genbrugshierarki, der også blev fremhævet i en nylig Rambøll-artikel. Ligesom med alle andre materialer, er ikke alle former for genbrug lige gode.

Eksempler på nedbrug og downcycling, hvor produkter og materialer anvendes til mindre værdifulde formål, bliver ofte præsenteret som en del af den cirkulære økonomi. Dette kan bedst beskrives som en spiraløkonomi, hvor værdien af materialer og elementer reduceres, indtil de når det laveste niveau, ofte som et affaldsprodukt.

"Vi skal lægge mere vægt på kvaliteten og værdien af materialer, der har et efterfølgende liv. Det er vigtigt at lede affald væk fra deponi, men dette bør betragtes som det absolutte minimumsniveau for det, der bør opnås."

Paul Astle
Decarbonisation Lead, Ramboll UK

Når genbrug resulterer i mere CO2-intensivt beton

Principperne for cirkulær økonomi er en af de vigtigste redskaber til CO2-reduktion. Materialer og produkter repræsenterer en stor investering i omkostninger, energi og CO2, så genbrug giver en øjeblikkelig besparelse sammenlignet med at skabe nye materialer. Vi skal dog lægge mere vægt på kvaliteten og værdien af materialer, der har et efterfølgende liv. Det er vigtigt at lede affald væk fra deponi, men dette bør betragtes som det absolutte minimumsniveau for det, der bør opnås.

Standardscenariet for beton, der ikke længere kan bruges på byggepladsen, er knusning og genbrug som tilslag. På trods af, at dette klart er et bedre resultat end at sende det til deponi, repræsenterer det et materiale med meget lav værdi sammenlignet med fordelene ved hel beton. Selvom knust betontilslag har potentialet til at blive anvendt som "genbrugt" tilslag i beton, kan det faktisk føre til et øget cementbehov og måske endda resultere i en ny beton med højere CO2-udledning.

Der er flere virksomheder, der ser på, hvordan vi kan udnytte knust betontilslag bedre, enten ved en mere sofistikeret form for genbrug eller ved at bruge den resterende reaktivitet til at lagre CO2, før det genbruges. Da disse tiltag først kan skaleres om mange år, bør knusning af beton betragtes som den mindst værdifulde form for genbrug, kun et enkelt trin over bortskaffelse.

Betons mest gavnlige egenskaber - robusthed, holdbarhed og masse - egner sig ikke til simple former for dekonstruktion. Men hvis vi er blevet så dygtige til at bygge med beton, kan vi sikkert også blive bedre til at dekonstruere den. Selv monolitiske strukturer, hvor betonen er støbt på stedet, har potentiale for elementgenbrug, om end med mange udfordringer.

På grund af den CO2-intensitet, der er forbundet med ny beton, er det næsten altid at foretrække at genbruge beton i dens faste tilstand – selv i en lavere kvalitetsanvendelse – frem for at knuse den.  Genbrug af beton er altid bedre, hvis det erstatter ny beton, da det også reducerer CO2-udledningen.

Sketch to depict how a spiral economy works
Illustration of a ‘spiral economy’
Bliv cirkulær, ikke spiral!

Beton er et utroligt anvendeligt materiale inden for byggeri, men det erkendes, at dets påvirkning er betydelig og særligt problematisk med hensyn til CO2-udledning. Heldigvis står vi, bogstaveligt talt, på en enorm og stort set uudnyttet ressource af eksisterende betonkonstruktioner, hvoraf størstedelen fungerer fint. Den netop offentliggjorte vejledning er blot ét aspekt af vores support til branchen og vores klienter med henblik på at frigøre denne ressource. Hos Rambøll ser vi frem til at bruge vores ekspertise og opfindsomhed til at finde løsninger, der kan give vores eksisterende bygninger og materialer nyt liv og sikre, at den cirkulære økonomi forbliver cirkulær og ikke spiralformet.

Den nye vejledning om cirkulær økonomi og genbrug er udgivet af Institution of Structural Engineers og er medforfattet af Rambøll-eksperterne Brogan MacDonald, Paul Astle, James Morton, Kaspar Bajars og Scott Brookes. Kontakt os for at lære mere om, hvordan du kan spare omkostninger og CO2 gennem cirkulære strategier, eller køb vejledningen her.

Vil du vide mere?

  • Paul Astle

    Decarbonisation Lead

    +44 7436 545367

    Paul Astle