Hannes Reuter

24. oktober 2022

Det nye kapløb efter mineraler til ren energi

Omkostningerne er steget for materialer, der bruges i vedvarende teknologi. Det har fået producenterne til at sætte priserne op. Men det største dilemma i de kommende år er ikke prisen, men hvor disse metaller og mineraler kommer fra – og om vi kan få nok af dem, siger Hannes Reuter, administrerende direktør hos Rambøll Energi.

Aerial view of a coal mine
Man kan tænke på den grønne overgang som et skift væk fra brændselsintensive systemer, der kører på olie, gas og kul – og hen mod materialeintensive systemer.
Tag f.eks. biler: Til fremstilling af en gennemsnitlig elbil skal der bruges over 200 kg mineraler og metaller – ud over stål og aluminium. Til sammenligning skal der bruges mindre end 40 kg, hvoraf det meste er kobber, til en konventionel bil. Den største forskel er elbilens batteri, som fremstilles af store mængder litium, grafit, nikkel og kobolt.
Når priserne på disse mineraler stiger, gør produktionsomkostningerne for elbiler det også. Derfor blev nogle markedsanalytikere noget skræmt, da prisen på litium steg mere end 700 % tidligere på året. Den samme generelle tendens ses for andre vedvarende teknologier som f.eks. vind- og solenergi.

(Source: the International Energy Agency)

Bekymringen hos Det Internationale Energiagentur er, at materialemangel i sidste ende kan betyde "dyrere og forsinkede overgange til ren energi".
Vi mødtes med Hannes Reuter, adm. direktør for Rambøll Energi, for at forstå, hvor denne tendens bevæger sig hen.
Hvorfor stiger råvarepriserne?
"Der er en række årsager til den høje volatilitet. For det første er de globale forsyningskæder blevet forstyrret af krigen i Ukraine og genopretningen efter Covid-pandemien. Det har presset priserne på søtransport op. Samtidig er der en positiv udvikling i form af, at den grønne overgang er ved at få fat. Det skaber mere efterspørgsel og højere konkurrence. Men det fører også til større efterspørgsel efter kritiske råmaterialer og dermed højere priser."
"Den anden faktor er tilgængeligheden, hvor geopolitik begynder at spille en stor rolle. I dag udvindes og raffineres de fleste materialer i ganske få lande, herunder Kina, som raffinerer omkring 90 % af verdens sjældne jordmineraler. En anden mineraleksportør er Rusland, som er under sanktioner. I takt med de stigende globale spændinger har regeringerne i EU, USA og andre steder fået et nyt og mere alvorligt syn på risikoen for at miste forsyninger. Udfordringen er, at det tager lang tid at starte ny mineralproduktion. Fra identifikation af ressourcerne over etablering af minedrift til distribution på markederne går der omkring 16 år."
Er der tegn på, at prisstigningerne bremser omstillingen?
"Ja og nej. Behovet for at afvikle de russiske energiforsyninger udløste et stærkt pres på den grønne omstilling og krævede betydelig støtte fra regeringerne. Højere energi- og materialepriser påvirker også business cases for grønne omstillingsprojekter. Nogle gange kan vi se, at de endelige investeringsbeslutninger bliver sat i bero på grund af markedsvolatilitet og usikkerhed. Det gælder f.eks. grøn brint, hvor 70 % af omkostningerne afhænger af elpriserne."

"Mange af de kritiske råmaterialer, der er nødvendige for energiomstillingen, findes naturligt i Europa, f.eks. i Norden, men indtil videre er der ingen form for minedrift. Fordi etableringstiden er så lang, er vi nødt til at starte på opbygning af forsyningskæden allerede i dag."

HANNES REUTER
Managing Director, Ramboll Energy

"Det betyder ikke, at udviklingen i de grønne investeringer vil blive langsommere. Det skyldes, at prisforhøjelser på kort sigt ikke vil ændre investeringskvaliteten af projekter med en horisont på over 20 år. Men det kan betyde, at nogle projekter forsinkes med et halvt til et helt år, og det er afgørende, fordi tid er af afgørende betydning i omstillingen."
Hvordan kan virksomheder og regeringer navigere i denne nye udfordring?
"Vi må undgå at begå den samme fejl som med naturgas, hvor de europæiske lande gjorde sig ekstremt sårbare og afhængige af f.eks. russisk forsyning. Mange af de kritiske råmaterialer, der er nødvendige for energiomstillingen, findes naturligt i Europa, f.eks. i Norden[1], men indtil videre er der ingen form for minedrift. Fordi etableringstiden er så lang, er vi nødt til at starte på opbygning af forsyningskæden allerede i dag."
"Regeringerne bør forenkle og fremskynde godkendelsesprocesserne. En anden vigtig faktor er den cirkulære økonomi. Hvis vi genbruger flere kritiske materialer, kan vi lindre på smerten i nogle af forsyningskæderne."
Mange vedvarende teknologier har forsyningskæder med høj risiko[2], og EU-Kommissionen foreslog for nylig et forbud mod produkter, hvor der indgår tvangsarbejde. Er det overhovedet muligt for regeringerne at fortsætte den grønne omstilling og skaffe materialer fra andre leverandører?
"På kort sigt går det op ad bakke, fordi der ikke er alternative forsyningskæder. Derfor er det vigtigt at bane vej for alternativer allerede nu. Når alternativer opstår, bliver det meget lettere at stille strengere krav, f.eks. omkring tvangsarbejde. I det lange løb er udsigterne positive. Når vi bruger flere energikilder som sol eller vind, bliver vi mindre sårbare over for olieproducenternes kartel."
"Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme, at nok oplever vi prisinflation på vedvarende teknologier, men det samme er i høj grad tilfældet for fossile brændstoffer. Til trods af prisvolatiliteten vil den billigste form for ny energikapacitet fortsat være vedvarende energikilder."
1. En rapport fra Nordisk Ministerråd har for nylig konkluderet, at regionen kan levere næsten alle de kritiske råmaterialer, som EU har defineret, herunder sjældne jordarter. Kilde.
2. Cirka 70 % af verdens kobolt udvindes i den Demokratiske Republik Congo, som ifølge IEA er berygtet for overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder, og hvor man har set børnearbejde i 30 % af landets små og mindre miner. Kilde.
Vi vil gerne høre, hvad du synes om denne artikel. Send venligst en e-mail med kommentarer, spørgsmål og feedback til redaktør Anders Brønd Christensen.

Vil du vide mere?

  • Hannes Reuter

    Managing Director, Ramboll Energy

    +45 5161 1000

    Hannes Reuter