Efter Glasgow: Hvordan kan virksomheder øge klimaindsatsen?

Efter flere ugers intense drøftelser på COP26-klimatopmødet udarbejdede repræsentanter fra 197 lande Glasgow-klimapagten. De færdiggjorde også Paris-regelbogen, et sæt af fælles og internationalt accepterede standarder for CO2-markeder samt måling og rapportering af udledninger. Begge dokumenter viser fremskridt i kampen mod klimaforandringer, men der er behov for langt mere handling for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader Celsius over det præindustrielle niveau.

På topmødet gjorde Rambøll opmærksom på to nøgleområder inden for klimaindsatsen: (1) CO2-reduktion i det bebyggede miljø og (2) en mere omfattende udrulning af grøn energi, samtidig med at modstandsdygtigheden over for klimaændringer styrkes. Der findes allerede i dag teknologier til at opnå store CO2-reduktioner inden for disse sektorer.

En lavthængende frugt er at reducere den indlejrede CO2, det vil sige mængden af drivhusgasser, der frigives gennem byggematerialets levetid og inkluderer udvinding af råmaterialer, transport, produktion, opførelse, brug og vedligehold, nedtagning, bortskaffelse, genanvendelse og genbrug. Indlejret CO2 står for 11 % af den samlede udledning af CO2-udledningen, og byggesektoren alene er ansvarlig for ca. 40 % af udledningen.

Ved at anvende nye og innovative materialer, opstille CO2-mål og -budgetter samt spore CO2-emissioner kan private bygherrer skabe betragtelige emissionsreduktioner i bygninger. Det fremhævede Rambølls administrerende direktør Jens-Peter Saul ved en industri-rundbordssamtale på COP26:

"Det er på tide at udvide fokus i byggeriet til at omfatte indlejret CO2 og bæredygtige materialer. Hvert år kan vi for eksempel bygge fem gange Glasgow med bæredygtigt træ, der er indkøbt alene i Norden! Det er på tide at komme videre med løsningerne og fokusere på CO2-budgettet sammen med de økonomiske omkostninger."

I en nylig rapport viser Rambøll, at der er en stærk business case i at gennemføre en cirkulær og regenerativ tilgang i det byggede miljø.

Den globale omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi var et centralt emne på topmødet i COP26. Efterspørgslen fra både rige lande og udviklingslande på at "udfase" kul var overvældende. Topmødets endelige aftaletekst blev dog ændret til at opfordre til at "skrue ned" for kulkraftværker til fordel for ren energi, fordi vækstøkonomierne mener, at kul fortsat vil udgøre en del af deres energikilder i de kommende år.

Udfordringen for den private sektor er at vise, at vedvarende energiløsninger i større målestok kan og skal erstatte kul på en konkurrencedygtig måde, og at energiforsyningen skal transformeres i sektorer, hvor det er vanskeligt at reducere CO2-niveauerne. Vind- og solenergi såvel som grøn brint og Power-to-Xvil være afgørende for disse bestræbelser.

Under dialogerne på COP26 understregede Rambølls COO Michael Simmelsgaard behovet for, at den private sektor støtter en inkluderende og konkurrencedygtig grøn energiomstilling:

"Vi er nødt til at udnytte vores viden og industrielle styrker, hvad enten det er inden for havvindkraft, grøn brint eller byggeri, for at gøre det muligt for andre lande og virksomheder at fremskynde processen med CO2-reduktion. Vi skal bevise, at der er mulighed for mere bæredygtige alternativer såvel som kommercielt levedygtige alternativer. Vi kan levere disse løsninger hurtigere, i større målestok og til gavn for samfundet og vores planet. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at hvert enkelt land og hver enkel virksomhed har deres egne udfordringer."

Danmark har f.eks. forpligtet sig til at bygge verdens første "energiøer", som vil udnytte havvindkraft til at producere grøn elektricitet og grøn brint. Rambøll støtter kraftigt en bæredygtig udvikling af energiøerne i Nordsøen og Østersøen.

COP26 blev kritiseret af klimaaktivister for ikke at levere CO2-reduktioner i det omfang, der er nødvendigt for at løse klimaudfordringen. Der lød også kritik af den manglende forpligtelse til at udfase olie og gas, for slet ikke at tale om kul, og til ikke at mobilisere klimafinansiering til afhjælpning og tilpasning.

Klimaaktivisten Greta Thunberg kaldte konferencen for "en greenwash festival for det globale Norden". Alok Sharma, præsident for klimatopmødet i COP26, anerkendte denne opfattelse i sin afsluttende tale. Han sagde, at han "forstår den dybe skuffelse", før han understregede, at det er afgørende "at vi beskytter denne aftale".

Alligevel er der momentum fra Glasgow, og der er endnu mere grund til, at den private sektor øger klimaindsatsen. Rambølls administrerende direktør Jens-Peter Saul udtalte:

"Topmødet har svinget mellem optimisme og anklager om greenwashing, samtidig med at der er et klart øget momentum for den globale grønne omstilling. Men de ambitiøse politikker er ikke ensbetydende med gennemførelse. I den private sektor skal vi holde vores løfter. Vi er nødt til at implementere grønne løsninger i stor målestok for at fremskynde rejsen mod 1,5C-verden. Det skal vi gøre sammen med regeringerne og det civile samfund. Løsningerne og teknologierne er tilgængelige. Der er grund til, at vi forbliver optimistiske. Lad os komme i gang nu."

For mere information om Rambølls deltagelse på COP26 Glasgow, se her.

• Omkring 100 lande lovede at reducere metanemissionerne med 30 % af 2020-niveauet i 2030.
• Mere end 130 nationer lovede at standse og vende skovrydningen inden 2030.
• For første gang blev kul klassificeret som en væsentlig kilde til klimaforandringerne, og man opfordrede til at reducere investeringerne i "ineffektive fossile brændstoffer". Glasgow-klimapagten blev imidlertid ændret til "nedfasning" i stedet for "udfasning" af kulkraft.
• De udviklede lande har ikke indfriet deres løfte om at levere $100 mia. USD om året til klimafinansiering i perioden 2020-2025. Glasgow-klimapagten forpligter dog de udviklede lande til at fordoble "tilpasningsfinansieringen" – en finansiering, der skal hjælpe lavindkomstlande med at øge modstandskraften mod klimaforandringer – til 40 mia. USD i 2025.
• Alle UNFCCC-parter har mandat til at fremskynde tiltag og til at hæve klimamålene i overensstemmelse med 1,5C-opvarmning ved udgangen af 2022.

Paris-regelbogen indeholder detaljerede retningslinjer, der gør Paris-aftalen fra 2015 operationel. Efter mange års uenighed blandt medlemsstaterne blev Paris-regelbogen vedtaget på COP26. Den opstiller mere klare, ensartede og internationalt anerkendte standarder for CO2-markeder, måling og rapportering af emissioner. Globalt skal emissionerne reduceres med 45 procent inden 2030 for at være på niveau med 1,5°C.

Paris-regelbogen sætter en gennemsigtighedsstandard for, hvordan landene måler og rapporterer emissionsreduktioner i henhold til Parisaftalens rammer. Den indeholder specifikke procedurer til at undgå, at CO2-kreditter tælles dobbelt på virksomheds- eller landeniveau. Den understreger også, at bilateral handel mellem lande ikke vil blive beskattet for at bidrage til finansiering af klimatilpasning, en central anmodning fra mindre udviklede lande. Dette er afgørende for at analysere klimaforpligtelserne og sikre solide data om emissionsreduktioner.

Desuden skal alle lande med høje emissioner vende tilbage om 12 måneder i stedet for den oprindelige femårsperiode for at forklare FN, hvordan deres økonomiske politikker og planer er i overensstemmelse med Parisaftalen. Egypten bliver vært for næste års COP27 den 7-18. november 2022.