Energiøer: Hvordan gør vi dem konkurrencedygtige på prisen?

Konceptet med energiøer kom i fokus, da Danmark afslørede sin ambitiøse netto-nul-vision i klimaaftalen for energi og industri i 2020. Planen skitserede to energiøer, herunder en kunstig ø i Nordsøen med en kapacitet på 3 GW, som kunne udvides til 10 GW.

Siden da har Nordsøen fanget opmærksomheden hos nationer, der søger at forme fremtiden for vedvarende energiproduktion. Europæiske lande har vedtaget ambitiøse initiativer for at udnytte Nordsøens offshore vindpotentiale, og Belgien har annonceret opførelsen af sin egen kunstige energiø. Planen for den danske energiø i Nordsøen modnes langsomt, da det indledende koncept nu genovervejes. Efterhånden som disse projekter tager form, rettes opmærksomheden mod den bredere kontekst af energiøer og deres rentabilitet.

Vi spurgte John Ammentorp, landechef for Rambølls energiafdeling i Danmark, om udsigterne og udfordringerne ved at gøre energiøer konkurrencedygtige på prisen.

John Ammentorp: Først handler det om at gøre prisen på energi overkommelig. Energiøer tjener et strategisk formål, idet de fungerer som nær-kystarealer, mens vi udforsker områder længere væk fra kysten. Ved at placere vindmølleparker tættere på energiøerne reducerer vi kompleksitet og omkostninger, f.eks. ved at undgå eller minimere behovet for at lægge lange undervandskabler til fastlandet.

For det andet handler det om fleksibilitet og transport af energi, hvor det er mest påkrævet. Efterhånden som der skabes mere vedvarende energi, er det vanskeligt at afbalancere produktion og forbrug. Energiøer kan akkumulere overskudsenergi i perioder med rigelig forsyning. Når efterspørgslen topper, kan energien distribueres, hvor det er mest presserende.

Udvikling og drift af energiøer medfører omkostninger i flere dimensioner. Hvad angår kapitaludgifter (CAPEX) har vi omkostninger relateret til opførelsen af den fysiske infrastruktur, herunder platformen eller den kunstige ø, og den elektriske infrastruktur til elproduktion og -transmission. En anden dimension er driftsomkostninger, som afhænger af forskellige faktorer, herunder det specifikke design, den anvendte teknologi, den geografiske placering og projektets skala.

Endelig har vi de teknologiudviklingsrelaterede omkostninger, såsom højspændingsjævnstrøms (HV/DC) udstyr og Power-to-X.

Skalerbarhed og fleksibilitet er nøglen til at håndtere risici og usikkerheder

Energiøer kræver enorme investeringer. Deres konkurrencedygtighed på prisen bestemmes af risikoreduktion og omhyggelig håndtering af usikkerheder. Nøglen ligger i at udvikle standardiserede modeller, der danner grundlag for skalérbare løsninger, der udvikler sig i takt med markedsdynamikken.

Det er vigtigt at være tilpasningsdygtig og skabe plads til at integrere nye teknologier, hvis markedet gennemgår drastiske ændringer. En modulær tilgang holder CAPEX-omkostningerne under kontrol og giver mulighed for justeringer af projektets omfang og skala. For at opnå dette har vi brug for en stærk forsyningskæde og en fælles forståelse af, hvordan vi gør disse projekter levedygtige.

Ja. Afhængigt af hvor ambitiøst projektet er, er der flere konfigurationer at overveje. I mange tilfælde kan enkelhed være nøglen – med en energihub med én eller flere platforme. Muligheden for at bygge en kunstig ø giver potentielt flere fordele, i form af at kunne huse betydelig kapacitet og Power-to-X-teknologier i storskala til produktion af e-brændstoffer. Konceptet med en kunstig ø har imidlertid iboende risici, da et engagement i dens opførelse kræver tillid til, at den fulde kapacitet realiseres. I modsætning til jacket-fundamenter er en kunstig ø sværere at skalere over tid, hvilket gør nøjagtige prognoser afgørende for at sikre forretningsmodellens langsigtede levedygtighed.

Fremtiden ligger i teknologisk innovation

Indledningsvis fungerer en veldefineret model som blueprint, men teknologien er ikke statisk. Løbende forskning og udvikling af HV/DC-udstyr er vigtig i øjeblikket. Løsninger, der reducerer størrelsen af HV/DC-udstyret, vil have indflydelse på platformens vægt og mængden af stål, der skal bruges til dens konstruktion. Jo mindre stål, vi bruger, desto billigere bliver det både i form af materialer og i form af transport og installation af disse tunge komponenter.

Grøn brint og e-brændstoffer vil også spille en afgørende rolle, da det er billigere at transportere store mængder energi gennem rør end gennem kabler.