Er det godt nok at være 'mindre dårlig'?

Regenerativt design lover at nulstille vores forhold mellem det byggede miljø, naturen og samfundet ved ikke kun at afbøde miljøskader, men også genoprette og revitalisere økosystemer. Men overgangen til regenerativ praksis i byggesektoren er langt fra ligetil - her udforsker vi de vigtigste faktorer, der kan hjælpe med at gøre det til en realitet.

I Fælledby i København omdanner Henning Larsen en tidligere skrotplads til en model for bæredygtigt liv, hvor 80 % af byggematerialerne er træ, og 40 % af grunden er bevaret som et ubebygget levested for den lokale flora, fauna og dyreliv.

facebook linkedin twitter

Lige siden Kyoto-protokollen har der været et stadigt stigende pres for at måle, kontrollere og i sidste ende reducere udledningen af drivhusgasser. Det har taget årtier, før disse bestræbelser er blevet omsat til de regler, vi nu ser rundt omkring i verden med hensyn til energieffektivitet og i stigende grad indbygget kulstof.

Men reduceret energiforbrug og materialer med lavere kulstofindhold har stadig en vis indvirkning. De er i bund og grund blot "mindre dårlige".

Er "mindre dårligt" godt nok?

Regenerativt design kræver en helhedsorienteret tilgang, der både fokuserer på CO2-reduktion og genoprettelse af økosystemer. Det understreger, at disse mål ikke er gensidigt udelukkende, men snarere supplerer hinanden i vores langsigtede overgang til en sundere planet.

Det er også væsentligt at forstå, at overgangen ikke er et simpelt valg mellem godt og dårligt, men snarere en afvejning af et spektrum af muligheder. Selvom energieffektive bygninger f.eks. reducerer CO2-udledningen, bidrager de måske ikke til genoprettelse af økosystemet eller kræver i første omgang mere CO2-intensive materialer.

Vi må ikke lade ønsket om et perfekt svar lamme vores evne til at gøre fremskridt. Vi må erkende, at vi i et givet projekt kan gøre fremskridt på nogle områder, men ikke på alle. Men det, der betyder noget, er vores langsigtede omstilling.

Paul Astle

Decarbonisation Lead, Ramboll

Nye politikker og sammenkobling

For at opnå en overgang til regenerativ tænkning er der behov for passende politikker og regler ud over dem, der er på plads i dag.

Reglerne for energieffektivitet i nye bygninger er relativt modne, og næsten alle nationale standarder kræver en minimumsydelse.

Reguleringen af indlejret kulstof, der omfatter kulstofudledninger fra udvinding, fremstilling, transport og installation af byggematerialer, er under hastig udvikling. Nogle lande er begyndt at kræve måling af kulstof over hele levetiden, hvilket omfatter både det indbyggede kulstof og det driftsmæssige kulstof, der er forbundet med energiforbruget.

Kulstofvurdering og lovgivningsmæssig målstatus i udvalgte lande og byer

Behovet for at vurdere en bygnings "cirkularitet" er også begyndt at indgå i lovgivningsmæssige rammer såsom EU's taksonomi, Californiens CalGreen-regler og adskillige lokale regulativer, hvor Amsterdam fremstår som et bemærkelsesværdigt eksempel.

Derudover begynder vi nu at se opmærksomhed på de økologiske konsekvenser af bygninger og byggeri. Storbritanniens Biodiversity Net Gain-lovgivning trådte i kraft tidligere i år og kræver, at bygherrer tager højde for biodiversitetspåvirkningen inden for deres område. Man er også begyndt at se på de økologiske påvirkninger uden for byggepladsen, og sidste år offentliggjorde UK Green Building Council den første vejledning om indbyggede økologiske påvirkninger.

Men der mangler stadig at blive taget stilling til, hvordan disse forskellige ting hænger sammen, og hvordan branchen kan træffe den "bedste" kollektive beslutning.

Nødvendigheden af multikriterielle beslutningsværktøjer i regenerativt design

I betragtning af de mange faktorer, der spiller ind i regenerativ tænkning, kan traditionelle beslutningsrammer komme til kort, når det gælder om at indfange hele spektret af overvejelser.

Desuden kan det være nødvendigt at tage højde for stedets afhængighed i de anvendte målemetoder, og nogle vil være subjektive og relative snarere end objektive og absolutte. Der kan være behov for at besvare spørgsmålet: "Hvordan føles det gode?" såvel som "Hvordan ser det gode ud?".

Multikriterielle beslutningsværktøjer, der kan rumme en bred vifte af faktorer, vil være vigtige for at implementere regenerativt design. Disse værktøjer gør det muligt for beslutningstagere at vægte forskellige kriterier ud fra deres relative betydning og dermed lette en mere omfattende evalueringsproces.

Dekarbonisering som nøglen til regenerativ tænkning

Vi står på tærsklen til en overgang til regenerativ tænkning. Selv om denne overgang vil være rodet og kræve, at vi navigerer i et komplekst landskab af målinger, må vi ikke fare vild i forsøget på at løse alt på én gang.

Dekarbonisering kan være nøglen til at låse op for regenerativ systemtænkning, og selv om vi måske stadig leverer ting, der er "mindre dårlige", er det en forudsætning for at kunne levere en regenerativ fremtid, at vi tackler kulstof. På den måde afbøder vi ikke kun miljøskader, men begiver os også ud på en fornyelsesrejse, hvor bygninger bliver katalysatorer for positiv forandring.

Vil du vide mere?

Paul Astle
Decarbonisation Lead
+44 7436 545367