Hvad betyder de stigende energipriser for omstillingen til grøn energi?

For at forstå samspillet mellem energipriserne og den grønne omstilling må vi forstå, hvorfor energipriserne er steget. Ifølge Per Jørgensen er der fem hoveddrivkræfter bag den bratte stigning:

1. Covid-19-pandemien fik efterspørgslen efter olie, kul og gas til at falde. Dette faldt sammen med generelt faldende investeringer i sektoren, og da økonomien blev bedre, kunne udbuddet ikke matche efterspørgslen
2. Som en del af omstillingen til grøn energi sænkes produktionen fra europæiske gasfelter gradvist. Et bemærkelsesværdigt eksempel er Groningen-området i Nederlandene, der engang var Europas største gasfelt, som forventes at blive lukket i 2022
3. En kold vinter i Asien i 2021 øgede efterspørgslen efter flydende naturgas, og samtidig har vindkraftproduktionen været lavere end gennemsnittet i Europa. Det har mindsket tilgængeligheden af elektricitet fra vedvarende energikilder
4. EU-Kommissionen har reduceret antallet af CO2-kvoter, hvilket har bidraget til en stigning i kulpriserne
5. Sanktionerne mod Rusland har skabt yderligere volatilitet på energimarkedet, især i EU, som i 2021 importerede 40% af sin gas fra Rusland.

Nogle iagttagere har sammenlignet vores nuværende situation med energikriserne i 1970'erne. I 1973 førte en krig mellem Israel og dets naboer til en oliekrise, som i sidste ende styrkede den spirende vindkraftindustri. Kan denne krise føre til et lignende resultat? Det er ikke udelukket, men Patrick Gilly, global division director of energy transition hos Rambøll, forklarer, at selvom priserne er høje lige nu, vil investorerne sandsynligvis ikke basere deres beslutninger på kortsigtede prisudsving: "Energimarkedet har altid været ustabilt," forklarer Patrick Gilly. "Investeringer i energiinfrastruktur er langsigtede af natur. Det betyder, at investorerne er forberedt på op- og nedture, og de vil næppe basere deres investeringsbeslutninger på prisudsving hen over en enkelt vinter. Det afgørende spørgsmål er, om investeringer i vedvarende energikilder kan være lige så rentable, som investeringer i olie og gas tidligere var." Svaret på dette spørgsmål afhænger af en række variabler, herunder priserne på råmaterialer, renteniveauet og regulering af markedet. Patrick Gilly forventer, at råvarepriserne vil påvirke forsyningskæden og omkostningerne ved vedvarende energi. Han sammenligner det med en lignende periode i 2003-4, hvor høje råvarepriser førte til en stigning i investeringerne i fossile brændstoffer: "Disse øgede investeringer førte til mangel på kvalificeret arbejdskraft og kompetente ingeniører. Vedvarende energi vil stå over for den samme udfordring fra borgernes side. Det er ikke kun prisen på råmaterialer, men også evnen til at transportere og installere fundamenter til vindmøller eller solpaneler," forklarer han. Prisen på råmaterialer til solpaneler og vindmøller er steget i løbet af det seneste år, fordi de stigende energipriser har fået nogle råvareproducenter til at begrænse eller stoppe produktionen. Men ifølge det Internationale Energiagentur har råvarepriserne haft begrænset effekt på den nye efterspørgsel efter vedvarende energi. Ifølge Per Jørgensen vil rentesatserne også have en betydelig indvirkning: "Vedvarende energi har de fleste af omkostningerne i begyndelsen. Det gør dem mere følsomme over for de lange renter, fordi investeringen skal tjenes ind over en 30-årig periode i modsætning til f.eks. skifergas i USA, hvor investeringerne tjenes hurtigere hjem," forklarer han.

Det helt afgørende spørgsmål i forbindelse med den grønne omstilling er, om vi gør nok og gør det hurtigt nok til at undgå de værste følger af klimaændringerne. "Det er svært at vurdere, om vi har det rigtige tempo," siger Patrick Gilly. "Men vi må også huske på, at det tog 70 år at bygge den energiinfrastruktur, som vi nyder godt af i dag. Nu prøver vi at bygge alternativet til den på 30 år eller mindre. Så det er helt sikkert, at vi ikke bevæger os hurtigt nok. Men har vi nogensinde bevæget os så hurtigt? Det tror jeg heller ikke," tilføjer han.

Du kan kontakte redaktøren for denne artikel ved at sende en e-mail til Anders Brønd Christensen.