Hvad er "scope 4"-emissioner, og hvorfor skal jeg interessere mig for dem?

Scope 1-, 2- og 3-emissioner: Disse begreber har ført til timelange samtaler, dataindsamling og beregninger, for ikke at nævne generel stress for virksomhederne, siden de blev introduceret af i drivhusgasprotokollen fra 2001:

"Hvad betyder disse ord?"

"Hvad skal jeg bekymre mig om?"

"Bør jeg rapportere om dem (og skal jeg)?"

Og netop som virksomhederne er begyndt at få deres ”scopes”, begynder man at tale om en ny klasse af emissioner, der ofte kaldes "Scope 4".

Er det endnu et begreb, som virksomheder skal lære, eller er det bare en tom skal? Lad os først få styr på definitionen. Scope 4 betyder:

Hvad mener folk så, når de siger "Scope 4-emissioner?" Begrebet bruges mest til at beskrive undgåede emissioner uden for virksomhedens værdikæde. Nogle gange bruger man andre begreber i forbindelse med dette ”scope”, f.eks. CO2-aftryk, klimapositive emissioner, lavemissionsprodukter og nettopositiv bogføring.

Begrebet "Undgåede emissioner” bruges typisk i officielle emissionsstandarder og -rammer, så for klarhedens skyld er dette det begreb, vi vil bruge fremover.

Og hvad er undgåede emissioner så helt præcist? Begrebet er en betegnelse for emissionsreduktioner, der opstår uden for livscyklussen eller værdikæden for et produkt eller tjeneste, men som skyldes brugen af produktet eller tjenesten. Der findes to hovedtyper af undgåede emissioner:

1. Produktet erstatter et mere emissionstungt produkt

Eksempel: En virksomhed, der leverer telekonferencer, kan for eksempel erstatte traditionelle rejser til fysiske møder, hvilket fører til lavere emissioner

2. Produktet skaber mulighed for emissionsreduktioner andre steder

Eksempel: En kemisk producent kan for eksempel udvikle et nyt produkt, der kræver lavere temperaturer til den kemiske reaktion, så deres kunder kan bruge mindre energi (og generere færre emissioner) i deres egne processer

Indtil nu har de fleste virksomheder fokuseret på de emissioner, de selv genererer i deres værdikæde, og som er mere direkte under deres kontrol:

• Scope 1: Direkte udledning af drivhusgasser fra kilder, der kontrolleres af en organisation.
• Scope 2: Indirekte drivhusgasemissioner, i forbindelse med organisationens energiforbrug (køb af elektricitet, damp, varme eller køling).
• Scope 3: Indirekte emissioner fra aktiviteter fra aktiver i en organisations værdikæde (opstrøms- eller nedstrømsaktiviteter).

De undgåede emissioner ligger uden for værdikæden, og derfor er de helt adskilt fra en virksomheds scope 1, 2 og 3 og registreres ikke i disse områder.

Hvorfor taler virksomheder så begejstret om undgåede emissioner? Her er nogle grunde:

• De gør det muligt for en virksomhed at fortælle en positiv historie om deres miljøpåvirkning; det kan bidrage til at styrke virksomhedens omdømme (over for forbrugere, leverandører, medarbejdere osv.).
• De kan give konkurrencemæssige fordele på markeder med udfordringer omkring bæredygtighed.
• De kan give en rettesnor for virksomhedens beslutninger.

Hvordan ser det så ud i praksis? Lad os for eksempel se på en ejendomsudvikler, der bygger et helt bykvarter fra bunden. I traditionelle bykvarterer er erhvervs- og boligområder adskilt fra hinanden. Det betyder, at beboerne typisk bevæger sig fra område til område, når de skal arbejde, købe ind og så videre. Det medfører højere CO2-emissioner fra beboerne (fra biler, busser, tog osv.).

Hvis en ejendomsudvikler ændrer layoutet, så beboerne har adgang til alt inden for 15 minutters gang fra deres bolig, behøver de ikke længere at bevæge sig langt væk for at nå alle faciliteterne i deres område. Udviklerens designbeslutning vil resultere i lavere emissioner for området, men dette ville ikke fremgå af udviklerens traditionelle scope 1-, 2- og 3-emissioner.

Hvis man integrerer undgåede emissioner i designet af bykvarteret for at fastlægge de samlede emissioner fra hvert enkelt scenarie, kan udvikleren bedre forstå beslutningernes samlede miljøpåvirkning. Hvis udvikleren vælger at prioritere emissionsreduktioner, kan man kommunikere offentligt om de undgåede emissioner og opnå anerkendelse for deres positive indvirkning. Både bykvarteret og udvikleren opnår fordele – det er en win-win-situation.

Rapportering om undgåede emissioner handler ikke kun om positive, gode historier om, at virksomheder gør det rigtige. Selvom virksomheder typisk rapporterer om positive påvirkninger, er negative påvirkninger lige så almindelige.

En virksomhed, der vælger at tale om undgåede emissioner, opdager måske, at beslutningen faktisk førte til flere samlede emissioner (enten i egen forsyningskæde eller andre steder). Selvom dette er vigtig viden for virksomheden for at forstå indvirkningen fra virksomhedens produkter, er det ikke noget, som virksomheder plejer at skilte med.

Der er heller ikke generelt accepterede rammer for vurdering og rapportering af undgåede emissioner. Derfor bygger analysen på et hypotetisk scenarie med høj usikkerhed i beregningerne. Det betyder, at der er stor forskel på, hvordan virksomheder beregner og kommunikerer på de undgåede emissioner.

Samtidig har virksomheder tendens til at fokusere på deres positive påvirkninger. Derfor er det ikke svært at forstå, hvorfor der ofte opstår beskyldninger om "grønvask” i forbindelse med udtalelser om undgåede emissioner. Læs mere om bedste praksis for undgåede emissioner her.

Endelig kan en beregning af undgåede emissioner være både tidskrævende og ressourcekrævende. Hvis man vælger at rapportere om dem, kan det flytte fokus og ressourcer væk fra scope 1-, 2- og 3-emissioner. Før man som virksomhed fokuserer på undgåede emissioner, bør man sikre, at man kender og nedbringer emissionerne i sin egen værdikæde.

For at vende tilbage til vores oprindelige spørgsmål: Bør man som virksomhed være opmærksom på undgåede emissioner? Nu og her er svaret, at virksomheder skal være opmærksomme på disse emissioner, men man behøver ikke at smide alt, hvad man har i hænderne, og begynde at rapportere om dem i morgen.

Virksomheder bør fortsat fokusere på scope 1, 2 og 3 og arbejde på deres reduktionsmål i deres egen værdikæde først.

Hold dog øje med undgåede emissioner: De bliver mere og mere populære og kan vinde udbredelse i den nærmeste fremtid. Retningslinjerne for emissioner har jo udviklet sig dramatisk gennem de sidste 20 år. Så hvad betyder det egentlig at holde styr på endnu et område ...?