Mercedes Beaudoin
12. juni 2023
Hvilken livscyklusvurdering? Håndtering af risikoen for inkonsistente bygningsevalueringer på tværs af regioner
En nylig undersøgelse sammenligner almindeligt anvendte metoder til livscyklusvurdering (LCA) for bygninger i Europa. Vores eksperter har oprettet en database over bygningers CO2-aftryk for at afmystificere variationer i LCA og hjælpe dig med at forstå forskellene.
Byggemiljøet påvirker i høj grad samfundet og naturen. Metoder til livscyklusvurdering (LCA) bruges bredt til at vurdere bygningers miljøpåvirkning, men anvendelsen og implementeringen varierer dog meget på tværs af lande.
Resultatet er inkonsistente resultater og miljøpåvirkninger, hvilket gør det svært at sammenligne og benchmarke LCA-resultater for bygninger. Interessenter inden for byggemiljøet kæmper med at træffe informerede beslutninger om bygningers miljømæssige ydeevne. Også politiske beslutningstagere møder udfordringen med at udvikle konsekvente og effektive regler.
For at hjælpe byggeindustrien har Rambølls eksperter udviklet en benchmark-database over bygningers CO2-aftryk, der rummer variationer i LCA-metoder. De udførte en kortlægning for at afklare ligheder og forskelle mellem de mest brugte LCA-metoder for bygninger på tværs af vores projekter i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Tyskland, Asien og Stillehavet, Centraleuropa og Mellemøsten.
"Med en mere omfattende forståelse af forskellene inden for LCA håber vi, at LCA'er bliver mere effektive med henblik på at understøtte bæredygtigt design og byggepraksis," siger Paul Astle, Decarbonisation Lead hos Ramboll.
Nedenfor fremhæver vi de største uoverensstemmelser, der blev fundet under kortlægningen af forskellene i metoder og risici vedrørende livscyklusvurdering.
Historisk set blev LCA'er brugt til dokumentationsformål eller som led i opnåelsen af miljøcertificeringer. Nu skal LCA'er imidlertid være en del af de tidlige stadier og designprocesser i et projekt for at nå de CO2-reduktionsmål, der kræves for at overholde Parisaftalen.
De LCA-metoder, der er gennemgået i undersøgelsen, er tilpasninger og fortolkninger af retningslinjerne i den foreslåede EN 15978:2011 standard. Standardens åbne fortolkning og minimale definition af metodernes omfang fører til betydelige variationer i resultaterne.
Klik videre for at se de vigtigste forskelle i LCA-metodernes omfang nedenfor:
Forskellige emissionstal
Figur 1: Bygnings livscyklusstadier anvendt til at definere en systemgrænse. Reproduceret fra EN 15978:2011 med tilføjelse af B8-modulet.
Ramboll
Figur 2: Sammenligning af systemgrænsekrav for livscyklusvurderinger
Ramboll
Figur 3: Sammenligning af bygningselementgrupper efter livscyklusvurdering, efter land.
Ramboll
Figur 4: Sammenligning af bruttoetagearealdefinitioner efter livscyklusvurdering, efter land.
Ramboll
Figur 5: Sammenligning af påvirkningskategorier for livscyklusvurderinger.
Ramboll
Systemgrænse: Systemgrænsen fastlægger hvilke processer, der er inkluderet i vurderingen af en bygning. I forbindelse med LCA for bygninger udgør systemgrænsen bygningens livscyklusfaser, som vist i Figur 1.
Figur 2 viser de forskellige krav til systemgrænser for hver livscyklusvurdering i dette studie.
Grupper af bygningsdele: Hver LCA-metode definerer hvilke bygningsdele, der som minimum skal indgå. Variationen i minimumskravet til bygningsdele, der skal medtages i en vurdering, bidrager væsentligt til forskellene i resultaterne.
Figur 3 viser de krævede bygningsdele for hver LCA-metode organiseret i elementgrupper baseret på RICS-elementer, som de anvendes i RICS LCA-metoden.
Definitioner og målinger af gulvareal: LCA-resultater leveres typisk pr. gulvareal-enhed, selvom det hverken er påkrævet eller defineret i EN 15978:2011. Det er dog en almindelig tilgang i branchen. LCA-metoder bruger en variation af bruttoetageareal (BEA), hvor hvert land har sin egen definition af BEA. Da BEA bruges til at beregne en bygnings CO2-aftryk for at muliggøre sammenligning med andre bygninger og benchmarks, påvirker definitionen de beregnede tal. Figur 4 viser de respektive BEA-definitioner og deres tilsvarende bygningskomponenter. Vi grupperer BEA-definitioner i to kategorier: (1) dem, der inkluderer ydervæggenes tykkelse, og (2) dem, der ikke gør.
Referenceperioder: Som vist i Figur 2 repræsenterer en referenceperiode (reference study period – RSP) den tidsmæssige grænse for en LCA. RSP'er afgør påvirkningen under bygningsdrift (B-modul), herunder forventede udskiftningscyklusser. Generelt varierer cyklusser mellem 50-60 år, men kan omfatte 75-100 år afhængigt af bygningstype. RSP'er er særligt vigtige dér, hvor det er standardpraksis at levere målinger på årsbasis.
Indvirkningskategorier: EN 15978 definerer indikatorer, der beskriver miljøpåvirkning, ressourceforbrug, affaldskategorier og udstrømninger, der forlader systemet. Disse miljøindikatorer vælges af etablerede LCA-beregningsmetoder. Figur 5 viser de foreslåede EN 15978:2011-indvirkningskategorier sammenlignet med dem i LCA-metoderne. To indvirkningskategorier, der ikke er foreslået af EN 15978-standarderne, blev tilføjet: "samlet energiforbrug" og (2) "affaldshåndtering". Disse kategorier stammer fra Voluntary Sustainability Class- og BREEAM-standarderne.
Forskellene i definitioner og krav mellem de forskellige metoder giver tydeligvis forskellige resultater.
For at illustrere et praktisk eksempel på, hvor stor forskel metoderne kan skabe på de resulterende kulstof- og miljøpåvirkninger, beregner studiets forfattere et teoretisk bygnings-GWP (Global Warming Potential) ved hjælp af to forskellige nationale LCA-metoder.
Forestil dig, at du designer to identiske kontorbygninger på hver side af Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige. Hver bygning er på 3.000 kvadratmeter og har tre etager med en trærammekonstruktion. Kontorbyggeriet i Danmark evalueres ved hjælp af danske bygningsreglementer (dansk bygningsreglement 2023), mens kontoret i Sverige bruger svenske regler (Klimatdeklaration). Resultaterne, opdelt efter bygningsdelsgruppe, vises i Tabel 1.
Definitionerne på etageareal er ens i Danmark og Sverige, hvilket betyder, at forskellen i resultater skyldes forskelle i systemgrænser og bygningsdele. De danske regler inkluderer flere bygningsdele og livscyklusfaser, hvilket resulterer i et højere samlet GWP, selvom driftsenergi ikke er medregnet. Når emissioner fra driftsenergi medtages, er GWP'et for den danske bygning næsten tre gange højere end for den svenske bygning.
Figur 6 sammenligner disse bygninger, hvor forfatterne har begrænset sammenligningen til fælles livscyklusfaser (A1-A3) og grupper af bygningsdele. Selv med denne begrænsning er der stadig forskelle i resultaterne, da de danske beregninger inkluderer biogent kulstof i A1-A3. En mere retfærdig sammenligning ville kræve biogent kulstof fjernet, men det er i øjeblikket ikke muligt med data fra danske miljøvaredeklarationer (EPD'er). Som følge heraf er det kun muligt at sammenligne A1-A3 for underkonstruktioner, der ikke indeholder nogen biogene kulstofelementer. På trods af dette er der stadig betydelige forskelle grundet forskellige datasæt og anvendelse af strafværdien på de generiske data, der anvendes i den svenske metode.
Figure 6. Justering af metodernes omfang for at gøre bygninger mere sammenlignelige
Dette eksempel med en identisk bygning demonstrerer den potentielle forvrængning, der kan opstå ved sammenligning af forskellige LCA-tilgange. Afhængigt af definitioner og omfang kan enten den danske eller den svenske bygning opfattes som mere miljøvenlig. Begge teoretiske bygninger er ens, og deres indbyggede CO2-udledning bør være næsten identisk, men det er den ikke.
Transparens for fremtidens LCA'er for byggeri
Antallet og inkonsistensen af de anvendte LCA-metoder og deres forskellige fortolkninger skaber betydelige konflikter ved rapportering af CO2-værdier. Den langsigtede løsning er at forbedre harmoniseringen på tværs af metoder, især ved hjælp af fælles omfangsdefinitioner for aktører inden for byggeri og anlæg. Indtil videre er det vigtigt at kunne skelne mellem livscyklusfaser og -grænser, især når man vurderer bygningers ydeevne og sammenligner løsninger.
Vil du vide mere?
Paul Astle
Decarbonisation Lead
+44 7436 545367
Astrid Eriksen
Student Assistant