Hvilken livscyklusvurdering? Håndtering af risikoen for inkonsistente bygningsevalueringer på tværs af regioner

Systemgrænse: Systemgrænsen fastlægger hvilke processer, der er inkluderet i vurderingen af en bygning. I forbindelse med LCA for bygninger udgør systemgrænsen bygningens livscyklusfaser, som vist i Figur 1.  

Figur 2 viser de forskellige krav til systemgrænser for hver livscyklusvurdering i dette studie. 

Grupper af bygningsdele: Hver LCA-metode definerer hvilke bygningsdele, der som minimum skal indgå. Variationen i minimumskravet til bygningsdele, der skal medtages i en vurdering, bidrager væsentligt til forskellene i resultaterne.  

Figur 3 viser de krævede bygningsdele for hver LCA-metode organiseret i elementgrupper baseret på RICS-elementer, som de anvendes i RICS LCA-metoden.

Definitioner og målinger af gulvareal: LCA-resultater leveres typisk pr. gulvareal-enhed, selvom det hverken er påkrævet eller defineret i EN 15978:2011. Det er dog en almindelig tilgang i branchen. LCA-metoder bruger en variation af bruttoetageareal (BEA), hvor hvert land har sin egen definition af BEA. Da BEA bruges til at beregne en bygnings CO2-aftryk for at muliggøre sammenligning med andre bygninger og benchmarks, påvirker definitionen de beregnede tal. Figur 4 viser de respektive BEA-definitioner og deres tilsvarende bygningskomponenter. Vi grupperer BEA-definitioner i to kategorier: (1) dem, der inkluderer ydervæggenes tykkelse, og (2) dem, der ikke gør.

Referenceperioder: Som vist i Figur 2 repræsenterer en referenceperiode (reference study period – RSP) den tidsmæssige grænse for en LCA. RSP'er afgør påvirkningen under bygningsdrift (B-modul), herunder forventede udskiftningscyklusser. Generelt varierer cyklusser mellem 50-60 år, men kan omfatte 75-100 år afhængigt af bygningstype. RSP'er er særligt vigtige dér, hvor det er standardpraksis at levere målinger på årsbasis.

Indvirkningskategorier: EN 15978 definerer indikatorer, der beskriver miljøpåvirkning, ressourceforbrug, affaldskategorier og udstrømninger, der forlader systemet. Disse miljøindikatorer vælges af etablerede LCA-beregningsmetoder. Figur 5 viser de foreslåede EN 15978:2011-indvirkningskategorier sammenlignet med dem i LCA-metoderne. To indvirkningskategorier, der ikke er foreslået af EN 15978-standarderne, blev tilføjet: "samlet energiforbrug" og (2) "affaldshåndtering". Disse kategorier stammer fra Voluntary Sustainability Class- og BREEAM-standarderne.

Forskellige indvirkninger for samme bygningstype 

Definitionerne på etageareal er ens i Danmark og Sverige, hvilket betyder, at forskellen i resultater skyldes forskelle i systemgrænser og bygningsdele. De danske regler inkluderer flere bygningsdele og livscyklusfaser, hvilket resulterer i et højere samlet GWP, selvom driftsenergi ikke er medregnet. Når emissioner fra driftsenergi medtages, er GWP'et for den danske bygning næsten tre gange højere end for den svenske bygning.  

Figur 6 sammenligner disse bygninger, hvor forfatterne har begrænset sammenligningen til fælles livscyklusfaser (A1-A3) og grupper af bygningsdele. Selv med denne begrænsning er der stadig forskelle i resultaterne, da de danske beregninger inkluderer biogent kulstof i A1-A3. En mere retfærdig sammenligning ville kræve biogent kulstof fjernet, men det er i øjeblikket ikke muligt med data fra danske miljøvaredeklarationer (EPD'er). Som følge heraf er det kun muligt at sammenligne A1-A3 for underkonstruktioner, der ikke indeholder nogen biogene kulstofelementer. På trods af dette er der stadig betydelige forskelle grundet forskellige datasæt og anvendelse af strafværdien på de generiske data, der anvendes i den svenske metode.