Indlejret CO2 i bygninger: Færre forhindringer, færre emissioner

Det er et kendt faktum, at byggeriet står for næsten 40 % af den globale CO2-udledning årligt. Mindre kendt er det, at 28 % af den udledning stammer fra bygningsdriften, f.eks. energiforbrug til varme, køling og lys. Og nærmest overset er det, at de resterende 11 % kommer fra den indlejrede CO2 i byggematerialer, hvilket er omtrent det samme som alle emissioner fra landbruget.

Men efterhånden som vi fortsætter med at gøre vores bygninger mere driftseffektive, vil den relative indvirkning fra bygningerne flytte sig fra den CO2, de bruger til driften, til den CO2, de bidrager med gennem materialer og opførelse.

For at nå de nødvendige CO2-reduktionsmål er det nødvendigt at stille større krav til byggematerialer med et højt klimaaftryk og arbejde målrettet med, hvordan vi kan reducere CO2-udledningen fra materialer – dvs. al den CO2, der er forbundet med at udvinde, producere, opføre, bruge og afskaffe materialerne igen.

Forhindringerne for reduktion af indlejret CO2 kan defineres inden for 4 kategorier: Institutionelt, finansielt, teknologisk og vidensmæssigt.

De institutionelle forhindringer stammer fra trægheden i ændringer af den byggepraksis og de reglementer, som er blevet udviklet og raffineret gennem årtier, så de kommer til at passe til en ny verden. Finansielle forhindringer opstår, når omkostningerne til nye teknologier ikke har opnået de nødvendige stordriftsfordele, så de kan konkurrere med de nuværende materialepriser. De teknologiske forhindringer stammer fra manglen på lavemissionsmaterialer, der kan fungere i markederne. Endelig opstår der vidensmæssige forhindringer som følge af manglen på 1) viden om bygningers nuværende indlejrede CO2 og 2) viden om de løsninger, der er findes til at reducere den.

Institutionelle forhindringer

Byggesektoren er konservativ. Det skyldes, at fremskridt i bygningsdesign vægtes i forhold til sikkerhed for bygningens brugere. Den konservative tilgang gælder særligt for de bærende dele i konstruktionen, der samtidig står for den største andel af indlejret CO2.

Reduktion af indlejret CO2 ikke er den letteste vej at gå i designfasen. Ofte kan den tilføje mere kompleksitet til designprocessen ved at sætte spørgsmålstegn ved de principper, der har tjent industrien i så lang tid.

Men vi er nødt til at tage fat på grundlæggende udfordringer som f.eks.: "Kan jeg genbruge konstruktionen i en eksisterende bygning i stedet for at bygge en ny?"; "Hvordan kan jeg reducere de fysiske materialer, samtidig med at jeg leverer de nødvendige æstetiske og funktionelle egenskaber?"; "Kræver design med materialer med lavere emissioner ændringer i måden, hvorpå vi designer bygningen?"

For at besvare disse spørgsmål har vi brug for arkitekter og ingeniører, der er modige og villige til at udfordre designtraditionerne for at vise, hvad der er muligt.

Finansielle forhindringer

Der er også økonomiske forhindringer for at få nye materialer ind i projekterne. Kunder er ofte villige til at betale mere for æstetik, der gør bygningen mere unik. Det er sværere at retfærdiggøre omkostninger til skjulte komponenter, der er fremstillet af lavemissionsmaterialer.

Der er stigende efterspørgsel på lavemissionsmaterialer, og teknologier udvikles fortsat. Det vil gøre det lettere at retfærdiggøre omkostningerne. Indtil da har vi brug for en mere synlig, markedsmæssigt acceptabel anerkendelse af værdien af at bygge på en renere måde for at modvirke de finansielle konsekvenser af den teknologiske læringskurve.

Selvom vi er begyndt at se flere byggekomponenter med lav CO2-belastning, er der ikke adgang til dem overalt og med de samme leveringstider. Den øgede kompleksitet på grund af geografisk variation og leveringstider tilføjer risiko i projektet, og det skal håndteres af arkitekten og entreprenøren.

Teknologiske forhindringer

Der er to niveauer af teknologiske forhindringer: Designteknologi og materialeteknologi. Inden for design er flere CAD-virksomheder begyndt at integrere CO2 i deres modelleringsteknologier, men implementeringen af denne teknologi er langt fra at være almindeligt accepteret.

Når man ikke kan beregne CO2-belastningen i designet, er der behov for dygtige LCA eksperter, der kan foretage livscyklusvurderinger på produktniveau for at forstå bygningens samlede CO2-aftryk. Der er dog stadig generel mangel på LCA'er og miljøvaredeklarationer af tilstrækkelig høj kvalitet.

Der sker dog betydelig innovation inden for kritiske byggematerialer med højt CO2-indhold som stål og cement. Men der stadig behov for mere innovation for at få disse teknologier op i skala, og det er nødvendigt, at der foretages investeringer nu for at nå CO2-reduktionsmålene i tide.

Vidensmæssige forhindringer

Indlejret CO2 har eksisteret som koncept i mindst ti år, men blandt fagfolk i byggeriet er der begrænset kendskab til:

1. Hvilke materialer der har højt indhold af indlejret CO2.
2. Hvordan man sænker den indlejrede CO2.
3. Hvordan man måler indlejret CO2 i et design.

Nye teknikker og designfærdigheder skal integreres meget hurtigere i branchen. Derfor skal vi sikre, at viden om indlejret CO2 bliver let tilgængelig, let at forstå og let at implementere for alle designere, der søger efter det. Og der skal stilles krav til, at den indlejrede CO2 i vores bygninger måles og reduceres over tid.

Der er stadig forhindringer for forståelse og reduktion af indlejret CO2. Der er dog nogle vigtige måder, hvorpå vi kan begynde at ændre markedet, nedbryde barrierne og hurtigere integrere reduktion af indlejret CO2 i det byggede miljø. Konkret mener jeg, at to løsninger vil være en begyndelse til at fremme en ny og bedre praksis.

Beregninger af indlejret CO2 for en hel bygning

For at skabe forandringer skal vi først samle de data, der er nødvendige for at kunne fastlægge en baseline. Det kræver, at bygherrer indbygger kravet om, at der foretages LCA'er for hele bygningen ved nybyggeri, uafhængigt af opstillede reduktionsmål.

Ved at stille krav om brug af LCA'er i selve designprocessen vil der opstå et behov for at få disse værktøjer ind i designprocessen og opnå den praktiske erfaring, der kræves for at integrere den information om reduktion af indlejret CO2 i designbeslutningerne. Selvom LCA'er er blevet indarbejdet i mange bygningsvurderingssystemer, bør disse analyser ikke kun begrænses til bygninger, der certificeres, men bør indgå i den normale designproces.

Hvis en LCA for en hel bygning ikke er gennemførlig, skal bygherren eller bygningsejer som minimum kræve en LCA for bygningskonstruktionen. Det vil sende et budskab til producenter af produkter med høj CO2-intensitet, om at der vil være et marked for lavemissionsprodukter. Dette vil igen gøre det muligt for dem at foretage kapitalinvesteringer i nye teknologier til at understøtte dette.

Designkrav/behov

Efter indførelsen af måleteknikker anbefaler jeg kraftigt, at bygherrer og aktivejere også sender et meget klart signal til markedet ved at opstille designmål for intensiteten af indlejret CO2 i deres design. Disse mål bør sænkes med tiden for klart at fortælle markedet, at der vil være øget efterspørgsel efter lavemissionsprodukter i den nærmeste fremtid.

Selvom disse designmål kan etableres som frivillige mål på kort sigt for at fremme en integreret reduktion af CO2-emissionerne, bør disse mål blive et krav til bygningsdesign på mellemlang sigt for at flytte investeringer til de designvirksomheder, der er i stand til at skabe disse bygninger, og materialevirksomheder, der kan levere byggematerialer med lavt eller intet CO2-indhold.

Mens indlejret CO2 er på vej frem i forreste række med hensyn til CO2-reduktioner i bygninger, vil det få stigende vigtighed, og det bliver nødvendigt at inkludere det i de fremskridt, der gøres med hensyn til driftsenergireduktioner for at fortsætte med at dekarbonisere vores bygninger.

Når man ser på væksttempoet og udviklingen er vores byggede infrastruktur en af de vigtigste CO2-kilder, som vi kan fokusere på for at bremse klimaforandringerne.

Heldigvis er der mange bygherrer og designere, der allerede er på vej og driver både driftsmæssige og indlejret CO2 ud af deres porteføljer. Jeg håber at se dem opnå konkurrencemæssige fordele – fordele, der vil anspore til yderligere ændringer og øget engagement i hele branchen.

Der er ingen tvivl om, at vi står over for udfordringer med at flytte vores bygninger til nettonul eller endda nettopositiv, inklusive indlejret CO2.

Læs mere om indlejret CO2, og hvordan vi tackler det.

Corey Barnes-Covenant hjælper virksomheder i ejendomssektoren med at skifte til mere bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller og tilgange. Han samarbejder med globale virksomheder fra Rambølls Management Consulting-praksis i USA. Se hans syn på cirkularitet i denne video.

1) https://www.worldgbc.org/embodied-carbon

2) https://www.wri.org/insights/4-charts-explain-greenhouse-gas-emissions-countries-and-sectors