Anna Pekala, Ask Tonsgaard Hjordt Brüel

20. juni 2023

Navigering i det komplekse landskab af regulatoriske krav til grønne brændstoffer

Som producent, investor eller aftager, der søger grønne brændstoffer som brint eller biogas til din bæredygtige omstilling, skal du overholde forskellige regulatoriske og politiske rammer, der fastsætter kriterier for produktion, brug og certificering af grønne brændstoffer. Her kan du læse, hvorfor og hvordan du kan holde dig foran feltet.

facebook linkedin twitter

Den seneste IPCC-rapport har udsendt en tydelig advarsel og understreger det presserende behov for klimaindsats for at sikre en leveværdig fremtid for alle.

En central vej mod afkarbonisering er elektrificering af transportsektoren, industrien og energisystemerne. Elektrificering er dog ikke altid mulig i sektorer, der er svære at afkarbonisere, såsom energitung industri, skibsfart og luftfart, hvor en anden vej er nødvendig. Som følge heraf stiger efterspørgslen på bæredygtige alternative brændstoffer til erstatning af fossile brændstoffer i disse sektorer betydeligt.

For at sikre gennemsigtighed i det voksende marked for grønne brændstoffer (e-brændstoffer, der er produceret af vedvarende energi, eller biobrændstoffer, der er produceret af biomasse), er det afgørende at implementere en ramme, der sikrer klimamæssige fordele. EU's regulativer og politikker, såsom Vedvarende Energi-direktivet II (RED II) om grønne brændstoffer og EU's taksonomi, har til hensigt at fremskynde den grønne omstilling af sektorer, der er svære at afkarbonisere, samtidig med at producenterne vælger de mest bæredygtige muligheder, f.eks. baseret på energikilden.

Selvom der er bred konsensus om disse tiltag, er regulativerne og de underliggende krav yderst komplekse at navigere i, ikke harmoniseret på tværs af forskellige rammer og bliver ofte opdateret for at imødekomme stigende markedsmodenhed.

Nedenfor forklarer vi, hvilke nøglerammer der gælder for grønne brændstoffer, og hvordan de underliggende krav adskiller sig, afhængigt af om du ønsker at opnå et certifikat (i dette tilfælde et dokument, der bekræfter produktionen og brugen af miljøvenlige eller lavkuls-brændstoffer) eller sikre, at du overholder EU's taksonomi.

Tre vigtige EU-rammer

Tre EU-forordninger definerer obligatoriske og frivillige krav, som producenter af grønne brændstoffer skal overholde, hver med specifikke krav relateret til forskellige produktionsprocesser:

  • Vedvarende Energi-direktivet (RED II) øger det samlede EU-mål for forbrug af vedvarende energikilder i 2030 til 32 %. Direktivet fastsætter også produktionskrav for biobrændstoffer med krav til drivhusgasreduktion (GHG) og råvarebæredygtighed. Med vedtagelsen af de delegerede retsakter, der kræves i henhold til RED II, vil produktionskrav for e-brændstoffer også blive defineret for vedvarende flydende og luftformige transportstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBOs) og genbrugte kulstofbrændstoffer. Disse brændstoffer skal overholde kravene til vedvarende energikilder og GHG-reduktionskrav.
  • Den foreslåede markedspakke for brint- og afkarboniseret gas sigter mod at lette integrationen af vedvarende og lavemissions-gasser i det eksisterende gasnet. Pakken dækker grønne brændstoffer fremstillet af ikke-vedvarende kilder, men krav til bæredygtighed og certificering af grønne brændstoffer er stadig under udarbejdelse.
  • EU's taksonomi har til formål at lette bæredygtige investeringer ved at definere miljømæssigt bæredygtige aktiviteter. EU's taksonomi pålægger produktionskrav for grønne brændstoffer, som er strengere end dem, der foreslås i RED II og pakken for et brint- og afkarboniseret gasmarked. Investorer vil være på udkig efter investeringer i grønne brændstoffer, der er i overensstemmelse med EU's taksonomi.

Hvem vil blive berørt forskellige regulatoriske og politiske rammerforgrønne rændstoffer–og hvornår?

  • :

    Producenter

    Producenter bør være forberedt på at opfylde EU's produktionskrav, således at brændstofferne kan certificeres, f.eks. under RED II/III og den foreslåede pakke for et brint- og afkarboniseret gasmarked. Selvom certificeringsordninger tilbyder regeloverholdelse, kan de øge brændstoffers attraktivitet på markedet, da der vil være en efterspørgsel efter certifikater fra slutbrugere. Da EU og dets medlemsstater søger at tilskynde til produktion af bæredygtige, alternative brændstoffer, vil finansierings- og støtteordninger være knyttet til produktionen af brændstoffer, der opfylder de regulatoriske kriterier.

  • :

    Investorer

    Efterhånden som investorer søger at blive mere bæredygtige og bringe sig i overensstemmelse med regulatoriske og politiske rammer, vil de søge at investere i aktiviteter, der opfylder kriterierne i den underliggende regulering. Det omfatter projekter, der overholder produktionskravene fastsat af EU. For at få adgang til finansiering skal producenterne sikre, at produktionen af RFNBOs og biobrændstoffer er i overensstemmelse med EU's taksonomi.

  • :

    Aftagere

    For at overholde sektorspecifik regulering skal aftagere bevise, at grønne brændstoffer opfylder bæredygtighedskriterier, dvs. de skal dokumentere certifikater, der overholder kravene i RED II.

Specifikke krav til produktionen af e-brændstoffer og biobrændstoffer

Grønne brændstoffer kan opdeles i to hovedkategorier baseret på deres produktionsproces:

  • E-brændstoffer, som fremstilles gennem power-to-x-processer
  • Biobrændstoffer, som produceres gennem bio-to-x- eller waste-to-x-processer
Figur 2: Alternative brændstoffer kan enten være e-brændstoffer, som er produceret af vedvarende energi, eller biobrændstoffer, som er produceret af biomasse, også kaldet råmateriale. Kilde: Rambøll: Rambøll

Selvom alle grønne brændstoffer skal producere færre drivhusgasemissioner end konventionelle fossile brændstoffer, behandles e-brændstoffer og biobrændstoffer generelt separat af de regulatoriske rammer, da de har forskellige produktionsprocesser og krav.

Kriterier for regulatoriske rammer for e-brændstoffer og biobrændstoffer

De nuværende EU-krav sigter mod at reducere CO2-emissioner fra transportstoffer med 50-70 % i forhold til konventionelle fossile brændstoffer, afhængigt af brændstoftypen. Kravene omfatter også specifikke mål for forskellige trin i værdikæden.

E-brændstoffer defineres i RED II, artikel 2 (36) som vedvarende flydende og luftformige transportbrændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBOs). De skal produceres ved hjælp af vedvarende energikilder og stadig opfylde GHG-reduktionskravet på 70% i forhold til et fossil-brændstof-komparator. For så vidt angår vedvarende elektricitet, er der specifikke krav til indkøbet. Der skelnes mellem elektricitet fra en direkte tilsluttet installation og elektricitet fra elnettet.

De vigtigste krav er:

Elektricitet fra en direkte tilsluttet installation:

  1. Installationen er taget i brug inden for 36 måneder før brændstofproduktionsanlægget
  2. Den er forbundet via en direkte linje eller opererer i den samme installation.

Elektricitet fra elnettet:

  1. Budområde med over 90 % vedvarende elektricitet året før
  2. Krav til budområder: Emissionsintensitet under 18 gCO2e/MJ og underskrevet aftale om køb af vedvarende elektricitet (PPA) med geografisk og tidsmæssig korrelation eller specifikke forbrugsbetingelser for en afregningsperiode i ubalance.

Her bliver det kompliceret

I den foreslåede Brint- og afkarboniserings gas-pakke anvendes en anden definition af e-brændstoffer, nemlig lavemissions-brint og dens derivater. De endelige krav afventer stadig aftale mellem EU-institutionerne, og den forventede håndhævelse er i øjeblikket ukendt.

Lavemissions-brændstoffer produceres fra ikke-vedvarende kilder, og produktionen af brint og syntetiske gasformige og flydende brændstoffer skal opnå en reduktion af CO2-emissioner på 70 % i forhold til en fossil-brændstof-komparator. Selvom komparatoren endnu ikke er defineret, forventes der udvikling inden 31. december 2024, hvor Kommissionen vil vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 83 for at præcisere metoden til vurdering af besparelser i CO2-emissioner fra lavemissions-brændstoffer. Krav til CO2, vand og andre input er endnu ikke fastlagt, men kan ændres, efterhånden som den endelige version af forordningen foreligger.

E-brændstoffer kan også produceres i overensstemmelse med kriterierne i den nye EU-taksonomi. Denne ramme etablerer en liste over miljømæssigt bæredygtige aktiviteter for at fremme bæredygtige investeringer. Her anses en aktivitet for at være bæredygtig, hvis den i væsentlig grad bidrager til mindst et af de seks miljømål samtidig med, at den ikke gør nogen væsentlig skade på nogen af dem. Efterhånden som rapporteringskravene bliver skrappere, vil investorerne i stigende grad søge at bringe deres porteføljer i overensstemmelse med EU's taksonomi, der omfatter fremstillingen af e-brændstoffer og biobrændstoffer og pålægger strengere produktionskrav end RED og den foreslåede brint- og afkarboniseringspakke for gasmarkedet. Som følge heraf vil der være en stigende efterspørgsel efter taksonomitilpassede investeringer i brint og dets derivater.

Det samme sæt af regler gælder for biobrændstoffer, hvor kravene varierer afhængigt af reguleringen. De vigtigste forskelle mellem regulativerne vedrører GHG-reduktionsmål (afhængigt af regulering mellem 50-70 %), bæredygtighedskriterier for biomasse, som ikke er gældende for alle reguleringer, og begrænsninger for råvarer fra fødevare-/foderafgrøder, som kun er begrænsede for biobrændstoffer, der er i overensstemmelse med RED II.

Det betyder, at markedsaktørerne skal tage højde for både GHG-reduktionskravene og konsekvenserne af råvareudvælgelsen for certificering. At navigere i disse regulatoriske nuancer er afgørende for compliance og succes i biobrændstofbranchen.

Tabellen nedenfor giver et sammendrag af kravene i forskellige rammer.

Source: Ramboll
Usikker fremtidig udvikling

Det præsenterede regulatoriske landskab for grønne brændstoffer er usikkert og underlagt ændringer. Selvom RED II for øjeblikket regulerer branchen, er der ventede delegerede retsakter om additionsevne og metodologi, der forventes at blive vedtaget i sommeren 2023. Derudover er en opdatering af RED III i gang, hvor der blev nået en foreløbig aftale i marts 2023.

Alle markedsaktører skal holde sig orienteret om disse regulatoriske udviklinger, da de kan få betydelige konsekvenser for efterspørgslen efter grønne brændstoffer og kravene til produktion. Desuden skal de være parate til at tilpasse deres forretningsmæssige strategier i overensstemmelse hermed.

Rambøll er her for at hjælpe

Efterhånden som de regulatoriske rammer falder på plads, kan Rambøll hjælpe dig med at navigere i usikkerheden og forstå de potentielle konsekvenser.

Hvis du er brændstofproducent, investor eller anden interessent, der påvirkes af forskellige grønne brændstofreguleringer, kan du have spørgsmål vedrørende den potentielle indvirkning på din virksomhed. Vi specialiserer os i at levere omfattende vejledning og løsninger, der er skræddersyet til at hjælpe dig med at navigere i disse regler med succes.

Vores eksperter kan hjælpe dig med at forstå, hvordan disse regler kan påvirke din drift, tilbyde strategier til at forberede din virksomhed med hensyn til compliance og identificere projekter eller investeringsmål i overensstemmelse med det reguleringslandskab, der er under udvikling. Desuden kan vi give indsigt i, hvordan disse regler kan påvirke de markeder, du i øjeblikket opererer på.

Vil du vide mere og udvikle effektive strategier? Kontakt os venligst.

For at kontakte redaktøren af ​​denne artikel, send en e-mail til Anders Brønd Christensen, Content Advisor hos Rambøll

Vil du vide mere?

  • Anna Pekala

    Market Director

    +45 51 61 26 75

    Anna Pekala

  • Ask Tonsgaard Hjordt Brüel

    Global Head of Energy & Utility

    +45 51 61 29 15

    Ask Tonsgaard Hjordt Brüel

Se alle