Amy Malick

14. november 2019

Nytænkning af lufthavne i en verden med CO2-begrænsninger

Lufthavnssektoren nytænker lufthavnenes funktionalitet for at håndtere den paradoksale modsætning mellem passagervæksten og udfordringerne fra klimakrisen. Som den første CO2-neutrale lufthavn i USA er Dallas-Fort Worth International Airport et fremragende eksempel på innovation i branchen.

Lufthavne er på mange måder miniatureudgaver af vores moderne civilisation. Her finder man global transport, logistikcentre, indkøbscentre og store arbejdsgivere. Lufthavne har et komplekst system af økonomiske aktiviteter omkring deres passager- og fragtaktiviteter. Typiske lufthavne har en indflydelse, der rækker langt videre end det lokalsamfund, de betjener. Ud over at de beskæftiger mange lokale medarbejdere, kan de støtte tusindvis af mindre landbrug i udviklingslandene ved at håndtere nedkølet last og forbinde leverandører med en ellers fjerntliggende værdikæde. På mange måder er lufthavne et paradoks i nutidens samfund.
Lufthavne er paradoksale på flere måder: De er en del af hverdagen, men alligevel mystiske. Vi bruger dem så regelmæssigt, at vi næsten ikke skænker dem en tanke, og alligevel ved de færreste noget særligt om, hvordan de fungerer. De er symboler på moderne opfindsomhed, men samtidig inviterer de til disruption. Og den branche, som de betjener, er i høj grad genstand for foragt i vores CO2-udfordrede verden, selvom vi er så afhængige af dem, at vi ikke kan forestille os et liv uden dem.
Derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at ledere i lufthavnssektoren har fundet sammen om at gentænke lufthavnenes funktion i det moderne samfund. Kravet om at støtte et stadigt stigende antal passagerer, samtidig med at klimakrisen skal håndteres, er i sig selv et paradoks, der kræver dybere overvejelser omkring omkostninger, fordele og afvejninger. Det opfordrer til nytænkning omkring forretningsnormer og et omfattende samarbejde på tværs af et komplekst net af forretningsrelationer.
At disrupte eller at blive disruptet – det er spørgsmålet
Et levende bevis på dette paradoks, er Dallas-Fort Worth International Airport (DFW). I et nordligt hjørne af den amerikanske stat Texas, tilsyneladende nærmest upåvirket af klimaændringer og klimabevægelser, har DFW gjort det til en strategisk prioritet at afkoble passagervæksten og de økonomiske resultater fra lufthavnens CO2-påvirkning. Lufthavnen er allerede CO2-neutral, og den anerkender nødvendigheden af at ændre sin infrastruktur, sin tilgang til teknologisk innovation og sin miljøledelse for at nå dette mål – og alt dette skal gøres parallelt.
I sit ønske om at disrupte i stedet for at blive disruptet ser DFW sine rejser mod bæredygtighed og digital transformation som to sider af samme sag. Lufthavnen har indgået innovative partnerskaber med tech-virksomheder i Silicon Valley for at udvikle løsninger på lufthavnenes særlige udfordringer, som senere skal kunne kopieres på tværs af branchen. Som medlem af Rambøll-teamet er det en ære at være DFW's rådgiver, når lufthavnen udstikker sin fremtidige kurs.
Hvis vi ser på de nordiske lande, finder vi også et inspirerende eksempel på anderledes tænkning i den svenske Bromma-lufthavn. Byen Stokholm udvikler en strategi for fortsat brug af Bromma-lufthavnen, der kun ligger 7,4 km fra byens centrum. Vi hjælper med at udvikle en køreplan, der skal støtte udviklingen af bæredygtig luftfart. Det betyder, at man ser på, hvordan folk kommer til lufthavnen, og konsekvenserne af at indføre elektriske fly til betjening af regionale ruter ud af Bromma.
Mange lufthavne over hele verden udsættes for disruption fra deleøkonomien. For eksempel har delingsbaserede mobilitetsløsninger som Uber og Lyft haft dramatiske konsekvenser for indtægterne fra parkering. Det har ført til spørgsmål om fremtiden for lufthavnenes fysiske planlægning.
Bekæmpelse af klimaændringer
Klimaforandringerne er en anden disruptionsfaktor, som lufthavne over hele verden er begyndt at tackle. Ekstrem varme kan skabe ravage i de ellers uigennemtrængelige overflader i lufthavnenes infrastruktur, og oversvømmelser kan beskadige bygningsanlæg, samtidig med at fly skal omdirigeres eller blive på jorden. Sådanne forstyrrelser kan skabe massive økonomiske tab i hele værdikæden. Mens lufthavnene fornyer deres infrastruktur for at imødekomme væksten i passagerantallet, arbejder de på at forudsige de vigtigste og mest effektive måder til at blive modstandsdygtige over for klimausikkerheden.
Det årlige passagertal i Auckland International Airport er vokset fra nogle få hundrede tusind passagerer i 1966 til over 20 millioner i dag, og dette tal forventes at være fordoblet i 2044. Auckland International Airport Limited (AIAL) er i designfasen med et forslag til endnu en start- og landingsbane for at imødekomme passagervæksten, samtidig med at flystøj og negative miljømæssige og kulturelle påvirkninger minimeres. AIAL ligger ved Manukau Harbour og skal beskytte lufthavnen mod fremtidige stigninger i havniveauet og beskytte den som logistisk livline for Auckland og New Zealand i nødsituationer.
Løsninger på disse udfordringer kræver kreativitet, fleksibilitet og opfindsomhed. Vi er meget glade for at kunne vejlede AIAL i deres strategiske beslutninger om dette vigtige infrastrukturprojekt, hvor vi leder konceptdesignfasen for den nye start- og landingsbane.
Problemløsning på tværs af partnerskaber og sektorer
I en periode med intens disruption og nytænkning udnytter lufthavnene deres globale, indbyrdes forbundne netværk til at løse problemer i fællesskab. Mens vi rejser mod ukendte horisonter, kan vi være sikre på, at lufthavnssektoren fortsat vil have den samme innovationsånd, som prægede luftfartens tidligste pionerer.
Online-publikationer

Vil du vide mere?

  • Amy Malick

    Principal

    +1 415-796-1940

    Amy Malick