Sådan når vi op på 100 millioner tons grøn brint

Næsten al brint, der bruges i dag, kommer fra fossile brændstoffer, hvilket fører til årlige CO2e-emissioner, der er omtrent lige så store som Japans. Hvad skal der til for, at verden kan skifte fra grå til grøn brint?

facebook linkedin twitter

100 millioner tons grøn brint. 1.000 gigawatt elektrolysekapacitet. Og mindst 1.000 fabrikker, der pumper elektrolysører ud.  

Det er Carlos Bernuy-Lopez' drøm i en nøddeskal. Som uddannet ingeniør har han studeret elektrolysører siden 2005, og har på det seneste fokuseret på at tale for en markant stigning i produktionen af grøn brint. Fra omkring 0,3 millioner tons i dag til 100 millioner tons "så hurtigt som muligt".  

"I dag bruger vi omkring 90 millioner tons fossil brint om året, og nogle vurderer, at vi vil bruge op til 500 millioner tons i 2050. Vi taler meget om, hvem der vil bruge brint i fremtiden, men for mig er de mest sandsynlige aftagere – ikke mindst på den korte bane – dem, der bruger brint i dag. Så jeg fokuserer på den nuværende efterspørgsel efter brint og spørger: Hvad skal der ske for at producere nok grøn brint til at erstatte den grå brint, der i øjeblikket produceres fra fossile brændstoffer," siger han.  

Ifølge Carlos skal tre afgørende faktorer spille sammen, for at det kan ske: En massiv opskalering af produktionskapaciteten, rigelig og billig vedvarende energi og villigheden hos investorerne til at gribe muligheden.  

Skalering af produktionskapaciteten 

Uden elektrolysører kan der ikke være nogen grøn brint, forklarer Carlos.  

"Vi har brug for cirka 1.000 fabrikker, der producerer elektrolysører, med en kapacitet på 1 GW hver. I øjeblikket er den globale årlige produktionskapacitet for elektrolysører på omkring 2-5 GW," siger han.  

Selvom dette umiddelbart ser ud som en afgørende forhindring, lader Carlos sig ikke skræmme.  

"Den samme mangel på kapacitet gjaldt tidligere for batterifabrikker, men på grund af efterspørgslen fra elbiler har vi set en voldsom stigning i investeringerne," siger han. "For 10 år siden havde vi ikke nogen store batterifabrikker i Europa, og inden for 10 år har vi højst sandsynligt 10 til 15. Så hvis brint ligger 10 år bagud, i forhold til hvor batterier er i dag, er det måske ikke så slemt."  

Med en gennemsnitlig investering på ca. 2,8 milliarder euro for at bygge en 1 GW-fabrik ville en skalering af elektrolysekapaciteten i alt koste 2.800 milliarder euro, tilføjer Carlos. 

Billig grøn elektricitet er den vigtigste forudsætning 

Men disse tal blegner i sammenligning med den nødvendige opskalering af vedvarende energi for at omdanne elektricitet til brint. Der er brug for 2.000-3.000 GW vedvarende energi for at producere 100 millioner tons grøn brint – en astronomisk stor mængde, når man tager i betragtning, at den globale vedvarende energikapacitet i dag ligger på 3.372 GW ifølge IRENA . 

"Billig vedvarende elektricitet er den vigtigste forudsætning for grøn brint, fordi elektricitet udgør 70-80 % af omkostningerne ved at producere brint. De, der i øjeblikket bruger grå brint, vil sandsynligvis ikke skifte til grøn brint, medmindre det er prismæssigt konkurrencedygtigt. Men omvendt, hvis det er billigt nok, har de heller ingen grund til ikke at skifte."

Carlos Bernuy-Lopez

Senior Power-to-X konsulent

Hvis brintudviklere er så afhængige af billig elektricitet, betyder det så, at det er uden for deres kontrol, om deres investering rent faktisk lønner sig i det lange løb? 

"Ja og nej. Der er ingen grund til, at brintudviklere ikke også samtidigt kan investere i den vedvarende energi, der er nødvendig for at drive deres anlæg. For eksempel ved at udvikle sol- eller vindmølleparker. At placere brintproduktionen i nærheden af eksisterende forbrugere af grå brint, der betaler mere end gennemsnittet på verdensplan, kunne også være en mulighed for at blive prismæssigt konkurrencedygtig hurtigere," siger Carlos. 

Ifølge IEA lå de leveliserede brintomkostninger i 2021 mellem 4 og 9 USD per kilo, hvilket er dobbelt så meget eller mere end prisen på grå brint. Men IEA anslår også, at brintomkostningerne kan falde til så lidt som 1,5 USD per kilo inden 2030 i regioner med gode sol- og vindforhold.  

Billioner af dollar-spørgsmål 

Det sidste stykke af puslespillet kan være det sværeste at forudsige: villigheden blandt investorer til at pumpe enorme summer penge ind i grøn brint.  

"Ud over at få de rigtige reguleringer og politikker på plads, er vi nødt til at overbevise investorerne om, at der er en kæmpemulighed i at investere i brint," siger Carlos.  

"Et argument, jeg sommetider hører, er, at investorer er tilbageholdende med at investere i brint på grund af risikoen. Men til det siger jeg, 'betyder det, at I aldrig har investeret i risikofyldte aktiver?'" 

"Så måske er vi nødt til at blive bedre til at lære af investorer, der har investeret i nye teknologier med succes i fortiden. Og måske har vi brug for at udvikle modeller, hvor risiciene er mere ligeligt fordelt mellem markedsaktørerne," siger han.  

Indtil videre har ingen opgjort, hvad det ville koste at udvide den globale brintproduktion til 100 millioner tons, men Carlos siger, at det sandsynligvis ville løbe op i billioner.  

"Grundlæggende, hvis vi har brug for billioner af dollars i investeringer, for at brint skal nå en stor skala, er vi nødt til at spørge, hvor disse billioner kan komme fra, og hvordan vi bedst kan fremme investeringer." 

Hvis vi antager, at grøn brint også i et vist omfang skal konkurrere med andre vedvarende teknologier om investeringerne, er investering i grøn brint så der, hvor vi får mest for pengene klimamæssigt? 

"Måske ikke i alle tilfælde. Men derfor er det vigtigt at finde de brintprojekter, der giver det højeste afkast på investeringen. Enten fordi de ligger tæt på en aftager med høj efterspørgsel, eller hvor prisen på naturgas er højere, hvilket indsnævrer omkostningsgabet til brint." 

"Så måske vil det være svært i starten at være prismæssigt konkurrencedygtig med naturgas, men du kunne i stedet tilbyde forsyningssikkerhed. En fast pris over en 20-årig horisont vil være tiltrækkende for nogle, der så ikke udsættes for svingende naturgaspriser." 

Et glas, der er halvt fuldt 

"Ligesom med enhver anden teknologi, er der udfordringer, vi skal overvinde. Men vi ser også teknologier, der forbedres og får nedbragt omkostningerne udelukkende af den grund, at de bliver udviklet," siger Carlos.  

"Men jeg er optimistisk, for vi behøver ikke nogen større teknologiske gennembrud." 

"I sidste ende tror jeg, det er vigtigt at sætte mål, som er ambitiøse, men stadig så realistiske, at vi kan se, at de kan realiseres. Og at nå op på 100 millioner tons grøn brint er helt sikkert muligt," slutter Carlos.  

FAQ:  

Hvilke elektrolyse-teknologier vil vinde?  

Alkaliske elektrolysører har i dag 70 % af markedsandelen. Vil andre teknologier overhale den? 

"Jeg tror, at alkalisk fortsat vil være førende, men markedsandelen vil sandsynligvis blive mere afbalanceret, hvor alkalisk står for ca. halvdelen og PEM og SOEC for ca. 25 % hver. Hvilken elektrolyseteknologi der anvendes, vil variere fra projekt til projekt afhængigt af anvendelsen og andre faktorer som materialeomkostninger," siger Carlos. 

Vil den amerikanske brintsektor indhente forspringet? 

Den amerikanske Inflation Reduction Act, der blev vedtaget i 2022, indeholder økonomiske incitamenter til at producere grøn brint. Hvilken indvirkning vil det have på den amerikanske brintsektor? 

"Det vil helt sikkert hjælpe med at sætte vækst og investeringer i gang, men kapaciteten vil ikke pludselig eksplodere natten over. Deres elektrolyse-industri er stadig ganske lille sammenlignet med EU og Kina, og det tager tid at opbygge den industrielle base," siger Carlos.  

Hvilke tendenser bør vi holde øje med? 

"I 2025-26 er der et par store projekter, der vil blive sat i drift, som Neom i Saudi-Arabien og H2 Green Steel i Sverige. Hvis de lykkes med at producere brint i store mængder, kan det give incitament til, at andre projekter træffer den endelige investeringsbeslutning."  

Vil du vide mere?

Carlos Bernuy-Lopez
Senior Consultant
+46 73 851 06 83