Sådan tackler vi klimatilpasning i vores boliger og bygninger

Klimavidenskaben har forudset det i et stykke tid, og nu begynder Storbritannien at opleve mere af det ekstreme vejr, der desværre kun vil blive mere udbredt med tiden. Med en række temperaturrekorder er vi nødt til at tage stilling til realiteterne: Vores hjem og bygninger skal være bedre rustet til at afbøde de højere temperaturer.

facebook linkedin twitter

Selvom temperaturerne har været stigende gennem flere år, er overophedningen først lige begyndt at blive taget i betragtning i det britiske bygningsreglement, Approved Document O. Investorerne har heller ikke skubbet på for forandringer, fordi risiciene i forbindelse med klimaændringer tilsyneladende ikke har betydning for den typiske periode, hvor de ejer aktiverne, eller fordi forandringerne ikke ser ud til at give højere afkast. For at gøre vores boliger tålelige i ekstrem varme har vi brug for praktiske ændringer i vores hjem, og det begynder med ændringer i markedet. Vi skal skabe en business case for forandring både ved at arbejde nedefra med forordninger og ovenfra med økonomiske investeringer, både for nybyggeri og ombygning af eksisterende boliger. En accept af status quo, hvor man lader markedskræfterne forme fremtiden, vil ikke skabe en boligmasse, der kan tilpasse sig efter klimaændringerne, især ikke boliger i områder med lave indkomster eller endda mellemindkomster. Faktum er, at de fleste boligejere ikke har råd til de nødvendige opgraderinger til at klimasikre deres hjem. Det er ikke en "retfærdig omstilling", hvor kun mere eksklusive boligejendomme har råd til ændringerne. Vi er nødt til at overveje bredere ændringer i form af nye forordninger.

Spørgsmålet om dobbelt væsentlighed

Begreberne om enkelt og dobbelt væsentlighed blev et omdiskuteret emne i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Enkelt væsentlighed dækker de indvirkninger, der har betydning for virksomheden, mens dobbelt væsentlighed omfatter retursiden fra de indvirkninger, som virksomheden har på miljøet og samfundet.

Rammeværker som TCFD (Task Force on Climate-Related Financial Disclosures) har ført til, at man i stigende grad anser klimarelaterede indvirkninger på en virksomhed for at være væsentlige og derfor skal dækkes i almindelig rapportering om væsentlighed. Virksomhedernes indvirkning på vores planet bliver dog kun dækket, hvis der er et krav om dobbelt væsentlighed.

"Det bør være en prioritet at indføre helhedsløsninger, der tager hensyn til den sociale virkning og søger en bredere social værdiskabelse"

ANDREW MATHER

LEDER, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING.

I forbindelse med boliger går denne tankegang videre end blot den væsentlige indvirkning på bygningens bruger, bygherre eller ejer, idet man også ser på, hvilken indvirkning disse har på omgivelserne. Hvis et rækkehusbyggeri skal ombygges, kan aircondition være den kommercielt mest attraktive mulighed for at mindske virkningerne fra ekstrem varme og sikre beboernes komfort. Men hvilken indflydelse vil dette have på de boliger og områder, som al den varme udblæsningsluft føres ud i? Hurtige løsninger som f.eks. montering af airconditionenheder er ikke en "retfærdig omstilling", især fordi de kan skabe endnu større overophedning i det omkringliggende område. Derfor bør det være en prioritet at indføre helhedsløsninger, der tager hensyn til den sociale virkning og søger en bredere social værdiskabelse, når ekstreme vejrforhold skal afbødes.

Key learnings for the building sector

In order for the UK to adapt its buildings to hotter weather, there are a number of learnings we can take, both from nature and other countries. Green infrastructure, such as parks and local ecosystems, can play a key role in helping to cool urban environments during a heatwave. Similarly, introducing more vegetation in local communities can help to reduce the effects of overheating. Furthermore, the UK could benefit from implementing tried and tested heat-mitigation techniques from southern European countries – including planning techniques such as building orientation, reducing glass on south-facing facades, prioritising passive ventilation design, and incorporating building features such as exterior shading, light-coloured exterior surfaces and green facades. These changes can be incorporated relatively easily into UK housing design, and often carry the co-benefits of mitigating other climate risks, reducing energy fuel costs and increasing the wellbeing of residents. The key challenge is overcoming any capital expenditure uplift – something that is much lower for new-builds than retrofit solutions. However, there are significant operational expenditure benefits and these will influence property value.

The way forward

The world is changing more rapidly than many expect, but we are often struggling to implement solutions that are technically within our reach. What are the keys to unlocking action now? Firstly, strong policy is urgently needed to build upon the latest building regulations and mandate climate adaptation in our building stock. This should include existing homes, as well as new-builds, and raising minimum standards to implement the climate readiness all our homes need. The Minimum Energy Efficiency Standards (MEES) should be expanded into the Minimum Climate Adaptation Standards, including a rating for heat mitigation and other climate hazards. This would bring the joined-up thinking in planning, design and operation that we urgently need.

Secondly, we need a nationwide government programme with financial backing to improve our housing stock. This should incentivise homeowners and landlords to build resilience into their homes, such as Italy’s scheme where homeowners are given a tax break equivalent to 110 per cent to undertake improvements to reduce climate risk.

"Naturbaserede løsninger og andre muligheder er generelt langt mere fordelagtige"

ANDREW MATHER

LEDER, RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING.

De offentlige investeringer vil skabe betydelige fordele for bygningernes brugere, forbedre vores energisikkerhed, mindske CO2-emissionerne, reducere brændstofudgifterne og i sidste ende mindske presset på vores sundhedstjenester under ekstreme temperaturer.

Endelig er der behov for bedre kommunikation om klimatilpasning i hele branchen og i offentligheden, samtidig med at man skaber en forståelse af, at man skal følge et hierarki af foranstaltninger, der omfatter dobbelt væsentlighed.

Investorer og boligejere bør være opmærksomme på, at naturbaserede løsninger og andre tiltag generelt er langt mere gavnlige end blot at vælge aircondition uden viden eller bekymring for indvirkningen på andre.

Vores klima ændrer sig, og det har konsekvenser for vores boliger og vores liv. Selvom vi har mange af de løsninger, der skal tilpasses, har vi hårdt brug for stærke politikker til at påvirke boligmarkedet og opnå integreret designlæring fra naturen.

Hvis vi ikke forstår budskabet denne sommer, vil vi helt sikkert blive mindet om det i løbet af de kommende år.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet hos constructionnews.co.uk

Vil du vide mere?

Andrew Mather
Senior Managing Consultant
+44 7929 057019

Vis alle

Hvad er "scope 4"-emissioner, og hvorfor skal jeg interessere mig for dem?

Som om det ikke var nok med tre scopes for drivhusgasemissioner, begynder man nu at tale om scope 4. I denne artikel giver vores ekspert Laura Bowler dig et lynkursus i disse "nyere" emissioner og hjælper dig med at forstå, om de er relevante for din virksomhed.

Hvad mener ingeniører egentlig om træbygninger?

Kan træ løse bygningssektorens CO2-problemer? Ja og nej, siger to sektoreksperter fra Rambøll.Kan træ løse bygningssektorens CO2-problemer? Ja og nej, siger to sektoreksperter fra Rambøll.Kan træ løse bygningssektorens CO2-problemer? Ja og nej, siger to sektoreksperter fra Rambøll.

people enjoying the summer at the lakes in Copenhagen

Dalston Works residential timber building in the UK, largest by volume of its kind