Shane Hughes, Samantha Deacon

13. juni 2021

Definitionen af nettonul er under forandring – og derfor skal vores køreplaner ændres

Tusindvis af organisationer og et stigende antal byer og lande har fastsat nettonul-mål og er i gang med de nødvendige foranstaltninger for at nå målet. I det videnskabelige samfund er der en stigende forståelse af, at den mest udbredte definition af nettonul ikke er i overensstemmelse med SBTi-høringen (Science Based Targets Initiative). Det kan få alvorlige konsekvenser for mange nettonul-køreplaner.

UPDATE: Efter standardudgivelsen fra SBTi: Fem hovedbudskaber: Lancering af nettonul-standarden fra Science Based Targets
-------------------------------------------------------------------------------------------
Her dykker Shane Hughes og Samantha Deacon ned i definitionsændringerne, og hvad de vil betyde for organisationers nettonul-mål.
Har de tidlige aktører taget fejl af definitionen?
Ikke nødvendigvis, men forståelsen af nettonul synes bestemt at være under udvikling og forandring. Ud over SBTi-høringen om definition af nettonul udarbejder GHG-protokollen nye vejledninger for beregning af biogene emissioner, og den britiske regering forsøger at forstå omfanget af optag af drivhusgasser. Det er blot nogle få af de initiativer, der er ved at ændre vores forståelse af nettonul-begrebet. Der er ved at opstå en helt ny dialekt.
Mange rådgivende organisationer, byer og lande kommer til at bruge de etablerede og almindeligt anvendte tilgange til at opnå nettonul- eller CO2-neutralitet. Det ville være uretfærdigt at antyde, at det er forkert. Dog bør vi være opmærksomme på, at landskabet er under forandring, og vi må prøve at forstå, hvad det kommer til at betyde for vores kollektive stræben efter nettonul og en mere bæredygtig fremtid.
Kan vi bare fremskynde kompensationerne?
Et grundlæggende princip, som de fleste er enige om, er fortolkningen af det globale nettonul. Grundlæggende reducerer vi emissionerne fra år til år, mens vi øger CO2-fjernelsen, indtil vi når til et punkt, f.eks. i 2050, hvor mængden af udledte emissioner modsvares af mængden af fjernede emissioner. Se et eksempel på en sådan fremstilling i graf 1.
Det er fint på globalt plan, men mange organisationer og byer har et mål om at nå nettonul inden 2050 (før de globale aftaler). I deres CO2-reduktionsplaner har de tendens til at fortolke nettonul som den dato, hvor organisationens samlede udledninger bliver kompenseret. Se et eksempel på en sådan fremstilling i graf 2.
Arbejdsdefinitionen fra SBTI, som fremgår af høringen, ser ud til at afvige meget herfra. Den fremrykker ikke kun kompensationsdatoen, men fremrykker også CO2-reduktionsniveauerne for 2050. Det betyder, at organisationer i første omgang skal fokusere kraftigt på at undgå emissioner, før de begynder at engagere sig i "neutraliseringsaktiviteter". Se graf 3 for en visuel repræsentation.
Man har ikke nået nettonul, før man har opnået en "dyb CO2-reduktion".
Tanken om at fremrykke niveauet for CO2-reduktioner bliver forklaret i høringen, hvor SBTi giver følgende eksempler:
  1. Hvis den gennemsnitlige globale emissionsintensitet for stålproduktion skal stabilisere sig på 0,13 tCO2/ton for at begrænse opvarmningen til 1,5°C, vil en virksomhed, der anvender intensitetskonvergens, være nødt til at reducere sin emissionsintensitet for stålproduktionen til 0,13 tCO2/ton for at nå nettonul.
  2. Hvis de globale bruttoemissioner skal reduceres med 90 % for at begrænse opvarmningen til 1,5°C, vil en virksomhed, der anvender absolut kontraktion, også skulle reducere sine emissioner med 90 % og neutralisere de resterende emissioner for at nå nettonul.
På et webinar viste Emma Watson, Senior Manager for net zero hos SBTi dias, der bekræftede dette, ved at sige:
"Dyb CO2-reduktion er det punkt, hvor en virksomhed reducerer emissionerne så meget, som den realistisk kan. De resterende emissioner kaldes restemissioner ... Det er meget vigtigt at bemærke, at under vores rammer kan virksomheder ikke hævde, at de har nået nettonul, før de har nået dyb CO2-reduktion ... et nettonul-mål er slutdestinationen for virksomhedens rejse snarere end en overgangssituation, hvor virksomheder er afhængige af betydelige kompensationer"
SBTi vil bekræfte deres definition senere i 2021, og deres efterfølgende kriterier for anerkendelse af målene vil blive fremlagt i 2022. Det betyder, at den endelige tilgang vil kunne afvige fra deres nuværende fortolkninger. Det gælder dog, at hvis denne tilgang bliver anvendt i sin reneste og enkleste form, vil en organisation med en 2020-baseline og planer, der retter sig mod 2040 i stedet for 2050, have 33 % mindre tid og derfor være nødt til at reducere emissionerne 33 % hurtigere.
Du læser måske denne artikel og tænker, at din organisation heldigvis har erklæret at blive "CO2-neutral" i stedet for "nettonul", og at I derfor ikke behøver at genoverveje strategien. Her gælder det, at SBTi også anvender udtrykket "neutralisere" som en del af deres nettonul-definition. Hvis SBTi-ordlyden vinder indpas, vil erklæringer om både "CO2-neutral" og "nettonul", der er vist i figur 2, sandsynligvis blive klassificeret som "CO2-kompenserede" i SBTi's terminologi. Det vil sige, at det vil blive kaldt CO2-kompensation, hvis en virksomhed udligner eller neutraliser emissioner, før CO2-reduktionerne er blevet maksimeret. Dette er uafhængigt af kompensationernes type eller kvalitet, fordi virksomheden ikke har nået sin slutdestination for rejsen mod CO2-reduktion.
Mængden af tilgængelige reduktionskompensationer vil ikke være tilstrækkelig
Det er rimeligt at sige, at SBTi ikke ejer definitionen af nettonul, og at den almindeligt anvendte definition fortsat vil være dominerende, fordi den tydeligvis har masser af støtte. På den anden side har SBTi stor indflydelse inden for dette område, og endnu vigtigere er det måske, at den almindeligt anvendte definition er behæftet med fejl, når den ekstrapoleres til en global skala. Hvis alle organisationer og andre enheder på kloden for eksempel ønskede at opnå nettonul i 2035, ville der ikke være tilstrækkelige mængder af CO2-fjernelse i verden i 2035 til at kompensere for alle emissionerne, selvom alle organisationerne brugte 1,5°C-forløbet og havde en SBT på 4,2 % CO2-reduktion om året. Se graf 4 nedenfor. Den almindeligt anvendte nettonul-definition fungerer ikke på globalt plan. Lad os derfor se på klimaforandringerne som en udfordring, der kun kan imødegås på globalt plan.
Hurtig gennemførelse af meningsfulde reduktioner giver mere mening end kompensationer
Definitionen fra SBTI's høring ser ud til at give organisationer et noget andet fokus og en anden tilgang til nettonul. Der vil være vidtrækkende konsekvenser, men vi anbefaler både organisationer og byer at fokusere på:
– En kvantificerbar metode til at vise, at de prioriterer CO2-reduktioner frem for kompensationer
– At forstå og mere nøjagtigt estimere de restemissioner, der vil være tilbage, når CO2-reduktionen er blevet maksimeret
– Bruge deres forståelse af deres restemissioner til at skabe en vision om destinationen for deres nettonul-køreplan for at mildne effekterne af de bump, der måtte være på vejen
- Sikre, at deres nettonul-strategier er fremtidssikrede. I løbet af sin udvikling har klimavidenskaben været tilbøjelig til at diktere hurtigere og ikke langsommere forandringer, og det skal kalibreres ind i nettonul-strategierne
– Fokusere på at fremskynde CO2-reduktionen og lade indholdet af handlingsplanen definere målene og ambitionerne – ikke omvendt
En forståelse af definitionen kan give foranstaltningerne reel effekt
Definitionen af nettonul er af stor betydning, fordi den udløser tusinder, eller måske endda millioner af foranstaltninger. I dette tilfælde forsøger definitionen at skabe større fokus på CO2-reduktion. Organisationer, der ønsker at have et SBTi-godkendt nettomål, bør måske genoverveje slutdatoen for deres nettonul-planer – eller endnu bedre overveje, hvor hurtigt emissionerne kan reduceres.
Glem ikke naturens rolle i forbindelse med fjernelse af emissioner
Når man tænker på vigtigheden af Verdensmiljødagen i juni og dens tema "genskab, genoptag, gendan" er det oplagt, at vi er nødt til at genskabe og tænke nyt for at skabe en nettonul-verden. Et muligt scenarie kunne nemlig være, at vi løser CO2-problemerne og investerer billioner i energiomstilling, uden at vi genopretter natur, habitater og økosystemer, og uden at vi vender artsudryddelsen eller gør den endnu værre. For at vi kan få mest muligt ud af de nærmest overmenneskelige bestræbelser på at nå nettonul, må vi være kloge og tænke bredere end blot CO2.
Formentlig har naturen en betydelig rolle som en del af klimaløsningen under SBT-initiativet. Faktisk er man i gang med at udarbejde videnskabeligt baserede mål for naturen. I organisationernes stræben efter at opnå nettonulmål for emissioner bør de prioritere løsninger, der undgår nettotab for naturen, og som bidrager til globale, nettopositive mål for naturen (graf 5 nedenfor). Naturbaserede løsninger (NbS) af høj kvalitet, f.eks. træplantning og genopretning af tørveområder, giver mulighed for, at organisationer og regeringer kan neutralisere eller kompensere for deres emissioner og samtidig skabe betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele. Naturen bør derfor have en fremtrædende plads i nettonul-strategierne, hvilket vi vil undersøge nærmere i en kommende artikel.
A global Goal for Nature - in parallel to the UN Climate Convention's "net zero" emissions goal - would commit governments to be nature-positive by 2030 by taking urgent action to halt nature loss now.
Rambøll på COP26
Rambøll deltager på COP26 og deler indsigt for at støtte regeringer og virksomheder i at tage klimainitiativer for at opnå CO2-reduktion, tilpasse sig og fremme bæredygtige forandringer.
Få mere at vide om Rambølls deltagelse på COP26 og tilknyttede arrangementer i Glasgow, og find ud af, hvor du kan møde Rambøll på COP26.

Vil du vide mere?

  • Shane Hughes

    Carbon Consulting Lead

    +44 7890 031732

    Shane Hughes
  • Samantha Deacon

    Global Lead, Biodiversity and Ecosystems

    +44 7740 162333

    Samantha Deacon