Dette har du brug for at vide om EU-Kommissionens forslag til en ny lov om menneskerettigheder og rettidig omhu for miljøet

Af Thomas Trier Hansen

Onsdag den 23. februar offentliggjorde EU-Kommissionen sit længe ventede forslag til et EU-direktiv om menneskerettigheder og rettidig omhu for miljøet, som kaldes Direktivet om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Det er stadig et forslag, og det næste skridt vil være, at EU-Parlamentet og medlemsstaterne drøfter forslaget og sandsynligvis foreslår justeringer.

Det kan tage op til flere år, men Europa-Parlamentet vil sandsynligvis forsøge at få processen afsluttet, inden dens nuværende samling slutter i 2024. Alligevel er forslaget en skelsættende lovgivning. Det er det første initiativ nogensinde af sin art, men det kan også skuffe mange, der ikke finder det tilstrækkeligt ambitiøst og med for mange undtagelser.

Hvad er de vigtigste elementer i direktivet?

Forslaget vil kun gælde for visse virksomheder inden og uden for EU og omfatter to grupper af EU-virksomheder:

Gruppe 1: Alle EU-aktieselskaber af betydelig størrelse og økonomisk påvirkning (med over 500 medarbejdere og over 150 mio. EUR i nettoomsætning på verdensplan).

Gruppe 2: Andre aktieselskaber, der opererer inden for sektorer med høj indvirkning, og som ikke opfylder begge kriterier for gruppe 1, men har flere end 250 medarbejdere og en nettoomsætning på mindst 40 mio. EUR på verdensplan. Det omfatter virksomheder, der er aktive inden for sektorer med særlig stor indvirkning, som er omfattet af OECD's retningslinjer.

Ifølge forslaget skal mindst 50 % af denne nettoomsætning skabes i en eller flere af følgende sektorer: i) fremstilling af tekstiler, læder og beslægtede varer (herunder fodtøj) og engroshandel med tekstilvarer, beklædningsgenstande og fodtøj ii) landbrug, skovbrug, fiskeri (herunder akvakultur), fremstilling af levnedsmidler og engroshandel med landbrugsråvarer, levende dyr, træ, fødevarer og drikkevarer og iii) udvinding af mineralressourcer.

Forslaget omfatter også virksomheder uden for EU, der er aktive i EU, og som har en omsætning skabt i EU, der svarer til gruppe 1 og 2.

Derfor er små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder mikrovirksomheder, der tegner sig for ca. 99 % af alle virksomheder i Unionen, udelukket fra forslagets due diligence-pligter. EU-Kommissionen mener, at den økonomiske og administrative byrde ved at etablere og gennemføre en due diligence-proces vil være forholdsvis høj for SMV-virksomheder.

Alligevel vil de blive pålagt at bære en del af omkostningerne og byrden i forbindelse med forretningsrelationer til de virksomheder, der er omfattet af lovgivningen, fordi store virksomheder forventes at videregive kravene til deres leverandører. Denne undtagelse flugter ikke med FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv eller OECD's retningslinjer, men forslaget ændrer ikke ved, at SMV'erne stadig forventes at skulle opfylde disse internationale minimumsstandarder uden for EU.

Forslaget understreger yderligere, at det ikke kun handler om virkninger i forsyningskæden. Forslaget gælder også for selskabernes egen drift, deres datterselskaber og deres værdikæder (direkte og indirekte etablerede forretningsrelationer).

Hvorfor beskæftige sig med det, hvis det kun er et forslag?

Der er intet, der tyder på, at forslaget ikke bliver til et direktiv, da tendensen i mange af EU's medlemsstater er at vedtage lovgivning, der kræver rettidig omhu med hensyn til menneskerettigheder og miljø. Civilsamfundene støtter det, og store virksomheder i EU er ikke imod principperne omkring due diligence.

Desuden henviser EU's taksonomi allerede til en sådan due diligence baseret på FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP'erne) og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (OECD-retningslinjerne) som minimumsforanstaltninger. Vores vurdering er derfor, at forslaget før eller siden vil resultere i et direktiv, der forpligter medlemsstaterne til at sikre, at direktivet bliver til national lovgivning.

Due diligence og klagemekanisme

Virksomhedernes due diligence-pligt er at integrere due diligence i politikker og have en politik derfor, der opdateres årligt, at identificere faktiske eller potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet, at forebygge eller afbøde potentielle virkninger, at bringe faktiske virkninger til ophør eller minimere dem, at overvåge effektiviteten af due diligence-politikken og -foranstaltningerne samt at kommunikere offentligt om due diligence.

Høring af interessenter påtænkes, hvor det er relevant under processen. Desuden skal selskaberne etablere og opretholde en klageprocedure. Klageproceduren skal gælde for legitime bekymringer vedrørende de potentielle eller faktiske negative virkninger, herunder i virksomhedens værdikæde, og være tilgængelig for personer, der er berørt, eller som har rimelig grund til at tro, at de kan blive berørt af en negativ indvirkning. Proceduren skal også gælde for fagforeninger og andre repræsentanter for arbejdstager, der repræsenterer personer, der arbejder i den pågældende værdikæde, samt for organisationer i civilsamfundet, der er aktive i det pågældende område.

Klar forbindelse til internationale konventioner

Forslagets materielle anvendelsesområde er primært fokuseret på og struktureret efter virksomhedernes due diligence-forpligtelse og dækker menneskerettigheder og miljømæssige negative virkninger, der kan defineres klart i udvalgte internationale konventioner. I listerne i bilaget til forslaget angives de skadelige indvirkninger på miljøet og menneskerettighederne, som er relevante for direktivet, som skal dække krænkelse af rettigheder og forbud, herunder de internationale aftaler om menneskerettigheder (del I, afsnit 1), konventioner om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (del I, afsnit 2) og overtrædelse af internationalt anerkendte mål og forbud i miljøkonventionerne (del II).

Det er interessant, at bilaget ikke kun henviser til de mest almindelige internationale menneskerettighedsstandarder som f.eks. den internationale menneskerettighedsaftale, ILO's kernekonventioner osv., men også FN's grundlæggende erklæring om oprindelige folks rettigheder. Et andet interessant træk er henvisningen til forbuddet mod at tilbageholde løn, der muliggør et eksistensminimum, i overensstemmelse med artikel 7 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Rollen for virksomhedernes direktører

Lad os se på direktørernes rolle som defineret i forslagets artikel 25 og 26. I henhold til artikel 25 har selskabets direktører pligt til rettidig omhu. Dette omfatter at tage hensyn til konsekvenserne af deres beslutninger i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål, herunder – hvor det er relevant – menneskerettigheder, klimaændringer og miljøkonsekvenser, på både kort, mellemlang og lang sigt.

I artikel 26 fastsættes en forpligtelse for lederne af virksomheder i EU til at etablere og overvåge gennemførelsen af virksomhedernes bæredygtighedsprocesser og -foranstaltninger samt til at tilpasse virksomhedens strategi til due diligence. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sørge for, at deres love og administrative bestemmelser om overtrædelse af direktørers pligter også finder anvendelse på bestemmelserne i artikel 25.

Overvågning og håndhævelse

Forslaget indfører også et system til overvågning, kontrol og håndhævelse af forslaget. Hver medlemsstat skal have en myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med disse nye regler, og have mandat til at pålægge bøder i tilfælde af manglende overholdelse. Tilsynsmyndigheden kan indlede en undersøgelse på eget initiativ.

Fysiske og juridiske personer har dog også ret til at forelægge begrundede bekymringer for enhver tilsynsmyndighed, når de på grundlag af objektive omstændigheder har grund til at antage, at en virksomhed ikke overholder de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Når der pålægges økonomiske sanktioner, skal de baseres på virksomhedens omsætning.

Desuden kan virksomhederne også blive erstatningspligtige, hvis: (a) de ikke har overholdt forpligtelserne til at forebygge potentielle negative virkninger og bringe de faktiske negative virkninger til ophør, og (b) denne manglende konsekvens har en negativ indvirkning ført til skade som følge af dette.

Vær forberedt og troværdig

Direktivets anvendelsesområde vil sandsynligvis ikke blive ændret særlig meget, og det afhænger stadig til en vis grad af den nationale gennemførelse. Direktivet vil imidlertid supplere det nuværende direktiv om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (NFRD) og de foreslåede ændringer (forslag til direktiv om virksomheders rapportering om bæredygtighed) ved at tilføje en væsentlig selskabsforpligtelse for visse virksomheder om at udføre due diligence. Det supplerer også EU's taksonomiforordning og anden gældende eller fremtidig EU-lovgivning, der kræver due diligence.

De eksisterende internationale minimumsstandarder, herunder UNGP'erne og OECD's retningslinjer, vil fortsat være forventningerne til alle virksomheder.

Så i stedet for at "vente og se" mener vi, at principperne om due diligence fortsat bør være i centrum af håndteringen af menneskerettigheder og miljøpåvirkninger. Vi råder virksomhederne til fortsat at forbedre og styrke deres tilpasning til de internationale minimumsstandarder, ikke blot for at forberede sig på den lovgivningsmæssige udvikling, men også for at gøre deres bæredygtighedsaktiviteter effektive og troværdige og for at imødekomme forventningerne fra deres interessenter.

Om forfatteren

Thomas Trier Hansen er chefrådgiver for ansvarlig forretningsførelse i Rambøll Management Consulting, der i de sidste to årtier har arbejdet i mere end 50 lande på forskellige aspekter af menneskerettighederne.