Meike Verhey, Daniel Kielhorn, Patrick Moloney
16. marts 2021
EU's forordninger om bæredygtig finansiering
EU's taksonomi har haft stor opmærksomhed siden årets begyndelse. Der hersker dog forvirring omkring det større billede. Denne artikel afdækker den bredere kontekst for EU's taksonomi for at få en bedre forståelse af de nye initiativer, især den nye SFDR-forordning (Regler om rapportering af bæredygtig finansiering).
Nu hvor EU's taksonomiforordning for alvor træder ind på scenen, er det altafgørende, at specialister og rådgivere er opmærksomme på den bredere kontekst.
I denne artikel søger vi at vise forbindelsen mellem taksonomien og SFDR-forordningen (Regler om rapportering af bæredygtig finansiering) samt revisionen af NFRD-direktivet (Direktiv om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger).
I tidligere artikler har vi beskrevet taksonomien, hvorfor man bør begynde at tilpasse sig allerede nu, og hvorfor man skal hensyn til alle miljømålene. I denne artikel træder vi et skridt tilbage og undersøger den bredere sammenhæng for EU's taksonomi, nemlig EU's handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst.
I lighed med taksonomien er tidsfaktoren her af afgørende betydning. F.eks. gælder SFDR fra den 10. marts 2021. En dato, vi allerede har lagt bag os.
EU's taksonomi gælder for både finansielle markedsdeltagere og ikke-finansielle organisationer, som er omfattet af direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger. Den introducerer et klassifikationssystem til at identificere og vurdere bæredygtige økonomiske aktiviteter.
En aktivitet skal bidrage positivt til mindst ét af taksonomiens miljømål, samtidig med at den ikke i væsentlig grad skader de andre miljømål, og den skal overholde minimumsforanstaltninger.
EU's taksonomiklassifikationssystem til vurdering af bæredygtige økonomiske aktiviteter
- :
Grøn omstilling
- :
Klimatilpasning
- :
Bæredygtig brug af vand og marine kilder
- :
Cirkulær økonomi
- :
Forebyggelse af forurening
- :
Sundt økosystem
Handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst støtter målene for den europæiske grønne pagt ved at dirigere private investeringer mod aktiviteter, der støtter omstillingen til en klimaneutral, klimarobust, ressourceeffektiv og retfærdig økonomi.
Handlingsplanen består af ti nøgleaktioner opdelt i tre forskellige kategorier
- :
Omorientering af kapitalstrømme mod en mere bæredygtig økonomi
- EU-taksonomi
- EU Green Bond Standard
- Bæredygtigt Europa Investeringsplan og Invest EU
- Inkorporering af bæredygtighed i finansiel rådgivning
- Udvikling af bæredygtighedsbenchmarks
- :
Standardisering af bæredygtighed i risikostyring
- Bedre integration af bæredygtighed i vurdering og markedsundersøgelser
- Tydeliggørelse af kapitalforvalteres og institutionelle investorers pligter vedrørende bæredygtighed
- Indførelse af en "grøn støttefaktor" i EU's tilsynsregler for banker og forsikringsselskaber
- :
Fremme gennemsigtighed og langsigtethed
- Styrkelse af oplysning om bæredygtighed og udarbejdelse af regnskabsregler
- Fremme bæredygtig samarbejdsstyring og nedtrappe kortsigtethed på kapitalmarkederne
Alle ti foranstaltninger i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst i ovenstående figur har til formål at være sammenhængende og afstemte. Det omfatter en etablering af EU's taksonomi og en styrkelse af offentliggørelse om bæredygtighed. Indsatsen for at styrke rapporteringen om bæredygtighed har indtil nu rettet sig mod en udvikling af forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (SFDR) og direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (NFRD).
De første rapporteringer om taksonomi-tilpasning fra ikke-finansielle selskaber og deltagere på finansielle markeder skal finde sted i begyndelsen af næste år, mens SFRD og revisionen af NFRD allerede træder i kraft i år. Først kommer SFDR, der gælder allerede fra 10. marts 2021, efterfulgt af en revision af NFRD i april 2021.
SFDR vil kræve, at finansielle markedsdeltagere oplyser, hvordan de vurderer de bæredygtighedsrelaterede virkninger af deres investeringsbeslutninger senest den 30. juni 2021. EU's taksonomi og SFDR bruger lignende koncepter til at vise, at en aktivitet eller investering er i overensstemmelse med de respektive forordninger. Dette vil give mulighed for synergieffekter mellem de berørte organisationer.
Revisionen af NFRD vil understøtte taksonomiforordningen ved at medtage oplysningskrav for taksonomitilpasning. Således skal finansielle og ikke-finansielle virksomheder, som falder ind under NFRD's anvendelsesområde, aflægge rapport om, hvordan og i hvilket omfang de er i overensstemmelse.
For at understøtte rapporteringskravene i NFRD og SFDR med hensyn til taksonomiforordningen er der udviklet specifikationer i form af delegerede retsakter. En af disse delegerede retsakter gælder for virksomheder, der er omfattet af NFRD, mens den anden gælder for virksomheder, der skal rapportere i henhold til SFDR.
Den delegerede retsakt for SFDR er udarbejdet som lovgivningsmæssige tekniske standarder og anbefales at træde i kraft 1. januar 2022. Ikrafttrædelsesdatoen er senere end for SFDR (30. juni 2021). Det skyldes, at den er nært forbundet med taksonomiforordningen, som også træder i kraft 1. januar.
De lovgivningsmæssige tekniske standarder, der skal supplere SFDR, har til formål at præcisere indholdet og præsentationen af de oplysninger, der skal afgives. Der vil blive taget hensyn til de forskellige typer af finansielle produkter, deres egenskaber og indbyrdes forskelle. Oplysningerne skal være nøjagtige, retfærdige, klare, ikke vildledende, enkle og præcise.
De tekniske standarder vil være afstemt efter de tekniske screeningskriterier samt miljømålsætningerne rapporteringsforpligtelserne, der er fastsat i taksonomiforordningen.
Den delegerede retsakt, der understøtter rapporteringsforpligtelserne i NFRD, specificerer og beskriver indholdet og præsentationen af de oplysninger, der skal rapporteres af både finansielle og ikke-finansielle virksomheder, som falder ind under NFRD's anvendelsesområde.
Den delegerede retsakt vil beskrive den metode, der skal bruges for at opfylde rapporteringskravene. Her tages der højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for de tekniske screeningskriterier i EU's taksonomi.
Mens den (ikke-reviderede) NFRD har været gældende siden 2018, vil den næste forordning, SFDR, træde i kraft 10. marts 2021. SFDR er en del af EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering, der skal få kapitalen til i højere grad at rette sig mod bæredygtig økonomi. Det gøres ved at indføre et harmoniseret regelsæt for rapportering af oplysninger om bæredygtighed og dermed gøre det muligt for investorer at træffe mere velfunderede investeringsbeslutninger.
SFDR vil kræve, at deltagere på de finansielle markeder og finansrådgivere (heri kaldet finansielle markedsdeltagere eller FMP'er) skal oplyse, hvordan og i hvilket omfang de medtager bæredygtighedsrisici og resultatindikatorer i deres investeringsbeslutninger. I kravene skelnes der specifikt mellem oplysninger, der skal rapporteres på virksomhedsniveau og på finansielt produktniveau. Oplysninger på virksomhedsniveau gælder fra den 10. marts 2021.
- FMP'ens politikker for integrering af bæredygtighedsrisici i beslutningsprocessen for investeringer,
- Overvejelser om de vigtigste negative virkninger (PAI, Principal Adverse Impacts)1for investeringer i bæredygtighedsfaktorer samt
- Vederlagspolitik.
Principal Adverse Impacts er defineret som påvirkninger, der er negative, væsentlige eller sandsynligvis væsentlige påvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, som er forårsaget, forstærket af eller direkte forbundet med investeringsbeslutninger og rådgivning udført af en finansiel organisation.
Indikatorer, der skal tages i betragtning i FMP's PAI-vurdering, er defineret af European Supervisory Authorities Regulatory Technical Standard (RTS). Vurderingen skal omfatte 14 obligatoriske miljømæssige og sociale indikatorer, samt mindst én yderligere indikator for hvert miljømæssigt og socialt spørgsmål som angivet i RTS (bilag I, tabel 1-3)
På det finansielle produktniveau er kravene de samme med hensyn til integreringen af bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutningsproceduren såvel som PAI. De gælder dog ikke kun for produkter, der har et "bæredygtighedsmærkat", men også for almindelige finansielle produkter.
For finansielle produkter, der enten fremmer miljømæssige eller samfundsmæssige karakteristika (SFDR artikel 8), eller som har et mål om bæredygtig investering (SFDR artikel 9), vil der være kræves yderligere oplysninger om, hvordan disse karakteristika eller det bæredygtige investeringsobjekt bliver opnået.
Hvis de finansielle markedsdeltagere skal forstå, hvor de står i forbindelse med anvendelsen af SFDR-kravene i forbindelse med andre EU-politikker, har de brug for en bredere forståelse af den fremtidige tilpasning og de forskellige tidsplaner i de ovennævnte politikker.
Når man sammenligner den reviderede NFRD og SFDR, har sidstnævnte den mest presserende tidsplan, hvor de finansielle markedsdeltagere skal oplyse om og hvordan PAI tages i betragtning i beslutningsprocessen for investeringer mellem 10. marts og 30. juni 2021. Tidsfristen for rapportering på virksomhedsniveau om PAI er imidlertid blevet flyttet til juni 2023 for rapporteringsåret 2022.
SFDR dækker hovedsagelig de samme nøglebegreber i EU's taksonomi, men fremlægger indtil videre ikke strenge grænseværdier for PAI eller en klar definition af, hvad der kan betegnes som en væsentlig skade. Det giver de finansielle markedsdeltagere mulighed for at udvikle en solid tilgang til disse begreber inden for rammerne af SFDR, samtidig med at de løbende kan evaluere udviklingen i EU's taksonomiforordning og integrere dens krav, hvor det er relevant.
Tilpasning til EU's taksonomi
- :
Bidrag væsentligt til et eller flere miljømæssige formål
- :
Gør ingen væsentlig skade på de andre miljømæssige formål
- :
Overhold minimums sikkerhedsforanstaltninger
Tilpasning til SFDR
- :
Vurder miljømæssige og sociale præstationer (PAI)
- :
Gør ingen væsentlig skade på PAI
- :
Overhold minimums sikkerhedsforanstaltninger
Dette bliver endnu mere tydeligt, når man undersøger kravene til PAI-indikatorer som beskrevet i den europæiske tilsynsmyndigheds udkast til reguleringsmæssig standard.
Disse omfatter en række samfundsmæssige og miljømæssige spørgsmål, som svarer til EU's miljømålsætninger og minimumsgarantier, og som derfor kan bruges som benchmark for investeringer som et første skridt hen imod overholdelse af EU's taksonomi.
For at øge gennemsigtigheden og tilskynde til en ansvarlig tilgang kræver NFRD, at virksomhederne medtager ikke-finansielle erklæringer i deres årsrapporter fra og med 2018. Nogle af disse virksomheder er af stor offentlig interesse med over 500 ansatte, i alt mere end 6000 store virksomheder i EU.
For at støtte gennemførelsen af taksonomiforordningen og SFDR skal Europa-Kommissionen revidere det nuværende NFRD. Den har været i offentlig høring i 2020, og Kommissionen har planer om at offentliggøre den reviderede NFRD senest i april 2021.
Som nævnt i taksonomiforordningen skal virksomheder, der falder ind under NFRD's anvendelsesområde, oplyse om deres taksonomitilpasning i deres ikke-finansielle rapportering. Desuden skal ikke-finansielle Virksomheder oplyse følgende:
- Andelen i procent af deres omsætning, der stammer fra taksonomitilpassede aktiviteter
- CAPEX og OPEX for aktiver eller processer, der er knyttet til taksonomitilpassede aktiviteter.
For at få en idé om, hvilke yderligere ændringer der kan komme i den reviderede NFRD, kan man se på resultatet af høringen, da den kan give en indikation af, hvad revisionen kommer til at omfatte. Her er nogle indsigter fra høringsprocessen:
- Mere afstemning. Respondenterne nævnte, at de gerne ser mere afstemning mellem NFRD, taksonomiforordningen, SFDR og velkendte rapporteringsstandarder som f.eks. TCFD og GRI (Global Reporting Initiative). For at støtte tilpasningen til taksonomien og SFDR var flertallet enige i, at miljøspørgsmål i NFRD skal defineres på grundlag af de seks miljømål i EU's taksonomi.
- Medtage mindre virksomheder. Respondenterne udtalte, at grænsen for en virksomheds størrelse, som i øjeblikket er 500 medarbejdere eller derover, bør tilpasses efter grænsen på 250 medarbejdere eller derover, som er fastsat i regnskabsdirektivet. Allerede nu inddrager flere medlemsstater mindre virksomheder med 250 eller flere medarbejdere i gennemførelsen af NFRD.
- Særlig opmærksomhed mod SMV'er. Dette understøttes af, at finansielle institutioner har brug for ikke-finansielle oplysninger fra deres kunder og investeringer for at opfylde deres egne rapporteringsforpligtelser. Nogle af respondenterne foreslog, at anvendelsesområdet skal udvides gradvist ved først at medtage SMV'er fra sektorer med høj omstillingsrisiko i de obligatoriske rapporteringsforpligtelser. Man anerkendte, at yderligere uddannelse kan være en hjælp til at skabe en fælles forståelse af taksonomien og rapporteringskravene hos mindre virksomheder.
- Medtage ikke-EU-virksomheder, der opererer i eller er registrerede i EU.
- Medtage ikke-børsnoterede selskaber beliggende i EU.
Det ser ud til, at de fleste organisationer inden for rammerne af EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering allerede er ved at indføre ESG-kriterier (miljø, samfund og virksomhedsledelse) i deres forretningsbeslutninger og har udarbejdet relevante politikker og processer for at begynde at tilpasse sig de forskellige forordninger.
Fremover skal organisationerne forstå, hvilke forordninger der er gældende, og hvordan de er forbundet med hinanden, så de kan afkode kravene og omsætte dem til meningsfulde foranstaltninger. For ikke-finansielle organisationer betyder det følgende:
- Ikke kun fokusere på EU's taksonomi, men også aktivt holde øje med den stramme tidsplan for forordninger, der kan påvirke deres interessenter (især finansielle organisationer).
- Udvide deres rapporteringsregime fra politikbaseret rapportering til resultatbaseret rapportering, idet man tager hensyn til specifikationerne for PAI og EU's kriterier for taksonomiscreening.
- Udvikle en strategi for tilpasning af deres forretningsmodel til kravene i EU's taksonomi.
- Være opmærksomme på den kommende revision af NFRD og de konsekvenser, det vil få for organisationen.
For finansielle markedsdeltagere betyder det følgende:
- Forpligte sig til hurtigt at integrere bæredygtighedsrelaterede virkninger i deres investeringsbeslutninger.
- Indgå i en omfattende dialog med deres medarbejdere om de oplysninger, der kræves i henhold til SFDR (især PAI-rapportering).
- Udarbejde en indledende oversigt over PAI-rapporter, vurdere manglerne og drøfte meningsfulde foranstaltninger for at udbedre disse indtil den første rapportering juli 2023.
NFRD, SFDR og EU's taksonomiforordning stiller alle krav til ikke-finansielle virksomheder og deltagere på finansmarkederne inden for kort tid.
Der bør dog tages hensyn til, at instrumenterne i handlingsplanen afstemmes under udarbejdelsen. Ved at identificere synergierne og overlapningen mellem dem vil det være muligt at undgå dobbeltarbejde inden for dataindsamling og rapportering.
1)Rapportering af PAI er obligatorisk for store virksomheder og ejere af store virksomhedsgrupper, mens andre finansielle markedsdeltagere kan vælge klart at angive, at de overvejer PAI i deres investeringsbeslutninger samt deres grunde til ikke at overveje dette.
Vil du vide mere?
Meike Verhey
Senior Consultant, Strategic Sustainability Consulting Ramboll Management Consulting
+45 51 61 04 95