EU's taksonomiforordning handler om meget mere end klima

Der er seks centrale mål i EU's taksonomiforordning. De to første gælder modvirkningen af og tilpasningen til klimaforandringer. De repræsenterer de nuværende prioriteter og er som sådan centrale – ikke kun for Kommissionen, men også for medlemsstaterne, de lokale myndigheder, virksomheder og lignende.

I denne artikel fokuserer vi på de fire andre mål og beskriver, hvorfor disse er lige så vigtige og kan vise sig at være mere komplekse end de to klimaspecifikke mål. De fire resterende mål er bæredygtig udnyttelse af vand- og havkilder, cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening samt sunde økosystemer og biodiversitet.

Forureningen af vores have, knapheden på ressourcer og tabet af biodiversitet er enorme udfordringer, som vi som står over for som økonomier og samfund.

Tag f.eks. de 13 millioner ton plastik, der årligt strømmer ud i havene, eller det faktum at 1 million arter står over for udryddelse i løbet af få årtier. Andre eksempler omfatter mængden af ferskvand til rådighed for hver person. Den er dykket med over en femtedelover tyve år, og hvis vi fortsætter vores nuværende forbrug, får vi brug for, hvad der svarer til næsten tre planeter i 2050.

Dette er blot nogle få af de mange spørgsmål i forbindelse med de resterende fire mål. Derfor vil taksonomien spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af alle disse udfordringer, samtidig med at den bekæmper klimaændringerne.

> Få et hurtigt overblik over, hvordan Rambøll kan hjælpe dig med taksonomien

Europa-Kommissionen har øget sine grønne ambitioner om at nå målene for Paris-aftalen inden 2030 ved at fastsætte et nyt mål om at nå nettonulemission af drivhusgasser inden 2050 med den europæiske grønne pagt. For at finansiere den grønne omstilling og den europæiske grønne pagt er EU i gang med at udvikle EU's taksonomi. Den er et klassifikationssystem, der identificerer ægte bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Taksonomiforordningen trådte i kraft den 12. juli 2020. Den præciserer tilpasningen til EU's taksonomi for finansielle institutter og ikke-finansielle selskaber.

Desuden vil en delegeret retsakt om rapportering af EU's taksonomi blive vedtaget inden juni 2021. Den vil specificere, hvordan og i hvilket omfang deres aktiviteter er i overensstemmelse med EU's taksonomi. De første erklæringer forfalder den 1. januar 2022. Den presserende tidsplan og forventningen om, at rammerne er ret komplekse og omfattende, fører til en forståelse af, at det er vigtigt at begynde at tilpasse sig til

EU's taksonomi så hurtigt som muligt. Begrundelserne for at foretage tilpasningen og de generelle implikationer fra og strukturen af EU's taksonomiforordning er beskrevet ien tidligere artikel her.

Indtil nu har Europa-Kommissionen understreget og prioriteret klimamålsætningerne i taksonomien, og det har den af gode grunde. Det har dog kun medført begrænset opmærksomhed omkring de resterende fire miljømål. I de følgende afsnit vil vi give en indsigt i konsekvenserne af disse miljømål og understrege vigtigheden af og fordelene ved at dække dem snarere før end senere.

For at en økonomisk aktivitet kan bringes i overensstemmelse med taksonomiforordningen, skal en virksomhed angive, hvordan aktiviteten i væsentlig grad bidrager til et eller flere af de seks miljømål, ikke i væsentlig grad skader de andre mål og opfylder de samfundsmæssige standarder for miljøbeskyttelse. Kriterierne for væsentligt bidrag og betydelig skade gives i de tekniske screeningskriterier for hvert miljømål.

Taksonomiforordningen fastsatte følgende seks miljømål:

Indtil nu er der kun fastlagt screeningskriterier for de to første miljømål, og de vil snart blive vedtaget som delegeret retsakt. Finansielle institutioner skal opfylde de tilknyttede kriterier pr. 1. januar 2022 og ikke-finansielle selskaber i løbet af 2022. De resterende fire kriterier skal fastlægges inden udgangen af 2021 og gælde fra 1. januar 2023.

Europa-Kommissionens første fokus på målene for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer ses også i EU's klimapolitik og -mål. Økonomiske aktiviteter til at modvirke og tilpasse sig til klimaforandringerne er blevet prioriteret i udviklingen af screeningskriterierne for taksonomiforordningen.

Uden at ignorere, at det er tvingende nødvendigt at tilpasse screeningskriterierne for målene for klimaændringer, understreger vi vigtigheden af de resterende fire mål. Med andre ord en fuld tilpasning. Det er bedre at begynde på tilpasningen nu, fordi indvirkningerne på erhvervslivet er betydelige.

Selvom der kan være flere begrundelser for din virksomhed på lokalt plan, er her nogle mere generelle begrundelser:

Der er i øjeblikket ikke fastlagt præcise kriterier og tærskler for de fire miljømål. Alligevel fastsætter taksonomiforordningen hvor stort et bidrag, der er defineret for hvert mål (artikel 12-15), og angiver, hvilke aktiviteter der vil blive betragtet som berettigede ved screening. Platformen for bæredygtig finansiering udvikler i øjeblikket tekniske screeningskriterier for målene. Disse vil blive offentliggjort i en rapport i løbet af sommeren i år. Denne rapport vil danne grundlag for, at den delegerede retsakt kan vedtages inden udgangen af 2021.

Som udgangspunkt kan virksomheder nu vurdere, om de har relaterede aktiviteter, og hvordan de vil blive påvirket. På den måde vil de være foran deres konkurrenter og muligvis mere attraktive for investorer, der ønsker at udvikle en grønnere portefølje – en tendens, der allerede nu er ved at blive synlig, før oplysningspligten er på plads.

Dette gælder især virksomheder, der potentielt har stor indvirkning på et eller flere af målene, da der sandsynligvis vil blive fremlagt tekniske screeningskriterier for disse aktiviteter først. Ikke desto mindre kan andre virksomheder være frontløbere i vurderingen af deres potentielle bidrag til målene, selv før aktiviteten dækkes af taksonomien. Det skyldes, at stadigt flere sektorer og aktiviteter vil blive inkluderet i løbet af de kommende år.

Mindre virksomheder tilskyndes også til at vurdere og oplyse om deres overensstemmelse med taksonomien på grund af potentielle kommende pres på markeder eller forsyningskæder, selvom der ikke er nogen juridisk forpligtelse i henhold til EU-forordningen. Investorer eller kunder kan opfordre dem til at afgive oplysninger om deres taksonomi-tilpasning.

Endvidere er rapporteringsdirektivets anvendelsesområde under revision og kan i den nærmeste fremtid komme til at omfatte mindre virksomheder.

Selvom kriterierne for modvirkning af klimaforandringer er ganske enkle, forventes det, at kriterierne for de resterende fire miljømål vil blive langt mere komplekse. Screeningskriterierne for modvirkning af klimaforandringer har en enkelt indikator, nemlig CO2-ækvivalenter. De tekniske kriterier for de fire mål skal nødvendigvis baseres på mange flere indikatorer, fordi de vil afhænge af mange flere faktorer og ikke kan brydes ned til en enkelt indikator.

Rambøll har f.eks. analyseret indvirkningerne på forskellige økonomiske aktiviteter for de fire andre miljømål for Europa-Kommissionen. Her baserede man vurderingen af forebyggelse og bekæmpelse af forurening på op til 22 indikatorer.

Det vides endnu ikke, hvordan de endelige kriterier for de resterende fire miljømål vil blive struktureret, men man kan med sikkerhed forvente et mere omfattende sæt af indikatorer end for målet om modvirkning af klimaforandringer. Dette vil resultere i en mere kompliceret og tidskrævende tilpasningsproces.

Taksonomiforordningen for de fire miljømål vedrørende vand, cirkulær økonomi, forurening og økosystemer samt biodiversitet skal vedtages af EU-Kommissionen inden udgangen af 2021 og skal gælde for virksomheder fra 1. januar 2023. Der kan synes at være et stykke tid til, men for at kunne levere en vurdering af høj kvalitet og rapportere i forhold til målene inden da, anbefales det at starte tilpasningen så hurtigt som muligt.

I forventning om at screeningskriterierne for disse mål bliver meget komplekse, vil en god forberedelse og forståelse af målene i lyset af din virksomheds specifikke aktiviteter være en fordel på det tidspunkt, hvor kriterierne ligger helt fast.

Disse forberedelser kan eksempelvis omfatte, at man følger drøftelser og offentliggørelse af relevante rapporter fra parter som f.eks. EU's platform for bæredygtig finansiering. Desuden er det muligt at undersøge de aktuelle aktiviteter nærmere ud fra de oplysninger, der allerede er tilgængelige for hvert mål i taksonomien.

Tidsforløbet fra EU-Kommissionens vedtagelse af kriterierne til selve rapporteringsforpligtelserne er stramt – kun ét år – og vi ser endda allerede mindre forsinkelser i tilpasningsprocessen for den delegerede retsakt for klimamålene. Selv om den delegerede retsakt for klimamålene var planlagt til at være klar ved udgangen af 2020, er den stadig ikke vedtaget, hvilket tyder på en forsinkelse i processen.

Dette vil sandsynligvis også påvirke tidsplanen for fastsættelsen af de resterende fire mål, som forventes vedtaget inden udgangen af dette år. Det kan derfor være gavnligt, måske endda afgørende, at institutter og virksomheder overvejer at tilpasse sig de mål, der allerede er sat på nuværende tidspunkt.

Selvom der er seks forskellige miljømål, vil der være en vis overlapning mellem dem. Et eksempel er målene for modvirkning af klimaforandringer og forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Disse mål vil f.eks. overlappe med økonomiske aktiviteter, der indebærer reduktion af emissioner fra fossile brændstoffer, efterhånden som både CO2-emissioner og andre luftforurenende emissioner falder.

Der er lignende overlapninger mellem målene for vand og økosystem. På grund af de forskellige forventede overlapninger anbefales det at få et overblik over dem, der er relevante for din virksomhed. Herved kan man undgå dobbeltarbejde og udarbejde en mere effektiv tilpasningsproces, samtidig med at man får indsigt i, hvor man allerede nu kan bidrage til flere mål på samme tid.

Ud over taksonomiforordningen udarbejdes der andre love og bestemmelser om de fire miljømål. Tag for eksempel lovgivningen omkring handlingsplanen for cirkulær økonomi. Kommissionen er ved at udvikle en lovgivningsramme, der skal sikre, at produkterne bliver egnet til en klimaneutral, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi, der så vidt muligt undgår spild. Kernen i direktivet er en gennemgang og udvidelse af direktivet om miljøvenligt design og fastlæggelsen af principper for produkters bæredygtighed, som vil være retningsgivende for en bredere politik- og lovgivningsudvikling i fremtiden.

Desuden har Kommissionen udviklet en EU-strategi for biodiversitet, herunder en styrkelse af EU's retlige rammer for genopretning af naturen. Kommissionen vil foreslå retligt bindende mål for genopretning af naturen i EU i 2021 for at genoprette forringede økosystemer. Strategien vil ud over genopretning af naturen også fokusere på spørgsmål om biodiversitet i forbindelse med jordbundsøkosystemer, landbrug, skove, marine- og ferskvandsøkosystemer, byområder og forurening.

Disse forskellige lovgivningsmæssige rammer og strategier vil blive nøje tilpasset til EU's taksonomi. Det indebærer, at en tilpasning til de resterende fire miljømål også vil give indsigt i og hjælpe med at forberede de kommende EU-forordninger.

De fem punkter, der er forklaret ovenfor, understreger, hvorfor virksomheder og institutioner allerede nu bør tænke over alle miljømålsætninger i taksonomiforordningen og ikke kun fokusere på klimamålene. Den presserende tidsplan for tilpasning og rapportering er tydelig, og investorer ser i stigende grad efter bæredygtige aktiviteter allerede nu.

Ved at gøre dette kan virksomheder få et forspring i forhold til konkurrenterne og lovgivningen ved allerede at forstå kravene til taksonomi-tilpasning og grundigt undersøge de potentialer og muligheder, der tilbydes. Og som vi alle ved, er det meget bedre at være på forkant med sine opgaver end at være bagud.

> Få vores lynguide til den nye standard for grøn omstilling