Patrick Moloney
20. december 2023
Forretningsmodel vs. business case. En gåde for den cirkulære økonomi
I det komplekse cirkulære økonomilandskab er business case og forretningsmodel ikke gensidigt udelukkende, men indbyrdes forbundne elementer i en vellykket omstilling. Mens forretningsmodellen styrer de operationelle ændringer, sikrer business casen et robust fundament ved at formulere det økonomiske rationale og værditilbuddet. At forene disse to elementer er afgørende for private virksomheder, der navigerer i det cirkulære økonomiske landskab.
I takt med at det globale forretningslandskab vender mod bæredygtighed, er det blevet mere og mere nødvendigt at indføre principper for cirkulær økonomi. I denne sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem business case og forretningsmodel for organisationer, der stræber efter at indføre cirkulær forretningspraksis.
En sådan skelnen kan virke indlysende - men det er den ikke. Den cirkulære forretningsmodel versus den cirkulære business case kan være noget forvirrende, idet der lægges vægt på cirkulære forretningsmodeller og ikke nok vægt på business casen. Faktisk har forretningsmodeller i sig selv brug for en business case. Den vægt, der lægges på cirkulære forretningsmodeller i den overordnede cirkulære fortælling kan være ret snæver og dermed fremmedgørende. Et godt eksempel på dette er et produkt, der tilbydes som en service, som f.eks. lejede kontormøbler og IT-udstyr, og hvis en bestemt virksomhed ikke passer ind i den form, kan den føle, at den ikke kan bidrage til den cirkulære omstilling.
Denne artikel undersøger de nuancerede forskelle mellem en business case og en forretningsmodel inden for den cirkulære økonomi og understreger vigtigheden af at fokusere på den overordnede business case for at opnå bæredygtige, modstandsdygtige og rentable resultater.
I den cirkulære økonomis kontekst beskriver en forretningsmodel, hvordan en virksomhed har til hensigt at skabe, levere, indfange og fastholde værdi, samtidig med at den minimerer spild og maksimerer ressourceeffektiviteten. En cirkulær forretningsmodel afviger grundlæggende fra den lineære "tag, lav, smid væk"-model og omfatter strategier som produkt-som-en-service og forlænget produktlevetid. I en cirkulær forretningsmodel kan virksomheder skifte fra at sælge produkter direkte til at tilbyde dem som tjenester. Dette fremmer et fokus på produkternes levetid, reparationsmuligheder og opgraderingsmuligheder, hvilket er i overensstemmelse med principperne og designpraksisserne i en cirkulær økonomi.
Fælles for alle cirkulære forretningsmodeller er, at de lægger vægt på at bevare kontrollen over flowet af materialer og produkter, generere profit fra dem løbende over tid og sikre, at denne profit stammer fra løbende forbedringer af varernes iboende kvalitet og forbedrede eftersalgstjenester.
Med hensyn til genfremstilling og lukkede kredsløbssystemer omfatter cirkulære forretningsmodeller f.eks. ofte praksisser som genfremstilling, hvor produkter skilles ad, repareres og bringes tilbage på markedet. Systemer med lukket kredsløb har til formål at minimere affald ved at sikre, at materialer løbende genbruges eller genanvendes, hvilket fremmer en regenerativ tilgang.
Den cirkulære forretningsmodel fungerer derfor som en køreplan for operationelle ændringer og guider virksomheder til at indføre praksisser, der er i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi.
"Den cirkulære forretningsmodel fungerer derfor som en køreplan for operationelle ændringer og guider virksomheder til at indføre praksisser, der er i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi."
Mens forretningsmodellen til en vis grad fokuserer på 'hvordan' man overgår til en cirkulær økonomi, dykker business casen ned i 'hvorfor' ved at give en omfattende begrundelse for en sådan overgang. Business casen evaluerer de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af at omfavne cirkulær praksis.
En afgørende komponent i business casen er f.eks. en omhyggelig cost-benefit-analyse. Den tager højde for de økonomiske investeringer, der er nødvendige for overgangen, herunder teknologiske opgraderinger, uddannelsesprogrammer og redesign af processer, sammenholdt med de potentielle langsigtede fordele ved reducerede omkostninger til bortskaffelse af affald, øget driftseffektivitet og forbedret brandomdømme.
Business casen identificerer desuden potentielle risici forbundet med den cirkulære omstilling, hvad enten det drejer sig om udfordringer med at overholde lovgivningen, usikkerhed på markedet eller afbrydelser i forsyningskæden. Desuden skitserer den strategier til at afbøde disse risici og sikre en mere gnidningsløs og modstandsdygtig overgang.
Business casen tager også højde for forskellige interessenters forventninger og bekymringer, fra forbrugere og investorer til lokalsamfund. Det er vigtigt at tage højde for disse overvejelser for at opbygge tillid og få støtte til den cirkulære omstilling.
Selvom både business casen og forretningsmodellen bidrager til den cirkulære omstilling, tjener de forskellige formål og adresserer forskellige aspekter af omstillingen. Forretningsmodellen fokuserer på de specifikke mekanismer, som en virksomhed anvender til at generere og indfange værdi cirkulært. Den giver en detaljeret operationel og strategisk ramme, der besvarer spørgsmål om produktdesign, materialeindkøb og end-of-life-processer.
I modsætning hertil omfatter business casen et bredere spektrum. Den omfatter finansielle fremskrivninger, risikovurderinger og en holistisk evaluering af virksomhedens bæredygtighedspræstation. Den tager højde for samspillet mellem økonomiske, miljømæssige og sociale faktorer og giver et mere omfattende overblik.
Forretningsmodellen giver primært et internt perspektiv, der styrer, hvordan en virksomhed organiserer sine ressourcer og udfører sine aktiviteter for at skabe cirkulær værdi. Den er fokuseret på virksomhedens interne dynamik og processer.
I modsætning hertil tager business casen et eksternt perspektiv og overvejer konsekvenserne af cirkulær praksis for interessenter, investorer og det bredere samfund. Den beskæftiger sig med den bredere indvirkning og opfattelser ud over virksomhedens interne drift.
Vægten på forretningsmodellen i diskussioner om cirkulær økonomi er forståelig i betragtning af dens rolle i operationaliseringen af cirkulær praksis. Men denne vægtning overskygger nogle gange den grundlæggende betydning af business casen. Der er flere årsager til dette tilsyneladende paradoks.
Forretningsmodellen er ofte mere synlig og håndgribelig. Den giver en klar ramme for den daglige drift og ændringer, som interessenter kan observere. I modsætning hertil opfattes business casen med dens omfattende evaluering nogle gange som abstrakt og uhåndgribelig.
Desuden finder virksomheder det hensigtsmæssigt at fokusere på de operationelle aspekter, der er skitseret i forretningsmodellen. Overgang til cirkulær praksis indebærer ofte håndgribelige ændringer i produktdesign, forsyningskædeprocesser og kundeinteraktioner. Forretningsmodellen fungerer som en praktisk guide til at gennemføre disse ændringer.
Cirkulære forretningsmodeller kræver ofte innovative tilgange og tilpasning af eksisterende processer. Vægten på forretningsmodellen stemmer overens med behovet for innovation og operationel omstrukturering. Virksomheder kan vise deres engagement i cirkularitet gennem håndgribelige ændringer i deres drift.
Det er dog afgørende at anerkende, at business casen har forrang af følgende årsager:
- Omfattende begrundelse: Business casen giver en omfattende begrundelse for den cirkulære omstilling. Den går ud over driftsmæssige ændringer og tager hensyn til økonomisk levedygtighed, risikostyring og interessenternes engagement. Dette holistiske syn er afgørende for vedvarende succes.
- Strategisk beslutningstagning: Business casen letter strategisk beslutningstagning ved at tilpasse cirkulær praksis til langsigtede organisatoriske mål. Det sikrer, at overgangen ikke blot er en reaktiv reaktion på markedstendenser, men et strategisk træk, der skaber varig værdi.
- Risikominimering og tilpasningsevne: Businesscasens risikovurdering og afbødningsstrategier bidrager til den cirkulære omstillings tilpasningsevne. Forståelse af potentielle risici, der omfatter fremsyn gennem foregribende tænkning og en robust strategi til at håndtere dem, sikrer modstandsdygtigheden af cirkulære initiativer.
- Kompleksitet og innovation: Cirkulære forretningsmodeller kræver ofte innovative tilgange og teknologier. Business casen navigerer i kompleksiteten ved at give en køreplan for trinvis implementering. Den skitserer det potentielle investeringsafkast og viser, hvordan innovation kan drive både bæredygtighed og rentabilitet.
Business casen fungerer som et dynamisk værktøj til løbende forbedringer. Efterhånden som markeder, teknologier og regler udvikler sig, kan organisationer revidere og forfine deres business case for at sikre løbende tilpasning til målene for den cirkulære økonomi. Denne tilpasningsevne er afgørende for at forblive på forkant med cirkulær praksis.
Sporing af nøgleindikatorer, der er beskrevet i business casen, gør det muligt for organisationer at måle effekten af deres cirkulære initiativer. Denne datadrevne tilgang styrker ikke kun business casen, men giver også bevis for succes. Måling af effekt er afgørende for at kunne demonstrere effektiviteten af cirkulær praksis over for interessenter og investorer.
Business casen gør det muligt for organisationer at tilpasse sig skiftende omstændigheder. Uanset om man står over for økonomiske skift, lovgivningsmæssige ændringer eller nye teknologier, giver en velkonstrueret business case mulighed for at navigere smidigt i det cirkulære landskab. Den sikrer, at cirkulære initiativer forbliver relevante og effektive over tid.
Den synergistiske integration af business case og forretningsmodel er altafgørende for en vellykket overgang. I det komplekse cirkulære økonomilandskab er business case og forretningsmodel ikke gensidigt udelukkende, men indbyrdes forbundne elementer i en vellykket omstilling. Mens forretningsmodellen styrer de operationelle ændringer, sikrer business casen et robust fundament ved at formulere det økonomiske rationale og værditilbuddet. At forene disse to elementer er afgørende for private virksomheder, der navigerer i det cirkulære økonomiske landskab.
Konklusionen er, at den synergistiske integration af business case og forretningsmodel er altafgørende for en vellykket overgang til en cirkulær fremtid. Business casen er det strategiske grundlag, der tilpasser de finansielle mål til bæredygtighedsmålene og adresserer de vigtigste interessenters bekymringer. Den kommunikerer de overbevisende grunde til at omfavne cirkulære praksisser og understreger langsigtede fordele, risikominimering og konkurrencemæssige fordele.
Samtidig operationaliserer forretningsmodellen disse strategiske indsigter og driver de daglige aktiviteter i retning af cirkularitet. Den omfatter produktdesign, omstrukturering af forsyningskæden, affaldshåndtering og kundeengagement og omsætter de teoretiske fordele, der er skitseret i business casen, til håndgribelige og målbare handlinger.
Sammenhængen mellem business case og forretningsmodel er tydelig i deres fælles engagement i bæredygtighed, modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Virksomheder, der med succes navigerer i denne integration, er bedre positioneret til at trives i den cirkulære økonomi, gribe mulighederne for innovation, reducere miljøpåvirkningen og forbedre brandets omdømme.
Når vi bevæger os mod en cirkulær fremtid, bør virksomheder se business case og forretningsmodel som komplementære komponenter i en holistisk strategi. Ved at forene disse elementer bidrager virksomhederne ikke kun til en mere bæredygtig og modstandsdygtig global økonomi, men positionerer sig også som ledere på et marked, der i stigende grad prioriterer miljøansvar.
Vil du vide mere?
Patrick Moloney
Director, Strategic Sustainability Consulting
+45 51 61 66 46