Vigtige drivkræfter og disruptorer for cirkulær økonomi i 2023

ESRS E5 – ressourceforbrug og cirkulær økonomi fastlægger retningen for den cirkulære omstilling og giver større klarhed for investorerne. Den vil uden tvivl fremskynde den cirkulære omstilling og skabe muligheder for virksomheder, der prioriterer cirkulære principper i deres aktiviteter. Virksomheder vil blive tvunget til at beskrive deres aktiviteter i et systematisk og fælles cirkulært sprog.

Men virkningerne af CSRD og ESRS E5 går langt videre end rapportering. Nu skal virksomhederne overveje, hvordan de rent faktisk arbejder med materialer, og formulere dette med begreber, der kan være nye for mange. Det er en væsentlig ændring.

Virksomhedernes oplysninger vil også blive revideret, og af den årsag skal data og handlinger være specifikke og præcise. Derfor vil virksomhederne også kunne sammenlignes med hinanden, og der vil opstå klare mønstre inden for bestemte sektorer med konkurrencemæssige fordele, hvor mange virksomheders varemærke og brand vil stå på spil.

10.000 EU-virksomheder skal ifølge CSRD offentliggøre oplysninger for regnskabsåret 2024 (hvilket med tiden vil udvides til 50.000 virksomheder). Systemerne og processerne skal være på plads inden udgangen af 2023 for at muliggøre nøjagtig sporing af resultaterne gennem hele 2024. Det betyder, at 10.000 virksomheder skal definere, hvad cirkularitet betyder for deres individuelle forretning. Ved de faktisk, hvad cirkularitet betyder, også på bestyrelsesniveau?

ESRS E5 er integreret i større virksomheder, og derfor forventes det også, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at rapportere i henhold til CRSD, under alle omstændigheder vil begynde at kommunikere om cirkulære resultater på samme måde.

ESRS E5 – ressourceforbrug og cirkulær økonomi vil påvirke den måde, hvorpå den cirkulære økonomi forstås, integreres og kommunikeres i 2023. De, der anerkender dens relevans i løbet af 2023, sammen med terminologien og rapporteringskravene, vil høste fordelene i 2024.

En af de vigtigste hindringer for omstillingen til cirkulær økonomi er manglen på fælles definitioner og et fælles sprog, som i sidste ende kan betyde, at man afholder sig fra at investere i cirkulær omstilling. EU-taksonomien har netop til formål at skabe en sådan fælles ramme for bæredygtig finansiering, så man kan mobilisere investeringer i aktiviteter, der bidrager til at nå EU's klimamål på seks nøgleområder.

I 2022 skulle finansielle institutioner og ikke-finansielle virksomheder rapportere om de to første områder, nemlig modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer (den delegerede klimaforordning). I marts 2022 offentliggjorde Europa-Kommissionens platform for bæredygtig finansiering endelige anbefalinger for de fire miljømål:

• Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
• Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
• Omstilling til en cirkulær økonomi

Ifølge tidligere tekniske kriterier i taksonomien vil disse anbefalinger bane vejen for en delegeret retsakt, miljøforordningen, som forventes vedtaget i 2. kvartal 2023.

De specifikke mål for cirkulær økonomi sigter efter at støtte overgangen til en mere cirkulær, ressourceeffektiv økonomi med lave CO2-emissioner. Dette mål vil indføre nye parametre og tærskelværdier, der varierer afhængigt af den økonomiske aktivitet. Virksomheder, der ikke er relevante eller i stand til at bidrage væsentligt til klimaforordningen, vil potentielt kunne drage fordel af miljøforordningen, som giver dem mulighed for at rapportere om deres indsats for bæredygtighed.

Taksonomien for cirkulær økonomi lægger særlig vægt på nogle nøglesektorer, f.eks. produktion af forbrugerelektronik, emballage, bygninger og anlægsarbejde, tekstiler og affaldshåndtering. Den har opstillet aggressive kriterier og indfører ny terminologi.

For mange økonomiske aktiviteter vil de cirkulære kriterier, der skal bruges til at illustrere væsentlige kriterier, være meget ambitiøse. Ikke desto mindre vil kriterierne nu blive fastlagt: Virksomheder vil nu kunne anvende en ensartet cirkulær terminologi for en bestemt økonomisk aktivitet. Hvis virksomheder har udfordringer med at tilpasse sig efter kriterierne, er der ingen undskyldning for i det mindste at tilpasse sig efter terminologien.

Selvom det ikke vil være perfekt og også vil gøre nogle virksomheder utilfredse, vil det i 2023 være en fordel for virksomheder at se taksonomien for cirkulær økonomi som en mulighed i stedet for at acceptere den med skepsis.

I mange år har der ikke været umiddelbare sammenhænge mellem bekæmpelsen af klimaændringer og omstillingen til en cirkulær økonomi. Alligevel stammer ca. 45 % af emissionerne fra ressourceudvinding og produktion. I 2022 er der sket ændringer i tankegange og forståelse: Den cirkulære økonomi som en vigtig katalysator for tilpasning til Paris-aftalen var et centralt emne på COP27 i Sharm El Sheikh. Man forstår nu tydeligt, at det næsten er umuligt at nå klimamålene, især for industrien, produktionen og byggeriet, uden at der sker en omstilling til en cirkulær økonomi.

Rapporten om emissionskløften fra 2022 med den passende undertitel ”Vinduet Lukkes” (”The Closing Window”) er et vidnesbyrd om den utilstrækkelige indsats, der er gjort for at bekæmpe den globale klimakrise. En hurtig og systemisk transformation er afgørende for at nå målene i Paris-aftalen, og rapporten præsenterer nogle vigtige tiltag for at komme på sporet. Ifølge rapporten er et af de tre vigtigste tiltag til at fremskynde omstillingen af industrisektoren at "reducere materialespild og recirkulere materialer".

Ved at bruge færre materialer og øge produkternes levetid kan både emissioner og omkostninger reduceres. Et andet vigtigt tiltag er at "reducere efterspørgslen og forbedre adgangen til energieffektive, materialeeffektive og CO2-neutrale materialer". Et effektivt design fokuseret på lang levetid og en stærk deleøkonomi vil reducere efterspørgslen efter produkter og materialer.

Behovet for at nå klimamålene har aldrig været stærkere og vil kun accelerere i 2023. Anvendelse af de cirkulære principper, for eksempel ved at fjerne affald fra produktdesignet og forlænge produkternes levetid, er afgørende for at nå disse mål. En cirkulær plan forventes nu at være et væsentligt element i enhver dekarboniseringsplan i 2023.

Investeringer i den cirkulære økonomi såvel som adgang til finansiering i forhold til produktudvikling, opstart, byinitiativer m.m. er af afgørende betydning for den cirkulære omstilling. De sidste 12 måneder har vi set et skift fra at tage forsigtige skridt til reelle fremskridt med hensyn til investering og finansiering. Dette skyldes i høj grad regulering, i dette tilfælde forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (SFDR).

Der har for eksempel været en betydelig stigning i skabelse af gæld- og aktieinstrumenter i forbindelse med den cirkulære økonomi. I 2022 har der været en stigning i antallet af private markedsfonde, herunder ikke-børsnoterede virksomheder og privatgældsfonde, der har investeret i aktiviteter rettet mod cirkulær økonomi.

En væsentlig barriere for investeringerne har været manglende klarhed omkring definitionerne af cirkularitet. Hvordan definerer man helt præcist en cirkulær fast ejendom eller en cirkulær katalysator? Denne mangel på definitioner resulterer i manglende tillid og tvivl hos investorerne, hvilket i sidste ende hæmmer investeringerne. Artikel 8- og 9-fonde kræver i forhold til SFDR en detaljeret definition, og derfor kan investeringer ikke gennemføres uden en sådan definition. Med lanceringen af en cirkulær taksonomi vil både artikel 8- og 9-fonde have en sådan klar definition, og investeringerne forventes således at stige betydeligt i 2023.

Forebyggelse eller afbødning af klimavirkninger vil uvægerligt være det primære mål for bæredygtighed hos artikel 8- og 9-fonde. Det forventes nu at ændre sig i 2023 med et udvidet fokus, der inddrager cirkulære aktiver og prioriterer selskaber i porteføljen, der leverer økonomiske aktiviteter, der anses for at bidrage væsentligt til omstillingen til cirkulær økonomi.

Klarhed i definitionerne og klarhed omkring, hvordan indvirkningerne rent faktisk spores og rapporteres, er afgørende for investorerne, især i dagens investeringsklima, hvor man ofte ser beskyldninger om grønvask. SFDR's krav kombineret med en taksonomi for cirkulær økonomi giver en meget tiltrængt klarhed (selvom den langt fra er perfekt), som vil give investorerne nyt mod i 2023.

Det bebyggede miljø og de tilknyttede industrier udgør en meget stor del af vores økonomi, og deres indvirkning på miljøet og klimaændringerne er betydelige. I 2023 forventes byggesektoren at se frem mod en betydelig cirkulær disruption. Denne disruption vil forplante sig på tværs af økonomien, og derfor kan den betragtes som en drivkraft i sig selv.

Ethvert skift eller fremskridt i en så enorm del af vores økonomi er vigtigt for overgangen til en cirkulær økonomi. Næsten halvdelen af de ressourcer, der udvindes globalt, anvendes i det bebyggede miljø, men definitionen af cirkulær økonomi i byggesektoren er stadig uklar. Det forventes at ændre sig betydeligt i 2023.

Indførelsen af en taksonomi for cirkulær økonomi i 2023 vil have en betydelig indvirkning. Taksonomien har det bebyggede miljø i ”sigtekornet” som målsektor. Der er nu en klar definition af, hvad der kan klassificeres som et væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi. EU's initiativ for bæredygtige produkter forventes også at have indvirkning på sektoren i 2023. Sektoren er selv begyndt at erkende, at indlejret CO2, eller dekarbonisering, i sidste ende handler om materialer og materialevalg.

Derfor betragtes omstillingen til en cirkulær økonomi nu som en kritisk del af sektorens omstilling til lav emission.

Parallelt med alt dette øges forståelsen af cirkulær økonomi hos både investorer og kunder, og forventningerne til cirkularitet er stigende. Derfor vil der i 2023 ikke være nogen aktører i en bygnings værdikæde, der er upåvirkede af den forventede cirkulære disruption.

Investorer vil flytte investeringsstrømmene i retning af taksonomisk tilpasset eller i det mindste taksonomisk ambitiøs cirkulær infrastruktur og fast ejendom. Definitionen af, hvad der er, og hvad der ikke er en cirkulær bygning, bliver nu klarere for investorerne. Det skaber tillid, og med tillid kommer der investeringer. Offentlige myndigheder og agenturer vil være det vigtigste nye segment, der katalyserer efterspørgslen efter cirkularitet. De kommer til at finde en disruptiv vej frem ved at udarbejde styrkede politiske mandater, nye mål og obligatoriske standarder.

Ejendomsudviklere vil i 2023 være nødt til at udarbejde udbudskrav og standarder for at overholde kundernes cirkularitetsmål, og entreprenører vil være nødt til at sikre cirkulære materialer, håndtere forsyningsmæssige udfordringer og udvikle cirkulære byggemetoder. Produkt- og materialeleverandører skal udvikle væsentligt anderledes produkter og materialer, der opfylder kravene, samtidig med at de skal håndtere forsyningsmangel, for eksempel i forhold til sekundære og biobaserede materialer.

Til trods for udfordringerne fra den cirkulære disruption vil en cirkulær omstilling i byggesektoren også være en stor mulighed i 2023. Omstillingens kompleksitet og de indbyrdes afhængigheder vil tvinge aktørerne til at samarbejde og i fællesskab udvikle innovative løsninger. Det giver ikke kun etablerede virksomheder mulighed for at transformere deres aktiviteter. Det vil også skabe en åbning for nye og ambitiøse markedsdeltagere i de kommende måneder.

Bliver 2023 året, hvor den cirkulære omstilling tager et stort skridt fremad? Kommer der cirkulær optimisme i luften?

Det ser helt sikkert ud til, at der i 2023 vil ske større fremskridt i omstillingen end nogensinde. Forordninger og lovgivning er i dag langt mere aggressive, og forståelsen af den rolle, som den cirkulære økonomi spiller med hensyn til f.eks. bekæmpelse af klimaændringer, har aldrig været større.

Både virksomheder, regeringer og investorer indser nu, at omstillingen til en cirkulær økonomi ikke kun er gavnlig, men afgørende nødvendig. De, der erkender, at cirkulær økonomi ikke længere er noget abstrakt eller perifert, men noget håndgribeligt og centralt, vil høste forretningsmæssige og økonomiske fordele.