Thomas Trier, Joachim Delventhal
17. oktober 2022
Minimumskravene nærmer sig en afklaring
I sidste uge lancerede platformen for bæredygtig finansiering sin endelige rapport om minimumskrav for EU-taksonomien. Denne artikel hjælper dig med at forstå nogle af de vigtigste retningslinjer i rapporten.
I forbindelse med lanceringen den nye rapport håber vi, at denne artikel kan hjælpe dig med at gøre dig bekendt med rapporten. Vi anbefaler dog, at brugerne sætter sig ind i hele rapporten og ikke kun det overordnede resumé eller resuméet af kriterierne for tilpasning, fordi rapporten indeholder yderligere vejledning, der er nødvendig for at få et fuldstændigt overblik over resuméerne.
Rapporten giver anvisninger om anvendelse af minimumskrav (MK, Minimum Safeguards) i forbindelse med taksonomiforordningens artikel 3 og 18, men den er ikke et officielt kommissionsdokument. Derfor er fortolkningen af artiklerne ikke autoritativ, men for øjeblikket kun vejledende.
Under forelæggelsen af rapporten gav EU-Kommissionen udtryk for, at den har til hensigt at omdanne rapporten til officielle vejledende materialer og redskaber for aktørerne i stedet for at udarbejde nye forordninger. Den understregede to aspekter af rapporten som særligt vigtige: For det første blev rapporten betragtet som meget praksisorienteret. For det andet satte kommissionen pris på den klare henvisning til FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, da kommissionen ønsker at fortsætte med at anvende disse som referencepunkter for den nuværende og kommende lovgivning.
Med dette i tankerne giver rapporten mere klarhed om forståelsen af artikel 18 og dens anvendelsesområde. Det fremgår klart af rapporten, at virksomhederne skal fokusere på fire hovedemner:
- Menneskerettigheder (herunder arbejds- og forbrugerrettigheder)
- Korruption/bestikkelse;
- Beskatning
- Fair konkurrence
Den tydeliggør og bearbejder dermed et væsentligt usikkerhedsmoment, nemlig at vurderingen af overensstemmelse med minimumskravene (MK) ikke baseres på den økonomiske aktivitet, ligesom de andre kriterier i artikel 3, men på enhedsniveau.
- Processer
- Krav til resultater
Hvis en virksomhed ikke opfylder en af disse, vil den ikke være i overensstemmelse med MK. Proceskravet afspejler due diligence, men omfanget af due diligence afhænger af emnet.
Præstationskravet vurderes i forhold til kendte rapporterede og afgjorte retssager mod virksomheden (kontroverser) eller manglende evne til at engagere det nationale kontaktpunkt i OECD eller reagere på kommunikation fra Business and Human Rights Resource Center (BHRRC).
Nogle interessenter har sat spørgsmålstegn ved præstationskravet under høringsperioden for rapporten, især fordi det forekommer at være forholdsvis tilfældigt, hvilket også anerkendes i rapporten. I mangel af andre pålidelige eller tilstrækkelige kilder blev præstationskravet imidlertid opretholdt. Rapporten anerkender dog, at det "i praksis kan være nødvendigt at skelne mellem retssager, der involverer alvorlige overtrædelser og mindre sager."
Rapporten konkluderer også, at det ikke vil være tilstrækkeligt at fokusere på rapporterede kontroverser for at kunne afgøre, om en virksomhed overholder bestemmelserne, og selvom en virksomhed ikke har nogen rapporterede kontroverser, vil ikke opfylde kravene, hvis de nødvendige processer ikke er på plads.
En virksomhed vil heller ikke opfylde kravene, hvis den har rapporterede kontroverser og afhjulpet indvirkningen, hvis virksomheden ikke har processerne på plads.
Hvis en kontrovers er blevet rapporteret, men virksomheden har processerne på plads, så er det mere sandsynligt, at virksomheden overholder bestemmelserne.
Derfor er proceskravet det dominerende krav, mens kravet om præstationskravet mere er et rødt flag, der peger på, at virksomheden måske ikke har tilstrækkelige processer på plads.
"Et andet vigtigt krav og det første skridt i enhver vurdering af, om en virksomhed overholder minimumskravene, er om en virksomhed rapporterer om sin tilgang til due diligence i forbindelse med menneskerettigheder. Hvis dette mangler, savnes et kerneelement i FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv"
I det følgende afsnit beskrives differentieringen af de procesbaserede og præstationsbaserede tilpasningskriterier for hvert af de emner, der dækkes af MK:
- Menneskerettigheder (herunder arbejds- og forbrugerrettigheder)
- Korruption/bestikkelse
- Beskatning og
- Fair konkurrence
Proceskrav
For at overholde MK skal en virksomhed være i overensstemmelse med UNGP's og OECD's retningslinjer. Det indebærer, at man i alle sine aktiviteter offentligt forpligter sig til at overholde alle internationalt anerkendte menneskerettighedsstandarder som defineret i de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter samt principperne om grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen i de otte centrale ILO-konventioner, som er beskrevet i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet.
Virksomheden skal også anvende alle de seks due diligence-trin i OECD-retningslinjerne og de tilsvarende trin i FN’s retningslinjer. Dette omfatter som minimum:
- At indarbejde sit engagement i politikker, procedurer og forvaltningssystemer, herunder tildeling af tilstrækkelige ressourcer i hverdagen til menneskerettighedsfunktioner
- Identifikation og vurdering af indvirkning på menneskerettighederne
- Ophøre med, forhindre og/eller afhjælpe af uønskede indvirkninger
- Spore alle relevante processer, foranstaltninger og deres effektivitet
- Kommunikere/redegøre for, hvordan negative indvirkninger håndteres
- Afhjælpning
Der forventes et meningsfuldt og rettidigt engagement med de berørte interessenter gennem hele due diligence-processen.
Det er vigtigt at understrege, at en due diligence-proces er permanent, ikke en engangsøvelse.
SMV’er forventes at have etableret due diligence i forhold til deres størrelse og indflydelse og til dens risici i forbindelse med menneskerettighederne. Inspiration til anvendelsesområderne kan findes i EU-Kommissionens publikation "My business and human rights - a guide to human rights for small and medium-sized enterprises". I EU-sammenhæng defineres SMV'er som virksomheder med 250 medarbejdere eller derunder.
Præstationskrav
For at overholde reglerne må der ikke være nogen signaler om, at virksomheden ikke har gennemført due diligence med hensyn til menneskerettigheder på en relevant måde og/eller har misbrugt menneskerettighederne. Sådanne signaler er:
a) Virksomheden er endeligt blevet fundet i strid med arbejdslovgivningen eller menneskerettighederne. b) Virksomheden engagerer sig ikke med interessenterne i forbindelse med en sag, der er indbragt for et nationalt OECD-kontaktpunkt (NCP), eller NCP har fundet, at virksomheden ikke er i overensstemmelse med OECD's retningslinjer, eller Business and Human Rights Resource Center (BHRRC) behandler en påstand mod virksomheden, og virksomheden har ikke besvaret henvendelser om dette inden for 3 måneder, kun hvis disse breve er under 2 år gamle.
En virksomhed, herunder SMV'er, overholder ikke reglerne, så længe den ikke har afhjulpet sin manglende overholdelse af præstationskravet og ikke har gennemført en due diligence-procedure i forhold til menneskerettigheder, inklusive de seks trin som et minimum.
Proceskrav
Rapporten henviser til OECD's retningslinjer og opsummerer manglende overholdelse som det forhold, at virksomheden ikke har udarbejdet og indført passende interne kontroller, etiske programmer og overholdelsesprogrammer eller foranstaltninger til forebyggelse samt afsløring af korruption/bestikkelse.
OECD's retningslinjer kræver imidlertid, som nævnt i rapporten, også, at disse kontroller, overholdelsesprogrammer osv. skal "udarbejdes på grundlag af en risikovurdering, der tager højde for de individuelle forhold i en virksomhed, især de risici for bestikkelse, som virksomheden udsættes for (f.eks. I forhold til geografi eller sektor)". OECD's risikobaserede due diligence-tilgang i seks trin gælder derfor også for korruption/bestikkelse.
Præstationskrav
En endelig dom af den øverste ledelse for korruption eller bestikkelse, herunder den øverste ledelse af virksomhedens datterselskaber, vil indikere manglende overholdelse af dette krav.
Det er også et krav, at virksomheden kommunikerer om sine processer og præstationer i forbindelse med korruption/bestikkelse. En virksomhed vil for eksempel ikke overholde MK, hvis den ikke rapporterer om sine antikorruptionsstrategier og -processer i sin bæredygtighedsrapportering.
Med hensyn til SMV'er foreslår rapporten, at "SMV-oplysninger om antikorruptionstiltag, der er tilstrækkelige i forhold til virksomhedens størrelse og risikoprofil, skal kommunikeres for at kunne overveje, om virksomheden overholder MK. En SMV overholder ikke kravene, hvis den har modtaget en endelig dom for korruption."
Hvis en virksomhed ikke overholder præstationskravet, mangler den overholdelse, så længe den ikke har gennemført processer til at forhindre sådanne brud i fremtiden.
Beskatning og fair konkurrence er ikke omfattet af OECD's due diligence-strategi i seks trin, da dette krav ifølge OECD's retningslinjer ikke gælder for disse to emner for ansvarlig forretningsførelse. OECD's retningslinjer omfatter imidlertid proceskrav, der afspejler due diligence, som rapporten bruger til at vurdere manglende overholdelse af MK i forhold til beskatning og fair konkurrence.
Proceskrav til beskatning
Virksomheden behandler ikke skattehåndtering og overholdelse som vigtige elementer i et tilsyn, og der findes ikke tilstrækkelige strategier og processer til håndtering af skatterisici som beskrevet i OECD's MNE-retningslinjer for beskatning. Overholdelse i forhold til skatter omfatter skatteunddragelse gennem aggressiv skatteplanlægning.
De skitserede strategier og processer omfatter en forpligtelse til samarbejde med myndigheder, gennemsigtighed og skattemæssig overholdelse, som afspejles i risikostyringssystemer, strukturer og politikker. Bestyrelser skal indføre strategier for skatterisikostyring for at sikre, at de finansielle, lovgivningsmæssige og omdømmemæssige risici i forbindelse med beskatning identificeres og evalueres fuldt ud. Desuden bør en virksomhed med associerede selskaber (selskaber, der tilhører samme koncern) anvende armslængdeprincippet for at undgå upassende flytning af overskud eller tab samt minimere risikoen for dobbeltbeskatning.
Proceskrav for fair konkurrence
Virksomheden fremmer ikke medarbejdernes bevidsthed om vigtigheden af at overholde alle gældende konkurrencelove og -bestemmelser og uddanner ikke topledelsen i forhold til konkurrencespørgsmål.
Præstationskrav for beskatning eller fair konkurrence
Virksomheden er blevet fundet skyldig i skatteunddragelse, og virksomheden eller dens øverste ledelse, herunder den øverste ledelse af datterselskaberne, er blevet fundet i strid med konkurrencelovgivningen.
Ifølge rapporten skal status for manglende overholdelse opretholdes, indtil virksomheden har bevist, at dens processer er blevet forbedret på en måde, der gør det usandsynligt, at der igen sker brud på præstationskravene.
Rapporten synes ikke at anbefale nogen proceskrav for SMV'er, men kun krav til præstationen. Selvom der er gode grunde til denne anbefaling, bør man være opmærksom på, at OECD-retningslinjerne ikke skelner mellem SMV’er og andre virksomheder. Gennemførelsen af SMV-kravene bør imidlertid stå i et rimeligt forhold til virksomhedens størrelse.
"Rapporten synes ikke at anbefale nogen proceskrav for SMV'er, men kun krav til præstationen. Selvom der er gode grunde til denne anbefaling, bør man være opmærksom på, at OECD-retningslinjerne ikke skelner mellem SMV’er og andre virksomheder"
I dette afsnit behandler vi rapportens kommentarer om de særlige forhold for projektfinansiering/SPV'er og banker/investorer.
Da såvel MK som FN- og OECD-retningslinjerne gælder for disse aktører, foreslås det i rapporten, at proces- og præstationskravene under de fire emner ligeledes gælder for projektfinansiering/SPV'er og banker/investorer, hvis disse aktører er de virksomheder, der udfører aktiviteten, der er omfattet af taksonomien.
Hvis banken ikke er det foretagende, der udfører aktiviteten, er den enhed, der modtager lånet eller anden form for finansiering, "den virksomhed, der udfører aktiviteten" og skal opfylde de respektive kriterier for selskaber. Finansielle institutioner, investorer osv. forventes dog stadig at overholde FN's eller OECD's retningslinjer, men ikke på grund af taksonomien og MK.
Med hensyn til projektfinansiering/SPV bemærker rapporten, at "den virksomhed, der skal være i overensstemmelse med MK, er den virksomhed, der gennemfører projektet", og at SPV'erne, uanset at de kan betragtes som SMV'er, skal opfylde MK-kravene for ikke-SMV'er, fordi projekterne ofte er store og kræver høje finansieringsbeløb.
Hvis en virksomhed ejer mere end 50 % af en SPV, skal denne virksomhed overholde MK. Hvis der ikke er nogen flertalsaktionær, betragtes SPV’en som den virksomhed, der udøver aktiviteten, og som skal overholde MK.
Rapporten knytter proces- og præstationskravene til den nye CSRD og de europæiske standarder for rapportering af bæredygtighed (ESRS) for at illustrere, hvordan virksomheder, der falder ind under disse instrumenters anvendelsesområde, skal rapportere om og revideres i forhold til emnerne (det er stadig uklart, hvordan beskatning dækkes af CSRD). CSRD giver dog også virksomhederne mulighed for at kommunikere om emnerne og være i overensstemmelse med MK. Virksomheder, der skal overholde MK, men som ikke er dækket af CSRD, kan naturligvis stadig lade sig inspirere af den og beslutte at blive revideret i forhold til den.
Forslaget til direktiv om virksomheders due diligence for bæredygtighed (CSDDD) dækker emnet Menneskerettigheder i MK (inklusive arbejds- og forbrugerrettigheder). Rapporten bemærker, at "hvis CSDDD-forslaget bliver til lov, og der opretholdes en betydelig overlapning og tilpasning til artikel 18-standarderne, vil overholdelse af loven fremover tjene som stedfortræder for artikel 18-tilpasningen til menneskerettighederne, herunder virksomhedernes arbejdstagerrettigheder".
Thomas Trier Hansen er chefrådgiver for ansvarlig forretningsførelse i Rambøll Management Consulting og har de sidste to årtier har arbejdet i mere end 50 lande på forskellige aspekter af menneskerettighederne.
Joachim Delventhal er associeret chef i Rambøll Management Consulting og ph.d.-stipendiat, som har specialiseret sig i strategi og ansvarlig forretning. Han har en baggrund fra arbejde med menneskerettigheder i forskellige sektorer, herunder internationale virksomheder, igo’er og ngo'er.
Vil du vide mere?
Thomas Trier Hansen
Chief Advisor
+45 51 61 23 59
Joachim Delventhal
Associate Manager