Sådan kan EU-taksonomien påvirke amerikanske virksomheder

af Louie Reckford

EU-taksonomien beskriver en struktur, som virksomheder kan bruge til at afklare, hvilke investeringer der er miljømæssigt bæredygtige – og om deres aktiviteter kan klassificeres som bæredygtige. Det hjælper investorer med at sikre, at deres investeringer faktisk er bæredygtige og ikke bidrager til grønvask.

Et nyt forskningssamarbejde mellem New York University's Center for Global Affairs og Rambøll har for nylig vurderet, i hvor høj grad store amerikanske finansielle institutioner og ejendomsvirksomheder er villige til at opfylde disse ambitiøse og bæredygtige rapporteringskrav.

Den vigtigste konklusion fra vores undersøgelser er, at virksomhederne har brug for flere og bedre data til at vurdere, om deres aktiver lever op til definitionen af bæredygtighed som skitseret i EU-taksonomien.

Resultaterne giver disse virksomheder mulighed for at styrke deres bæredygtighedsplaner, så de kan få succes på det hurtigt voksende europæiske marked.

Videre end frivillig rapportering

Partnerskabet evaluerede tre store finansielle institutioner og to store ejendomsselskaber, som alle har hjemsted i USA.

Alle de fem virksomheder bruger den frivillige rapporteringsstruktur Task Force on Climate Related Financial Disclosures' (TCFD), som beskriver et baseline-niveau for forståelse af klimarelaterede risici og muligheder.

Et stigende antal virksomheder i USA og globalt bruger TCFD's frivillige rapporteringsstruktur til at beskrive deres klimarelaterede risici og forpligtelser til reduktion af CO2-emissioner. Konceptet med at evaluere bæredygtighedstiltag er ikke nyt for amerikanske virksomheder, men niveauet for rapportering adskiller sig.

Frivillig rapportering under TCFD indeholder ikke den detaljeringsgrad, som EU-taksonomien kræver, og den går heller ikke videre end klimarelateret rapportering. For at være i overensstemmelse med taksonomien skal virksomhederne også opfylde de sociale minimumsgarantier, der er fastsat i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder. Det kan gøre det vanskeligere for amerikanske virksomheder at overholde EU-taksonomien.

Vores undersøgelser viser, at hver af de fem vurderede virksomheder mener, at klimaændringer udgør en alvorlig trussel, og alle udtrykker et ønske om at bidrage til energiomstillingen. Nogle virksomheder har gjort sig store anstrengelser for at rapportere om deres bæredygtighedstiltag, men de er ikke nødvendigvis villige til at overholde eller tilpasse sig efter EU's taksonomiforordninger.

Standardiseret metode

Denne kløft mellem erklæringer og handlinger giver andre virksomheder mulighed for at hjælpe dem med at forberede sig på overholdelse af EU-taksonomien. Der er især behov for en standardiseret metode til indsamling og rapportering af data. I øjeblikket er investorer tvunget til at stole på, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) rapporterer om deres bæredygtighedsmål og beregner deres egen grønne aktivandel, som er en nøgleindikator under EU-taksonomien.

EU-taksonomien kræver ikke rapportering fra SMV'er. Det uklart, om store amerikanske kapitalforvaltere vil lægge pres på SMV'erne for at skaffe de nødvendige oplysninger, eller de vil undlade at forsøge at opfylde kravene til en artikel 8- eller artikel 9-fond (også kaldet henholdsvis en "lysegrøn" og en "mørkegrøn" fond) under EU-taksonomien.

Forskellige behov

Et andet relevant resultat fra dataene er forskellen mellem selskabernes amerikanske og europæiske aktiviteter. De virksomheder, der har mest kontakt med det europæiske marked, har gjort en større indsats for bæredygtighed, især inden for ejendomssektoren.

Ejendomsvirksomheder er mere bevidste om, hvordan nye forordninger påvirker deres bygninger, og de er i stigende grad lydhøre over for lejeres og beboeres krav om grønne bygninger. Modsat synes de finansielle institutioner at være mindre villige til at opfylde kravene fra de skiftende reguleringstiltag og synes mindre pressede til at opfylde EU-taksonomiens krav.

Virksomheder vil holde øje med, om finansmarkederne vil presse ikke-europæiske finansielle institutioner til at tilpasse sig EU-taksonomien, efterhånden som den modnes.

Om partnerskabet

Partnerskabet kombinerer Rambølls ekspertise og studerende på NYU CGA, der studerer geopolitik og energiomstilling. Partnerskabet forventer at levere indsigt til virksomheder, der ønsker at tilpasse sig det stadig mere omskiftelige ESG-landskab (environmental, social and corporate governance) på grund af nye grønne EU-taksonomibestemmelser.

Om EU-taksonomien

EU-taksonomien, der trådte i kraft den 1. januar 2022, fastsætter regler og retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal rapportere om deres klima- og miljøpåvirkninger. Den forventes at have vidtrækkende konsekvenser for, hvordan virksomheder investerer, og den vil hjælpe med at låse op for finansiering til virksomheder, der kan dokumentere en klar bæredygtighedseffekt. Louie Reckford er master of science fra Global Affairs på NYU med speciale i energi- og miljøpolitik. Han har tidligere arbejdet som udenrigspolitisk rådgiver for USA og som medarbejder i senator Jeff Markleys stab.

Du kan kontakte redaktøren for denne artikel ved at sende en e-mail til: Devapriyo Das, Group Content Manager, Rambøll