Stockholms Centralstation: Transformering af en by

Stockholms Centralstation, Sveriges største transportknudepunkt, åbnede midt i den svenske hovedstad i 1871. I dag står den over for en renovering for at kunne holde trit med den forventede stigning i togtrafikken, forbedre de intermodale forbindelser og skabe et helt nyt og levende, multifunktionelt byrum.

Renoveringen indgår i en bredere mobilitetsstrategi for byen og regionen, der skal bidrage væsentligt til bæredygtighedsmålene. Den kræver dog et skift i overvejelserne om, hvad et transportknudepunkt "er", og hvad det "gør". Rambøll og dets partnere indgår i det vindende bud på en modernisering af stationen. Det nye område, kaldet Centralbyen, vil omfatte seks nye blokke til blandet anvendelse og en delvis genopbygning af Centralstationen. Nedenfor undersøger vi tre måder, hvorpå udviklingen vil fremme miljømæssig og social bæredygtighed.

1. Lavemissionsbaseret knudepunkt og mobilitet

Jernbaner er den grønneste form for transport i stor skala, og de er essentielle for en livsstil og en økonomi baseret på lave emissioner. Jernbaner skaber lavere emissioner, mindsker trafikpropper og kan transportere flere kunder og mere gods, samtidig med at de bruger mindre energi end de fleste andre transportformer. Men selve Centralbyen sigter også mod at være et knudepunkt for lavemissionstransport.

Rambøll er en del af det klima- og energiteam, der har til opgave at bruge data- og videnskabsbaserede mål til at sikre, at projektet får den mindst mulige CO2-udledning set fra et livscyklusperspektiv. Det baseres på et klimaorienteret perspektiv for hvert element i moderniseringen, herunder målinger af udnyttelsesgraden for de skabte områder, genbrug af gamle bygninger og genbrugsmaterialer samt brug af nye materialer med et lavt klimaaftryk.

Et centralt fokus for Rambøll i projektet er at reducere indlejret CO2, blandt andet i det foreslåede dæk over skinnerne og det meste af det 35.000 kvadratmeter store projektområde.

For at reducere CO2-effekten får dækket en hybrid overbygning af stål og træ for erhvervsbygningerne, hvor gulvpaneler af træ vil erstatte systemer med højere CO2-indhold som f.eks. stål og beton. I bevidsthed om et større, bæredygtigt økonomisk økosystem skiftede teamet nogle af designelementerne i deres planer fra traditionel beton til stål fra Sveriges fossile stålværker for at opnå yderligere CO2-reduktioner.

2. Fra barriere til bro for beboerne

For at fremme bylivet i Stockholm prioriterer Rambøll de menneskelige dimensioner og samfundsmæssige forhold, så Centralbyen kommer til at fungere bedst muligt for nuværende og fremtidige beboere samt hovedstadens besøgende. Det omfatter samfundsmæssige elementer i forhold til kapacitet, robusthed og trafikstrømme i multimodal mobilitet og transport.

Den gamle centralstation var en barriere, som delte de omkringliggende kvarterer og gjorde det vanskeligere for fodgængere at gå fra A til B. Ved at etablere dæk over togsporene vil de nye stationer binde byen bedre sammen, uden at det påvirker den historiske skyline.

Projektet vil blive bygget over mange år og faser. Derfor vil det blive forbundet med andre infrastrukturprojekter, der har til formål at forbedre mobiliteten og bykvaliteten. Der vil blandt andet være forbindelser til Stockholms metro- og buslinjer, flyforbindelser, regionale og infrastruktur for fodgængere og cyklister.

3. Værdien af naturlig kapital

De nyoprettede byrum og det CO2-fattige dæk i projektet har potentiale til at omdanne området til en oase i et tæt bymiljø. Det omfatter blandt andet en forbedring af biodiversiteten og økosystemrelaterede ydelser, som bidrager til menneskers velfærd og den overordnede livskvalitet. Økosystemydelser er blandt andet produktion af ilt til jordfiltrering, forvaltning af vandkvaliteten og meget mere.

Rambøll leder projektets økosystemydelser og vil identificere projektrelaterede økosystemydelser og analysere, hvordan de påvirkes af projektets design. Bysamfund har tendens til at værdsætte foranstaltninger til biodiversitet ogøkosystemydelser, når de indeholder kulturelle ydelser, f.eks. rekreation, uddannelse og kulturarv. Disse kulturelle ydelser kan være vanskelige at kvantificere og omsætte til penge. Her kan Rambøll-teamets arbejde være uvurderligt ved at demonstrere disse aspekter af en bæredygtig udvikling.

Der er planlagt høringer om projektet i 2023.