Væsentlighedsvurdering af cirkulær økonomi: Det første trin i en virksomheds cirkulære omstilling

Vi ved alle, at Jordens ressourcer er begrænsede. Nogle ved også, at omkring 45 % af de globale CO2-emissioner i dag stammer fra ressourceudvinding og produktion. Samtidig befinder vi os i en global økonomi, der kun er 9 % cirkulær. Vores eksisterende lineære økonomi er uholdbar. I bestyrelseslokalerne breder der sig langsomt en erkendelse af, at omstillingen til en cirkulær økonomi giver både miljømæssig og forretningsmæssig mening, men selvom omstillingen til cirkulær økonomi er i bevægelse, foregår den i snegletempo. En grundlæggende hindring for den cirkulære omstilling er definitioner, især definitioner på virksomhedsniveau. Det, der er dårligt defineret, er også dårligt forstået. Selvom der er kommet nogle få definitioner inden for vigtige områder, er de ofte for brede til, at virksomheder kan forstå, hvordan konceptet skal anvendes på deres egen forretning. En definition af, hvad cirkulær økonomi betyder for en bestemt virksomhed, er et vigtigt første skridt og opnås bedst gennem en væsentlighedsvurdering. Denne artikel indeholder en trinvis vejledning i, hvordan man foretager væsentlighedsvurdering af den cirkulære økonomi.

Vigtige barrierer, der forhindrer en vellykket strategi for cirkulær økonomi

På grund af omfanget og kompleksiteten ved at forstå, hvad der er cirkulær økonomi (og hvad der ikke er cirkulær økonomi), er mange virksomheder i tvivl om, hvad det i praksis betyder for dem, hvordan man udvikler en cirkulær strategi, og hvordan man opnår virkningsfulde og håndgribelige resultater. Der er flere grunde til, at virksomheder ikke integrerer cirkulære principper i deres forretning på en meningsfyldt måde, og at mange cirkulære strategier ikke bliver gennemført:

– Definition: En virksomhed begynder at arbejde på en cirkulær økonomisk strategi uden klart at definere, hvad den betyder for deres specifikke sektor og organisation. Det fører til forvirring og manglende handling.

– Uddannelse og forståelse: Der er ikke tilstrækkelig intern uddannelse i de fordele, der er forbundet med at gennemføre cirkulære strategier. Derfor prioriteres den ikke højt nok i forhold til andre programmer.

- Vage ambitioner: Vage ambitioner mangler succeskriterier og tilstrækkelig støtte, f.eks. belønningsstrukturer eller kompetent ledelse. Denne utilstrækkelighed fører til begrænset intern accept og engagement.

– Lovgivningsmæssig kompleksitet: Virksomheden forstår ikke helt de specifikke lovgivningsmæssige rammer for deres nuværende og fremtidige aktiviteter, hvilket øger risiciene og skaber blinde vinkler.

– Kundelandskabet: Virksomheden er ikke tilstrækkeligt bevidst om de skiftende kundekrav (både B2B og B2C) eller har ikke vilje til at reagere rettidigt på nye forventninger. Det fører til kundereaktioner og mistede kunder.

Disse almindelige faldgruber stagnerer omstillingen til en cirkulær økonomi. I modsætning til klimapåvirkninger, som har en anerkendt definition, etablerede rammer som f.eks. SBTi og en fælles måleenhed (CO2-ækvivalenter), er der ingen konkrete retningslinjer for, hvordan den enkelte virksomhed skal måle sin cirkularitet. I sidste ende er alle virksomheder nødt til at definere mål og kriterier, der er specifikke for deres virksomhed, produkt eller ydelse. Fastlæggelsen af en cirkulær økonomisk definition, der er specifik for virksomheden, er et afgørende første skridt frem mod at skabe en strategi og påbegynde omstillingen. Men hvor starter en virksomhed eller organisation? Ud fra nyere erfaringer mener vi, at det bedste sted at starte er med en cirkulær væsentlighedsvurdering. Vi har set på de vigtigste forhindringer. Lad os nu undersøge væsentlighedsprocessen i fem trin.

Væsentlighed for cirkulær økonomi – identifikation af virksomhedsspecifikke cirkulære økonomiske prioriteter

Begrebet væsentlighed henviser til, hvilke spørgsmål der er vigtigst for en bestemt virksomhed. Dette omfatter en vurdering af, hvilke cirkularitetsemner der har højeste prioritet set ud fra interne og eksterne interessenters perspektiv.

Vores anbefalede tilgang til en væsentlighedsvurdering af cirkulær økonomi er følgende:

– definere klart, hvad cirkularitet betyder for din branche og netop din virksomhed

– forklare det lovgivningsmæssige landskab for din branche samt tilstødende og forudgående brancher

– afdække din nuværende position i forhold til konkurrenterne på tværs af cirkulære emner

– vurdere aktuelle kundeanmodninger og -krav og forudse den fremtidige situation

– opstille en liste over de forskellige perspektiver i en organisation for at afspejle en repræsentativ prioritering på virksomhedsniveau

Med udgangspunkt i hele bredden af emner inden for cirkulær økonomi, gennem hele produktets livscyklus fra råmaterialer og design til håndtering af endt levetid, resulterer væsentlighedsvurderingen i klare prioriteter, handlingsorienterede strategier og effektive KPI'er. Vores tilgang, der er skitseret i figuren nedenfor, omfatter flere perspektiver, herunder lovgivning, konkurrenter, kunder og interne interessenter. Ved at kombinere disse perspektiver er det muligt at rangordne de cirkulære emner efter deres relative betydning for en bestemt virksomhed.

De 3-5 vigtigste emner med "høj væsentlighed" er typisk et relevant udgangspunkt for en efterfølgende baseline-vurdering, fastlæggelse af mål samt køreplan for implementeringen. Nedenfor skitserer vi vores fremgangsmåde i fem trin. Bemærk: Som eksempel i forbindelse med fremgangsmåden har vi valgt en sag med en forbrugerelektronikvirksomhed og emnet "reparationsegnethed". Fremgangsmåden gælder for alle produkter, ydelser og virksomheder.

Trin 1: Analyse af lovgivning og forordninger

Formål: Gennemgå sektorrelevante eksisterende og, ikke mindre vigtigt, kommende forordninger på kommunalt, nationalt og EU-niveau for at se, hvad der vil blive krævet i fremtiden for at overholde lovgivning og forordninger. Det sikrer, at adgangen til markedet bevares i vigtige geografiske områder.

Proces: Der defineres et sæt af geografiske områder og produkt-/proces-/projektkategorier. Det afgrænsede lovgivningsmæssige landskab vurderes ud fra de cirkularitetsemner, der kan være relevante for en bestemt virksomhed. Til en fremtidig fokuseret analyse kan det være nyttigt at se på tilstødende brancher og produktlinjer, der er indikative for virksomhedens produkt- eller proceskategori.

Eksempel: Relevante forordninger om reparationsegnethed kan omfatte Right to Repair-loven i USA, det franske indeks for reparationsegnethed og EU's forslag om, at batterier skal kunne tages ud og udskiftes inden 2024. Den nuværende lovgivning (foreslået eller vedtaget) og niveauet for lovgivningsaktiviteten i forbindelse med reparationsegnethed sammenlignes med andre cirkulære emner som f.eks. genanvendt indhold eller affaldsgenerering.

Trin 2: Konkurrentanalyse

Formål: Analyse af konkurrenternes mål, parametre og resultater i forhold til cirkularitet hjælper med til at forstå, hvilke tilsvarende virksomheder i branchen, der er førende inden cirkularitet, hvilke overordnede tendenser der er i branchen, og hvordan virksomheden er placeret i forhold til disse.

Proces: Konkurrentanalysen kan variere i dybde og detaljeringsgrad, men kan omfatte direkte konkurrenter eller konkurrenter, der, selvom de ikke er konkurrenter, anvender lignende materialer og processer. Direkte konkurrenter eller tilsvarende virksomheder er virksomheder, der tilbyder samme slags ydelser eller produkter og konkurrerer på samme marked. En virksomheds position i forhold til tilsvarende virksomheder viser, hvor de er bagud eller førende i forhold til de forskellige cirkularitetsemner.

Virksomheder inden for en lignende industri, men som ikke er direkte konkurrenter, udvider perspektivet og bruges som indikatorer for at se, hvor en bestemt sektor kan være på vej hen. En vaskemaskine er f.eks. et husholdningsapparat, der ofte reguleres i en anden kategori end forbrugerelektronik, men "ret til reparation"-bevægelsen, der fokuserer på forbrugerelektronik, kan hurtigt brede sig og begynde at omfatte husholdningsapparater. En gennemgang af rapporter på virksomhedsniveau og specifik produktinformation sætter os i stand til at vurdere niveauet af fokus og resultater for andre konkurrenter inden for specifikke cirkularitetsemner.

Eksempel: Konkurrenceanalyse af reparationsegnethed kan bestå af en sammenligning af iFixit-scores for vigtige produkter, nedtagningsrapporter m.m. Ved fokus på batterier under reparationsegnethed kan en virksomhed vurderes ud fra sin modenhed på dette område, f.eks. en lav score, fordi batterier ikke kan fjernes i de fleste produkter, eller en høj score for virksomheder, der allerede sælger udskiftningsbatterier og værktøjssæt.

Trin 3: Kundeanalyse

Formål: Forståelse og opfyldelse af kundernes centrale cirkularitetskrav er af stigende betydning, efterhånden som frivillige anmodninger bliver til håndgribelige krav. I mange sektorer har B2B-kunder, forhandlere og offentlige kunder indført cirkularitetskrav, f.eks. om indhold af genbrugsmaterialer, bæredygtig emballage eller forbedret reparationsegnethed. Ud fra en vurdering af, hvor presserende de forskellige anmodninger er, identificeres de emner, der er mest afgørende for, at virksomheden opnår succes med sine nuværende og fremtidige relationer.

Proces: På grund af virksomhedernes meget mangeartede kundebaser, både direkte og indirekte, kan analysen af "kundernes behov" omfatte detailhandlere, forbrugere eller andre OEM'er (originaludstyrsfabrikanter). Under gennemgangen ses der på detailhandlerens eller OEM-virksomhedens strategier, anmodninger om bæredygtighed og produktkrav. For slutforbrugere kan man anvende data fra forbrugerundersøgelser eller interviews. Resultatet er en samling af dokumentationsmateriale, der skitserer hvilke cirkularitetsemner, der er mest vigtige for kundebasen.

Eksempel: Detailkunder foretrækker ofte leverandører, der passer med deres overordnede mål. I forbindelse med reparationsegnethed kan højere scores for reparationsegnethed eller produkter med udtagelige batterier prioriteres højere end konkurrencen for at opfylde kundens og i sidste ende forbrugernes forventninger.

Trin 4: Interviews med vigtige virksomhedsfunktioner

Formål: Interviews med vigtige virksomhedsfunktioner hjælper med at afdække det interne bevidsthedsniveau omkring bestemte cirkularitetsemner og -parametre samt emner, der er tættest forbundet med de eksisterende overordnede strategiske prioriteter. Denne øvelse kombinerer de forskellige perspektiver for at vægte emnerne på virksomhedsniveau. Proces: En tværfunktionel gruppe af interessenter interviewes og uddannes om hvert emne, således som det relaterer sig til deres funktion. Intervieweren og deltagerne fører en kvalitativ samtale for i sidste ende at rangordne relevansen af cirkularitetsemnerne. Emnerne rangeres afhængigt af prioriteringerne og fordelsstrukturerne for en bestemt gruppe. Efter drøftelser med de forskellige funktioner samles ranglisten, så den viser væsentligheden af cirkularitetsemnerne på virksomhedsniveau. Eksempel: I forbindelse med reparationsegnethed kan dette emne allerede være en høj prioritet for de serviceteams, der udfører garantireparationer på produkter, men det er muligvis ikke en høj prioritet for andre funktioner tidligere i processen, f.eks. marketing og produktdesignere. I interviewene afdækkes forskelle og muligheder i organisationen, der fokuserer på de mest strategiske cirkulære prioriteter.

Trin 5: Baseline-vurdering af de mest væsentlige emner

Når de mest væsentlige emner er blevet fastlagt, foretages en baseline-vurdering. Den fokuserer på de mest væsentlige emner og identificerer den aktuelle situation, risici og muligheder i forbindelse med de emner, der allerede er i gang. Dette afdækker de eksisterende kompetencer i en organisation sammen med eventuelle mangler, der skal udbedres for at gennemføre cirkularitetsstrategien.

Denne vurdering bestemmer organisationens modenhed i forhold til hvert af de væsentlige emner. Vurderingen afdækker ofte mangler i organisationsstrukturen, datasystemerne og arbejdsprocesserne. I sidste ende anbringer baseline-vurderingen organisationen i starthullerne og forbereder den realistisk til det kommende arbejde, udarbejdelsen af en virksomhedsspecifik cirkulær økonomisk strategi.

Vejen frem – fra cirkulær væsentlighed til cirkulær strategi

Et fokuseret sæt af virksomhedsspecifikke emner inden for cirkulær økonomi defineres af væsentlighedsvurderingen, og baseline-undersøgelsen resulterer i en klar forståelse af den aktuelle situation for disse emner i organisationen. Det skaber grundlaget for at opstille ambitioner og supplerende mål. Der bør opstilles mål for hvert af de meget væsentlige emner. Ambitionsniveauet for målene kan variere fra emne til emne afhængigt af det eksterne eller interne pres. Det er ikke ualmindeligt, at en organisation har en kombination af kvalitative og kvantitative mål for at realisere sin nye strategi for cirkulær økonomi. Med udgangspunkt i resultaterne fra baseline-vurderingen kan der udarbejdes en skræddersyet køreplan for aktiviteter, som skitserer de relevante parametre eller KPI'er, der skal bruges til at følge fremdriften og nå de opstillede mål. De mest succesrige køreplaner har:

– en anerkendt business case

– klart ejerskab (defineret RACI – Responsible, Accountable, Consulted & Informed)

– opnåelige delmilepæle

– en forståelse af indsatsen (ressourcer, omkostninger osv.) for hver aktivitet

– forventede udfordringer og planer for afhjælpning

Cirkulær økonomi anerkendes i stigende grad som en bæredygtighedsfaktor. Den giver mange muligheder for differentiering og konkurrencefordele for organisationer, der proaktivt skaber og eksekverer veldefinerede strategier. En væsentlighedsvurdering gør det muligt at udarbejde en skræddersyet cirkularitetsstrategi, der passer til de unikke udfordringer, som en virksomhed står over for, og de mål, den ønsker at opnå, samtidig med at de eksterne krav tages i betragtning. Vores anbefalede tilgang med først at gennemføre væsentligheds- og baseline-vurderinger sikrer en grundig forståelse af cirkularitet inden for en bestemt virksomhed og hjælper med at overvinde de almindelige barrierer for en vellykket omstilling. Opstilling af mål og implementering af en tilhørende køreplan skaber en strategisk prioritering, der kan positionere virksomheden godt i forhold til fremtiden.