Erfaren VVS-ingeniør/HVAC-ingeniør med interesse for renovering

Hos Ramboll er bæredygtighed kernen i alt, hvad vi gør. Vi har et stærkt fokus på at forny og omdanne den eksisterende bygningsmasse, hvor vi løser en bred vifte af opgaver – lige fra renovering og ombygning til tilbygning og nedrivning. Det betyder, at du som en del af vores team får mulighed for at tage del i spændende projekter, der både forbedrer bygningers levetid og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

I afdelingen beskæftiger vi os dels med vores egne mellemstore projekter, hvor du som HVAC-ingeniør spiller en central og gennemgående rolle i hele projektets forløb, men derudover er der også mulighed for at arbejde på Rambølls helt store transformationsprojekter for både almene, offentlige og private kunder.

Er du vores nye kollega? Læs med nedenfor!

Dine ansvarsområder som HVAC-ingeniør

Som vores nye HVAC-ingeniør vil du være involveret i alle projektets faser – fra de indledende forundersøgelser frem til aflevering og idriftsætning. Du vil både varetage projektering- og projektledelsen af installationstunge projekter, hvor har ansvaret for at sikre en effektiv koordinering mellem Rambølls eksperter, kunden, entreprenørerne og brugerne.

Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • Forundersøgelser
  • Projektering, rådgivning og fag-/projektledelse
  • Tilsyn og kvalitetssikring
  • Drift- og vedligeholdelsesprojekter 

En typisk arbejdsuge vil omfatte en god variation af arbejdsopgaver og projekter. Du vil ofte være væk fra kontoret 15-20% af din arbejdstid, da vi har projekter på hele Sjælland samt Lolland og Falster.

Dig og dine kompetencer

  • Du er uddannet diplom- eller civilingeniør
  • Du har mindst 4 års erfaring med projektering, gerne fra rådgiverbranchen, men erfaring fra entreprenørbranchen eller relevant producent/leverandør vil også blive taget i betragtning
  • Du har en bred viden og interesse indenfor flere installationsfag – varme, ventilation, vand og afløb/kloak
  • Du har erfaring med projekterings- og projektledelse af mellemstore projekter
  • Du har erfaring fra renoveringsbranchen
  • Du har kørekort til personbil.

Det motiverer dig at varetage forskellige roller på et projekt samt at arbejde i projektets forskellige faglige grænseflader, hvor du har en naturlig nysgerrighed i forhold til projekternes andre fagligheder. Du bidrager aktivt til at udvikle dine kollegaer, ligesom du også selv opsøger ny viden.

At bevare og forbedre den eksisterende bygningsmasse er en central del af den bæredygtige dagsorden i branchen, og det motiverer dig at være en del af projektmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at indarbejde bæredygtige tiltag i projekterne. Du er interesseret i at indtænke og implementere konkrete tiltag i dine projekter og nysgerrig på tiltagenes dokumenteret effekt.

Om at arbejde hos os

Hos Rambøll har vi fokus på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at diversitet og tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos os også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

I området for Renovering og Bygningsfysik, som installationsafdelingen er en del af, er vi pt ca. 94 engagerede kollegaer med forskellige profiler – ingeniører, bygningskonstruktører, el-installatør og arkitekter, som dækker alle de grundlæggende bygningsfagligheder – konstruktioner, bygningsmiljø, el, VVS, ventilation, materialefysisk, energiteknik, fugt og skimmel, byggeledelse, arbejdsmiljøledelse samt arkitektur. Vi har desuden vores eget laboratorie, hvor vi kan analyser skimmelprøver, foretager petrografisk analyse af mørtel, chloridanalyser og karbonatiseringsbestemmelse af beton og meget mere. Det betyder, at vi har mulighed for at tilbyde en integreret og helhedsorienteret rådgivning til vores kunder, som tager højde for alle aspekter af deres projekter – fra energieffektivitet og bæredygtighed til tekniske løsninger.

I tillæg til et stærkt fagligt miljø, er afdelingen desuden kendetegnet ved et godt socialt sammenhold. Vi afholder jævnligt sociale arrangementer, da vi tror på at det er med til at bidrage til et tæt samarbejde og en sjovere arbejdsdag.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • Investering i din udvikling
  • Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper
  • Bliv værdsat for den unikke person du er
  • Stor inspiration fra kolleger, kunder og projekter
  • Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage i ugen
  • Projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.

Er du klar til at blive en del af Rambøll?

Vi håber at du har lyst til at blive en del af vores team!

Send os din ansøgning snarest muligt, dog senest d. 01-12-2024. Vi er klar til at reagere hurtigt hvis du har den profil vi søger.

Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion

Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på job.advert.accessibility@ramboll.com med sådanne forespørgsler.

Join us in closing the gap

:

Ramboll in numbers

  • : more than 18 000
    employees worldwide
  • : 300 offices
    across 35 countries
  • : €1.899 bn
    in revenue
  • : 6 markets
    Buildings, Transport, Energy, Environment & Health, Water and Management Consulting