Blå-grøn klimatilpasning har stor samfundsøkonomisk gevinst for New York

Gevinsten ved blå-grøn klimatilpasning for New York er ikke til at overse. Hvis det bliver planlagt rigtigt, giver hver dollar investeret i de blå og grønne løsninger mere end dobbelt så meget igen, slår ny samfundsøkonomisk analyse fra Rambøll fast.

facebook linkedin twitter

I 2021 skabte orkanen Ida i det nordøstlige USA en historisk oversvømmelse, der forvandlede gader til floder i New York, og kostede over 100 menneskeliv og skader for milliarder af dollars. I slutningen af september var den gal igen, da et kraftigt regnskyl oversvømmede byens gader, metrosystem og private hjem.

New Yorks store udfordring og hovedpine er byens forældede kloaksystem designet til fortidens regnmængder, og derfor annoncerede byen i maj 2023 investeringer på 3,5 milliarder dollars i grønne infrastrukturprojekter for at håndtere oversvømmelser i byen.

Rambøll har gennem de seneste otte år arbejdet målrettet med det amerikanske vandmarked generelt og New York City i særdeleshed. Løsningen for byen er at håndtere de stigende vandmængder over jorden i form af såkaldte blå-grønne klimatilpasningsløsninger, som eksempelvis omdannede parker og parkeringsarealer, samt ’skybrudsveje’, hvor regnvand forsinkes naturligt i stedet for gennem rør og pumpestationer. Eller multifuntionelle sports- og skate-baner, efter dansk model, der også hjælper med at holde på og forsinke vandet, når det regner voldsomt.

Hver dollar investeret i blå-grønne løsninger kommer mere end dobbelt så meget igen

Rambøll har i en ny samfundsøkonomisk analyse af de nuværende og fremtidige oversvømmelsesrisici i New York undersøgt, hvorvidt blå-grøn infrastruktur til at håndtere oversvømmelser er en god business case for New York.

Download rapporten

Rapporten understreger, at klimatilpasning med blå-grønne løsninger er en god og vigtig investering for New York:

For hver dollar New York investerer i blå-grønne klimatilpasningsløsninger, der beskytter byen mod en fremtidig 10-års regnvejrshændelse, vil det give en gevinst på 2,09 dollar for byen.
Selv hvis man opdimensionerer til den kraftigere 50-års hændelse, som kræver flere udgifter i tilpasningsinitiativer, er blå-grønne løsninger fortsat en god forretning med en gevinst på 1,27 dollar for hver dollar investeret. Forklaringen er, at udgifterne ved at genopbygge og reetablere områder og bygninger efter klimarelaterede katastrofer hurtigt overstiger udgifterne til tilpasningsinitiativer.
En ting er den værdi, som de blå-grønne løsninger skaber i form af færre skader fra skybruddene, når de opstår. Et andet og ofte overset aspekt er den såkaldte merværdi, løsningerne skaber i form af rekreativt byliv, forbedret luftkvalitet, mere fysisk aktivitet hos borgerne, øget trafiksikkerhed, samt energibesparelser og optagelse og lagring af CO2 som følge af flere træer i byen. Rambølls analyse viser, at merværdien af de blå-grønne løsninger udgør en betydelig del af gevinsten i business casen. Helt konkret udgør merværdien mindst 33 % af business casen i en skybrudsplan, der skal beskytte New York mod en fremtidig 10-års hændelse. Nogle steder i byen er det helt op til 75 %, på steder, hvor der er store rekreative gevinster at hente - primært udsatte boligområder med få grønne arealer og med stor befolkningstæthed.
I takt med at skybruddene stiger i intensitet og udgifterne til tilpasningsinitiativer tilsvarende stiger, vil den procentmæssige andel af den rekreative merværdi falde i business casen. Men selv ved en skybrudsplan for New York dimensioneret til en 50-års hændelse, udgør merværdien mindst 25 % af business casen. I nogle områder af New York helt op til 50 %.
Rapporten sammenligner ikke direkte businesscasen for blå-grønne løsninger med de såkaldte grå løsninger under jorden, men studier fra tidligere projekter i både København og New York viser, at blå-grønne løsninger til håndtering af regnvand er halvt så omkostningstunge som traditionelle grå løsninger, hvor kloaksystemet udvides – og dertil skal lægges merværdierne ved de blå-grønne løsninger.

”Behovet for klimatilpasning stiller os som samfund over for nogle af de største investeringer i infrastruktur i nyere tid. Det gælder ikke mindst for New York,” siger Christian Nyerup Nielsen, global direktør for klimatilpasning i Rambølls vandforretning.

”Vores samfundsøkonomiske analyse sætter en tyk streg under, at de multifunktionelle blå-grønne infrastrukturløsninger i storbyer som New York er en omkostningseffektiv måde at håndtere regnvand på. Men ikke mindst også en måde, der skaber øget livskvalitet for byens borgere som ramme om en stor del af byens byliv og sociale fællesskaber - en merværdi som vi med analysen nu har sat økonomisk gevinst på,” siger han.

Stor interesse for danske løsninger

Han forklarer, at man på den anden side af Atlanten har udvist stor interesse for den danske designmodel for blå-grønne klimatilpasningsløsninger, hvor både tekniske, finansieringsmæssige, organisatoriske og socioøkonomiske aspekter indgår i helhedsløsningen.

”Danmark er omtrent et årti foran amerikanerne, når det kommer til blå-grønne klimatilpasningsløsninger,” siger Christian Nyerup Nielsen og peger på klimatilpasningsprojekter i Remiseparken på Amager, Kokkedal Kommune, Carlsbergbyen og på Sankt Annæ Plads, som danske signaturprojekter, amerikanerne lader sig inspirere af.

”Heldigvis er en by som New York allerede på rette vej. De kan se værdien i at lave klimatilpasningsløsninger, der også har en rekreativ værdi for borgerne, og vi glæder os over at kunne levere et bidrag til denne indsats,” siger han og peger på, at Rambøll netop har vundet en kontrakt med New York City Housing Authority (NYCHA) om at lave skybrudstilpasning på deres sociale boligområder, der er hjem for en halv million new yorkere – nogle af byens mest udsatte borgere.

“Og på nogle områder er amerikanerne foran os – de har specifikt tilladt en stor vægt på naturværdi som en del af business casen samt tilladt, at man i udsatte boligområder har reducerede krav til business casen (nedsat med 25 %) for at opnå finansiering. Det kunne vi godt lære noget af i Danmark”, siger han.

Sådan gjorde vi

Baseret på New York Citys topografi og kloaksystemets kapacitet har Rambøll beregnet sandsynligheden af oversvømmelse fra forskellige nedbørsmængder indenfor henholdsvis de nuværende og de fremtidige klimatiske forhold i alle fem bydele (’boroughs’).

Ud fra disse oplysninger - sammenholdt med oplysninger om arealanvendelse og skadesomkostninger – er de samlede omkostninger per år beregnet i et scenarie, hvor der ikke implementeres blå-grønne klimatilpasningsløsninger.

På baggrund af disse beregninger - sammen med et sæt ’community vulnerability parameters’ – er der udvalgt en række fysiske fokuslokationer rundt om i byen og udviklet business cases for hver af disse lokationer. Hver business case er udformet på baggrund af såkaldte BGI-typologier, dvs. prototyper på blågrønne klimatilpasningsløsninger, der kan beskytte lokationerne mod henholdsvis en 10-års og en 50-årshændelse.

Dernæst er de enkelte business cases samlet i cost-benefit analyser, hvor omkostningerne ved henholdsvis investering, drift og vedligehold er holdt op imod den reducerede oversvømmelsesrisiko og de merfordele (’co-benefits’), som løsningerne bidrager med. Til sidst er disse analyser skaleret op, så de er repræsentative for hele byen.

Want to know more?

Christian Nyerup Nielsen
Global Division Director
+45 51 61 62 77
Trine Stausgaard Munk
Urbanism Team Lead and Head of Resilience