Dansk brinteventyr er sat skak af manglende politisk klarhed om brintinfrastruktur og grøn strøm

Gennem 2023 har brint- og Power-to-X-industrien ventet med længsel på, at regeringen ville komme med en finansieringsløsning for den danske brintinfrastruktur. En samfundsmæssig investering, der er en afgørende brik for Danmarks grønne erhvervseventyr inden for både havvind og brintproduktion. Men tidsplanen er skredet og udspillet og forhandlingerne udskudt. Det er frustrerende, for vi kan ikke planlægge havvind og brintinvesteringer ordentligt, før vi har vished for, hvad der sker med den danske brintinfrastruktur.

Power-to-X (PtX) er den teknologi hvor grøn strøm fra vind og sol (power) omdannes til noget andet (X), og er blevet det nye buzzword, når snakken falder på grøn omstilling. Det er ikke uden grund. X’erne udgøres af brint, der kan bruges i industrien eller brintbaserede grønne brændstoffer som ammoniak og metanol, der kan tankes på skibe, fly og lastbiler.

Det lyder ingeniørtørt og kedeligt, men det er langt fra sandheden. I en verden med et stigende energibehov og kurs mod en tre grader varmere klode, og hvor verdens samlede udledning af drivhusgasser ifølge FN skal ned med 42 procent inden 2030 for at nå 1,5-graders-målet, er det afgørende at putte grønne X’er i den del af samfundet, der i dag drives på fossile brændstoffer og ikke kan fungere på el og batterier. Den tunge industri og transport står for 40 % af verdens drivhusgasudledninger og ifølge World Economic Forum vil det kræve investeringer for svimlende 13,5 billioner dollars at omstille sektorerne til at være klimaneutrale i 2050. Heraf udgør brint 37 % af investeringerne.

Et potentielt guldæg for Danmark

Vores lille land mod nord står umådeligt godt til at indtage en global førerposition på dette marked og blive leverandør af fremtidens grønne PtX-produkter til hele Nordvesteuropa.

For det første har vi med Nordsøens stærke vind i ryggen og 30 års opbygget know-how på vindområdet mulighed for at producere enorme mængder grøn strøm, som PtX-produktionen kræver. Den grønne strøm er for X’erne hvad melet er for brødet – en væsentlig hovedingrediens, der udgør i omegnen af 60-80 % af slutprisen. Adgang til grøn strøm til rimelige priser er med andre ord væsentlig for business casen.

For det andet har vi, og er i stand til at tiltrække, stærke projektudviklere og virksomheder med den nødvendige teknologiske indsigt, som gør os i stand til at etablere PtX-anlæg og producere brint og andre X’er i stor skala lokalt.

Og for det tredje ligger Europas industrielle sværvægter tørstende for enden af vores fødder med et nærved umætteligt behov for grøn brint til omstillingen af sine store energitunge virksomheder. Tyskland forventer at skulle importere op mod 70 % af sin forventede efterspørgsel på brint, og en række tyske giganter har netop sammen med en stribe danske virksomheder underskrevet en brintdeklaration i København, hvor der står, at hvis der bygges et brintrør, som kan forbinde de kommende danske brintanlæg med Tyskland, står tyske selskaber klar som aftagere.

Det vil være godt for Danmark. En analyse fra Rambøll viser, at erhvervspotentialet for Danmark ved PtX-produktion er op mod 9 milliarder kroner om året allerede i 2030 som følge af undgået import af fossile brændstoffer samt eksport af PtX-produkter til udlandet, hvoraf størstedelen af eksporten vil være brint til Tyskland. Grønne PtX-produkter er med andre ord et potentielt guldæg for Danmark.

Men vind, viden og vilje er ikke nok til at tage guldet hjem. For at Danmark kan blive storleverandører af brint til udlandet, mangler vi det midterste, afgørende tandhjul, der skal få eventyret i bevægelse, nemlig brintrøret, der skal bringe brinten ned til Tyskland. Desværre er det danske brinteventyr lige nu sat skak af manglende politisk klarhed om brintinfrastrukturen.

Den danske stat må tage et aktivt ansvar for finansieringen

Regeringerne i Danmark og Tyskland underskrev rigtig nok i foråret 2023 en hensigtserklæring om at etablere et brintrør mellem de to lande. Men brintambitionerne mangler at blive konkretiseret med beslutninger om to væsentlige ting: Hvordan røret skal finansieres samt en statsgaranti for, at vi reelt får det og hvornår.

Ifølge Energinet vil det koste mellem 10 og 22 milliarder kroner at etablere brintrøret, men med en betydelig samfundsøkonomisk gevinst på mellem 30 og 75 milliarder frem til 2060. På sigt kan røret finansieres af brugerbetaling fra de kommercielle parter. Men vi kan ikke forvente, at der er nok producenter og købere af den grønne brint til at splitte regningen for røret fra starten af, og det vil derfor være en stopklods for den grønne omstilling og for brinteventyret, hvis branchen skal bære hele investeringsrisikoen alene.

Den danske stat bliver derfor nødt til at lægge penge på bordet til finansieringen og løfte en del af risikoen, så vi får en ensartet tarif og finansiel dækning, der understøtter brugen af infrastrukturen i begyndelsen. Den commitment har vi netop set i Tyskland, hvor forbundsregeringen har indvilliget i lægge penge på bordet til deres godt 150 milliarder kroner investering i den tyske brintinfrastruktur. Samme commitment og økonomiske sikkerhedsnet efterlyser vi hos den danske regering.

Uden brintinfrastruktur, færre møller og uden strøm, ingen PtX

En aftale om finansiering er dog ingen garanti for, at røret rent faktisk bliver en realitet. Den garanti fra statens side er umådelig vigtig, dels for at Tyskland opprioriterer en forbindelse til Danmark, men også for det kommende offentlige havvindudbud på 9-14 GW, der potentielt kan mere end seksdoble den danske havvindproduktion.

Når projektudviklerne laver deres bud på havvindmølleparkerne, kan de vælge at øge kapaciteten ved at ’overplante.’ Det forventes, at store dele af strømmen fra overplanting skal bruges til PtX. Udbygningen af havvind i Nordsøen er derfor betinget af udviklingen af dansk brintproduktion og -infrastruktur. Det giver nemlig ikke mening at bygge 14 GW havvind, hvis der ikke bygges store PtX-anlæg, som kan bruge strømmen til at producere grøn brint. Men PtX-anlæggene bygges ikke, hvis de store mængder grøn brint ikke kan aftages. Og det kommer ikke til at ske, hvis der ikke bygges et brintrør til Tyskland.

Projektudviklerne har derfor brug for vished om brintrøret for at vide, om det giver mening at omsætte den ekstra mulige vindmøllestrøm til brint. Som det er nu, har de imidlertid deadline for at afgive deres bud på de statslige havvindmølleparker allerede i efteråret 2024, mens en endelig beslutning om brintinfrastrukturen ser ud til at blive senere. Det er ganske enkelt for sent. Hvem vil committe sig til at investere milliarder i produktionen af grøn strøm, som man ikke har garanti for, at man kan komme af med? Det svarer til at starte bilproduktion op i et land uden veje at køre på.

At havvindmøllebranchen har svært ved at greje, hvilken vej vinden blæser, risikerer at sætte hele udbygningen af dét, der skulle være en historisk stor udbygning af grøn strøm over styr, og vi risikerer at stå med meget begrænset overplanting og PtX, når vi er færdige med udbuddet. At bekymringen er reel viser en ny holdningsundersøgelse foretaget af Rambøll blandt PtX-branchen i Danmark, hvor mere end halvdelen (67 %) peger på usikkerhed om tilgængelighed af og markedspriser for grøn strøm som den største udfordring for produktion af grønne PtX-produkter.

Vi mangler en konkret commitment fra regeringen

Vi mangler derfor en konkret commitment fra den danske stat til at etablere brintrøret, så det understøtter havvindudbuddet. Det er vigtigt, at der indgås politisk aftale om en statsgaranti, som gør det muligt for udbyderne af infrastrukturen at træffe investeringsbeslutning om røret senest inden udgangen af første halvår 2024, og senest to måneder før deadline for bud på de statslige havvindmølleparker.

Uden klarhed om brintinfrastrukturen risikerer Danmarks guldæg at slå revner, og endnu værre; Danmark misser muligheden for at levere et oplagt bidrag til en del af løsningen på klimaforandringerne, der er godt i gang med at forandre livet, som vi kender det. Serven er jeres Christiansborg. Danske virksomheder står klar, og klimaet har brug for os mere en nogensinde. Hver decimal tæller.

Denne kronik er bragt i Berlingske den 8. januar 2024.