Langt til ligeløn: Kun hver fjerde virksomhed har vurderet konsekvenserne af EU's direktiv om løngennemsigtighed

Med et vidtrækkende EU-direktiv på vej og en stadig uforklarlig stor lønforskel mellem mænd og kvinder, står de fleste danske virksomheder snart i et krydspres. Således skal virksomheder helt ned til 100 ansatte opgøre og oplyse detaljeret lønstatistik for medarbejdere. Derudover skærpes kravene til håndhævelse i de eksisterende regler om ligeløn.

Men kun én ud af fire af landets største virksomheder har til fulde vurderet konsekvenserne af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. Det viser tal fra årets IT i praksis^®, som Rambøll Management Consulting og Dansk IT står bag.

Tallene overrasker Rambøll-direktør, Steen Christensen, som er ansvarlig for udgivelsen:

”I min optik er direktivet en central løftestang, så man må sige, at der er langt til ligeløn, hvis virksomhederne kun løseligt forholder sig til, hvad direktivet betyder, og hvordan man kan indhente rette data. For det er jo stadig sådan i det fleste ledelser, at hvad der måles, prioriteres”, siger han.

Ingen grund til optimisme

Det er fortsat mændene på det danske arbejdsmarked, der får de højeste lønninger. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Heraf kan det ses, at den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder i 2023 lå på 12,4 procent, som er 0,2 procentpoint højere end i 2022. I absolutte tal tjener danske kvinder i snit 6.374 kroner mindre om måneden end mænd på tværs af brancher. Mange forventer, at ligelønsdirektivet fra 2026 og frem vil rykke ved de uforklarlige lønforskelle.

Med direktivet ude i horisonten er der måske grund til optimisme? Ikke rigtig vurderer Steen Christensen:

”Der er stadig lidt tid at løbe på, men hvis vi har lært noget som helst af GDPR og EU-taksonomien for eksempel, så er det, at det tager rigtig lang tid at komme på plads, og der vil være en masse afledte handlinger, tiltag og systemer, virksomhederne skal være på plads med til den tid. Og jeg forestiller mig ikke, at medarbejderne vil være særligt overbærende med fodslæbende implementering, når det gælder ligeløn,” siger han.

Han tilføjer samtidig, at IT i praksis^® kun undersøger status i landets 1000 største virksomheder, og dermed står det ifølge direktøren ganske sikkert værre til i de små og mellemstore virksomheder.

Forventet stort tidsforbrug på ESG-rapportering

Nogle af de samme oplysninger, der skal rapporteres ifølge løngennemsigtighedsdirektivet, indgår også i ESG-afrapportering.

Med den lovpligtige ESG-rapportering bevæger vi os ind i den samme robuste struktur, som den finansielle rapportering har haft i mange år, som vil kræve en klar og konkret handleplan for at indsamle, analysere, kvalitetskontrollere og offentliggøre oplysninger og data i en ESG-rapport.

Og virksomhedernes forventede arbejdsbyrde er ikke til at overse: 42 pct. af virksomhederne forventer at komme til at bruge samme eller mere tid på ESG-rapporteringen end den traditionelle finansielle rapportering kræver, viser IT i praksis^®. Skal rapporteringen undgå at lægge virksomhederne og medarbejdere ned, kræver det et tæt samarbejde mellem økonomi, it og bæredygtighed, siger Steen Christensen:

”For at virksomhederne skal lykkes med deres ESG rapportering, er det helt afgørende, at der bliver etableret et godt og tæt samarbejde om opgaven mellem CFO’en, CIO’en og den ESG-ansvarlige. Desværre ser vi, at samarbejdet mellem de tre discipliner halter i alt for mange virksomheder. Der er behov for, at økonomi, it og bæredygtighed sætter sig om samme bord og får en fælles forståelse for, hvad det er for en regulering, der kommer, hvilke dele af forretningen, der bliver påvirket og ikke mindst, hvor dataene, der skal rapporteres på, findes. For det handler ikke kun om at kunne rapportere i år ét, men om at etablere fælles processer, der gør dem i stand til at rapportere smidigt kontinuerligt år efter år. Det kan kun lade sig gøre ved at de tre discipliner arbejder meget tæt sammen,” siger Steen Christensen fra Rambøll Management Consulting.

Datagrundlag på plads

I modsætning til de haltende samarbejdsprocesser har virksomhederne til gengæld bedre styr på dataindsamling og governance, ifølge IT i praksis^®-undersøgelsen. Otte ud af ti virksomheder har således helt eller delvist skabt et godt fundament for dataindsamling og håndtering, herunder sikret den rette governance med inddragelse af de centrale ansvarsområder.

Det glæder Dansk IT.

Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i Dansk IT uddyber:

”Overblik over data er altafgørende for virksomheden for kunne forvandle uoverskuelige data til anvendelig information, som ESG-rapporteringen kræver. Det er muligt at få en skarp struktur på indsamling af ESG-data og at automatisere langt størstedelen af sin ESG-rapportering, hvis bare man har overblikket.”

Aktuelt arbejder cirka halvdelen af de danske virksomheder stadig med Excel-ark, om end det ventes at falde i de kommende år. Eksisterende ERP eller BI løsninger bruges også flittigt til ESG-arbejdet, mens kun 17 pct. af virksomhederne har taget egentlig ESG-software i brug. Det tal ventes at stige til 40 pct. over de næste tre år.

Men en ting er at opbygge systemer, governance og dataindsamling. Noget andet er at handle på tallene:

”Fra Dansk IT’s side vil vi gerne slå et slag for, at vi som samfund skal huske, at målet med ESG-rapportering er, at vi ønsker at opnå en højere grad af miljømæssig og social bæredygtighed – hverken jura, software eller compliance er i sig selv målet, det er midlet. Hvis vi glemmer det, risikerer vi at miste fokus på det væsentlige,” tilføjer Kim Stensdal.

Om EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

EU-Kommissionen fremsatte i marts 2021 et forslag til et direktiv om løngennemsigtighed for at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Direktivet, som nu er vedtaget, indeholder en række vidtgående nye forpligtelser for virksomheder til at opgøre og oplyse om detaljeret lønstatistik for medarbejdere. Derudover skærpes kravene til håndhævelse i de eksisterende regler om ligeløn.

Virksomheder med flere end 100 medarbejdere vil skulle rapportere om lønforskellen mellem mænd og kvinder i virksomheden.

Direktivet skal først implementeres i Danmark, før det vil forpligte danske virksomheder. Det sker i juni 2026.

Om IT i praksis^®

For 29. år i træk har Rambøll Management Consulting i samarbejde med Dansk IT gennemført den omfattende undersøgelse IT i praksis^®, som kortlægger aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder, som danske virksomheder og myndigheder møder i deres bestræbelser på at skabe værdi gennem digitalisering. Rapporten giver desuden indblik i borgernes holdning til digitalisering i den offentlige sektor, myndighedernes brug af kunstig intelligens i afgørelser, borgernes beredskab i en eventuel krisesituation, samt hvordan de forholder sig til samfundsmæssige bidrag til bæredygtighedsagendaen. Den private sektor afrapporteres på baggrund af et repræsentativt udsnit af Danmarks største virksomheder, der indgår i Børsens seneste top-1000 virksomhedsoversigt. Fra den private sektor har 112 it-ansvarlige og 37 forretningsansvarlige deltaget. Fra den offentlige sektor har 85 it-ansvarlige og 60 forretningsansvarlige på kommunalt, regionalt og statsligt niveau deltaget. For at kunne tegne et fyldestgørende billede af både holdninger, udfordringer og tendenser er der skelnet mellem den offentlige og den private sektor i en hhv. dansk- og engelsksproget rapport.

IT i praksis^® er gennemført i perioden fra april til august 2024.

I borgerundersøgelsen, er der gennemført en online meningsmåling blandt 1.025 danske borgere i perioden fra den 22. juli til den 31. juli. Resultaterne fra borgerundersøgelsen fremgår af den danske udgave af IT i praksis^®.