Ny Rambøll-analyse: Fem ud af seks bygninger vil kunne efterleve nye klimakrav med de rette materialer

Til sommer 2025 strammes klimakravene til nybyggeri i Danmark med nye lovbestemte grænser for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede.

Mindre end 15 % af de bygninger, vi har i dag, lever op til de nye grænseværdier, ifølge Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD). 85 % af alle eksisterende bygninger ville altså skulle reducere deres CO2-udledning, hvis de skulle bygges i dag.

Men hvor meget kan man egentlig reducere en bygnings klimapåvirkning ved 1-til-1 at udskifte de nuværende traditionelle materialer med best-in-class materialer med en lavere klimapåvirkning inden for samme kategori? Det har Rambøll søgt svar på i en ny, teoretisk analyse.

I analysen har Rambøll regnet på, hvorvidt seks konkrete, eksisterende bygninger af forskellig type ville kunne efterleve de nye CO2-krav ved at udskifte bygningernes nuværende materialer med best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning.

Analysen viser, at:

• Fem ud af de seks undersøgte bygninger ville kunne holde sig inden for de nye 2025 grænseværdier med en udskiftning til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. Det konkrete reduktionspotentiale på tværs af de seks bygninger er 2,07–3,01 CO2e/m2/år ved udskiftning til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning.
• Best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning er ikke nævneværdigt dyrere end deres traditionelle modpart. Kun i en af de undersøgte bygninger vil det være 2,45 % dyrere at skifte til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. For de resterende bygninger medfører udskiftning til best-in-class materialer en omkostningsstigning på under 1 %.
• Der hvor man høster mest på CO2-reduktion er, når man udskifter konventionelle betonkonstruktioner som vægelementer, huldæk og insitu-støbte betonkonstruktioner med best-in-class produkter indenfor disse kategorier.
• Etplansbyggerier med højt til loftet som industri- og logistikbygninger vil blive udfordret i at efterleve de nye klimakrav, selv ved en udskiftning af materialerne til best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning. Udfordringen for etplansbygninger med højt til loftet er, at de har en relativ høj klimabelastning pr. m2 og at strikse krav til brandsikkerhed ofte forhindrer brugen af ​​biogene materialer. Disse byggerier kræver derfor omhyggelig planlægning, design og udførelse for at overholde klimakravet.

”Med de nye klimakrav skal vi gentænke vores måde at designe fremtidens bygninger på. Vores analyse vidner om, at efterlevelse af kravene i høj grad afhænger af valget af de rette, klimavenlige materialer. Ved at vide, hvilke materialer, der er mest kosteffektive i forhold til at reducere CO2, kan vi ved de fleste typer byggerier nå under de nye grænseværdier med best-in-class materialer med lavere klimapåvirkning uden at øge udgifterne nævneværdigt. Det er positive nyheder både for bygherrers pengepung og for klimaet,” siger Nikolaj Haaning, chef for innovation og bæredygtighed i Rambølls byggeridivision i Danmark og ansvarlig for analysen.

Han understreger samtidigt, at de mest bæredygtige materialer, er dem vi ikke bruger. Her er der meget at hente på CO2-budgettet ved at optimere designet af bygningerne helt fra starten af. Det kræver ifølge Nikolaj Haaning, at rådgiverne – både ingeniør og arkitekt – kommer ind i de helt tidlige faser af udviklingen af projektet.

”Det er i de tidlige faser, at de store beslutninger om design og valg af materialer til specielt de bærende konstruktioner tages. Ved at have rådgiver tidligt inde i udviklingen af projektet, kan bygherre få det fulde overblik over konsekvenserne af sine valg for bygningens design, klimaaftryk og business case,” siger han.