Adgangen til store mængder grøn strøm fra sol og vind er både den største barriere og den største forudsætning for, at der kan produceres og sælges grønne brændstoffer i Danmark set med den danske PtX-branches øjne. Det viser Rambølls nye holdningsundersøgelse foretaget blandt de 50 vigtigste aktører i den danske PtX-branche. Her peger mere end halvdelen (67 %) på usikkerhed om tilgængelighed af og markedspriser for grøn strøm som den største udfordring for produktion af grønne brændstoffer. Til spørgsmålet om de vigtigste forudsætninger for at skabe et aftagermarked for grønne brændstoffer svarer størstedelen også (76 %), at staten bør hjælpe med at sikre adgang til store mængder grøn strøm.

”Branchen taler sit tydelige sprog, at store mængder grøn strøm til konkurrencedygtige priser er kritisk for, at der kan produceres klimavenlige brændstoffer i Danmark til lastbiler, skibe og fly,” siger Anders Nimgaard Schultz, Direktør for PtX og gasinfrastruktur i Rambøll.

Men en stor udfordring for, at Danmark overhovedet får tilstrækkelig nok grøn strøm til at producere de grønne brændstoffer er, at der lige nu ikke er sammenhæng i tidsplanerne for det offentlige havvindudbud på 9 GW og brintinfrastrukturen ned til det store aftagermarked i Tyskland, mener han.

”Udviklernes deadline for at byde på havvindudbuddet er allerede i efteråret 2024, mens en endelig beslutning om brintinfrastrukturen ser ud til at blive senere. Det er ganske enkelt for sent i vores øjne, for det skaber usikkerhed for byderne på de statslige havvindmølleparker,” siger han.

Manglende koordinering af offentlige udbud sætter Danmarks PtX-satsning over styr

Anders Nimgaard Schultz mener, at den manglende koordinering af udbuddene udgør en stor risiko for det danske havvindudbud og dermed kan sætte Danmarks PtX-satsning over styr.

”At tidsplanerne ikke hænger sammen, udgør en stor risiko for, at havvindudbuddet ikke bliver til noget, fordi udviklerne af grøn strøm ikke har vished om den infrastruktur, der skal bringe energien ned til vores naboer syd for grænsen. Hvem vil committe sig til at investere milliarder i produktionen af grøn strøm, som man ikke har garanti for, at man kan komme af med? Det svarer til at starte bilproduktion op i et land uden veje at køre på, og det risikerer at sætte hele udbygningen af dét, der skulle være en historisk stor udbygning af grøn strøm over styr, og dermed Danmarks PtX-satsning,” siger han.

Han understreger behovet for, at ministeren viser mod og opbakning til at etablere brintrøret, så de offentlige udbud på havvind og brintinfrastruktur understøtter hinanden og samtidig skal det dansk/tyske samarbejde intensiveres, så det danske brintrør møder et tysk ved grænsen.

”Vi mangler en konkret commitment fra den danske stat til at etablere brintrøret, så det understøtter havvindudbuddet og de investeringsbeslutninger, der skal tages på PtX-anlæggene. Ministeren bør vise mod og opbakning og tage beslutningen om infrastrukturen senest nogle måneder før tilbuddene skal sendes ind for at understøtte buddene i vindprojekterne, da adgangen til store mængder grøn strøm er hele forudsætningen for, at vi overhovedet kan lave PtX, som branchen også tydeligt fortæller os i vores undersøgelse”, siger han.

Grønne brændstoffer er et guldæg for Danmark

Rambøll har spurgt branchen, hvorvidt den mener, at Danmark skal satse på både produktion og eksport af brint og grønne brændstoffer baseret på Power-to-X, eller kun den ene af delene. Her svarer 62 %, at Danmark skal satse på både produktion og eksport af brint og grønne brændstoffer og ikke kun brint.

Beregninger fra Rambøll viser, at Danmark kan tjene op mod 9 milliarder kroner om året på eksport af brint og grønne brændstoffer allerede fra 2030. Heraf udgør eksport af ammoniak og metanol 25% af potentialet.

”De grønne brændstoffer kan blive et guldæg for Danmark, men det risikerer at slå revner uden commitment til infrastrukturen, som kan få gang i etablering af anlæggene. Det kan betyde, at vi skyder helt forbi målet og forpasser en stor chance. Det vil virkelig være ærgerligt, for branchen mener netop, at vi ikke skal begrænse os til kun at producere og eksportere grønne elektroner, men at vi også skal konvertere dem til ditto molekyler og eksportere de grønne brændstoffer og brint – og dermed bidrage til at erstatte de fossile brændstoffer i den tunge vej-, skibs- og flytrafik globalt,” siger Anders Nimgaard Schultz.

Men dansk strategi for CO2-fangst og -lagring understøtter ikke produktionen

Branchens ønske om at producere og eksportere grønne brændstoffer i lighed med brint er dog i opposition til regeringens nuværende strategi for CO2-fangst og -lagring (CCS), som prioriterer lagring af CO2 i undergrunden frem for brug af biogent CO2 til forædlede grønne brændstoffer.

Rambølls analyse viser, at den danske PtX-branche er uenig i denne prioritering. Til spørgsmålet hvad der er de vigtigste forudsætninger for, at danske virksomheder kan eksportere grønne brændstoffer til udlandet og skabe arbejdspladser i Danmark, svarer størstedelen (54 %), at det er, at man politisk prioriterer brug af CO2 frem for lagring. På andenpladsen over vigtigste forudsætninger er betydningen i, at produktionen af grønne brændstoffer indtænkes allerede på udbygningstidspunktet for den vedvarende energi.

”Branchen mener tydeligt, at fordelingen mellem lagring og udnyttelse af CO2 er skæv lige nu i og med, at balancen ikke er afspejlet i de politiske aftaler,” siger Anders Nimgaard Schultz med henvisning til regeringens CCS-aftale, hvor 27 milliarder kroner bliver fordelt til lagring af mindst 34 millioner tons CO2 i den danske undergrund, men som ikke indeholder incitamenter til, at CO2’en inden 2030 kan blive anvendt til at producere grønne brændstoffer.

”I Rambøll anerkender vi behovet for at lagre CO2 i undergrunden for at nå vores 2030 klimamål. Men det må ikke blive et enten eller. Der er både brug for lagring og udnyttelse af CO2, for på den lange bane er der et stort perspektiv i at udnytte CO2 til at fremstille grønne brændstoffer til den tunge transport, som Danmark på sigt kan levere til både Europa og resten af verden. Vi har derfor brug for massive rygstød mod udviklingen af grønne brændstoffer og en national plan for, hvordan vi sikrer adgang til den nødvendige CO2. Det er ikke blevet mindre vigtigt af regeringens nye udspil om grøn luftfart og ny passagerafgift, som bør bruges som løftestang til at booste den danske produktion af brændstoffer baseret på vind og sol. Her har vi brug for CO2’en til at videreforælde brint til grønne brændstoffer, der kan anvendes i luftfarten, så fokus skal over på udviklingen af e-fuels,” siger han.

PtX-branchen vakler om investeringer i Danmark

Usikkerheden om brintinfrastrukturen og adgangen til grøn strøm samt den manglende prioritering af udnyttelsen af CO2 til fremstilling af grønne brændstoffer efterlader en branche i usikkerhed om lysten til at investere i Danmark.

Til spørgsmålet, hvor branchen forventer at lave de største investeringer, når det gælder produktion af grønne brændstoffer de næste fem år, forventer 44 % af energiproducenterne og investorerne at foretage de største investeringer i Danmark, mens en lige så stor procentdel vil investere i USA. PtX-producenterne og -leverandørerne er mere splittede og fordeler sig ud i tre lige store grupper, der hver peger på henholdsvis Danmark, EU og USA.

”Vi ser i vores undersøgelse en branche, der mener, at Danmark skal satse på produktion og eksport af grønne brændstoffer, men også en branche, der ikke mener, at forudsætningerne er til stede fra politisk side. Det skaber usikkerhed om, hvorvidt deres investeringer skal ligge i Danmark og dermed kan Danmark gå glip af muligheden for at skabe et eksporteventyr indenfor fremstillingen af grønne brændstoffer,” siger Anders Nimgaard Schultz.

Hvem der har ansvaret for at sætte gang i markedet, er branchen til gengæld ikke usikker på. Svaret peger entydigt på politikerne i Danmark og EU, der ifølge branchen bør skabe forbedrede rammevilkår.

Om undersøgelsen

I Rambølls årlige holdningsundersøgelse blandt de vigtigste aktører inden for Power-to-X på det danske marked zoomer vi i år ind på e-fuels, altså grønne brændstoffer. Skal Danmark være leverandør af forædlede grønne brændstoffer som fx e-metanol og jet-fuels(e-SAF), der kan decarbonisere den globale skibs-og luftfart? Eller skal vi alene satse på at producere og eksportere brint og dermed lade andre lande producere de grønne brændstoffer? Hvilke forudsætninger skal være til stede, før virksomheder i Power-to-X-værdikæden i Danmark vil investere mere massivt i produktion af grønne brændstoffer, end vi ser det i dag? Og hvad kræver det af rammevilkår?

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 50 respondenter blandt de vigtigste aktører inden for Power-to-X, herunder fx Ørsted, European Energy, Siemens, Energinet, Mærsk Mc-Kinney Møller, Center for Zero Carbon Shipping, SAS og Toyota. Størstedelen af respondenterne er direktører og omfatter hele værdikæden: Energiproducenter og investorer, PtX-producenter og leverandører, virksomheder inden for transmission/lagring/distribution, slutbrugere, interesseorganisationer og vidensinstitutioner. Undersøgelsen blev foretaget i perioden 12. september til 15. oktober 2023. Læs mere om undersøgelsen og download resultaterne her.