Rambøll lancerer globalt værktøj til måling af biodiversitet

Ændringer i arealanvendelse og arealforvaltning er væsentlige årsager til den globale biodiversitetskrise, hvor over en million planter og dyr er truet af udryddelse. Med Rambølls nye værktøj Global Biodiversity Metric kan bygherrer og arealejere nu opgøre biodiversitetsværdien af de arealer, de har i deres portefølje eller overvejer til projektområde for ny udvikling. Formålet er at kortlægge, hvor der kan bygges med mindst mulig skade på biodiversiteten, samt at kunne følge op på udviklingen af de arealer, hvor man vil arbejde med at øge biodiversiteten.

Det nye gratis, open source-værktøj lanceres på FN’s biodiversitets-topmøde COP16 i Colombia. Værktøjet understøtter FN's mål for bæredygtig udvikling samt Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, også kaldet naturens Paris-aftale med målet om at beskytte 30 % af klodens jord og hav inden 2030. Værktøjet er et første skridt i retning af at etablere en fælles, global standard til at vurdere vores planets biodiversitet ved hjælp af nøgleindikatorer for økosystemers sundhed.

"Fælles globale standarder for måling af biodiversitet er et vigtigt skridt i den rigtige retning for, at det globale samfund kan levere på de mål, der er fastsat i den globale Montreal-aftale om at vende naturtab inden 2030,” siger Martin Kielland, markedsdirektør for biodiversitet i Rambøll i Danmark. ”Vores værktøj indeholder en liste over alle de vigtigste habitater, der eksisterer på globalt plan. Det er altså ikke begrænset til et enkelt land eller region og kan anvendes til at opgøre biodiversitetsværdien, uanset hvor på kloden, man befinder sig.”

Bag habitaterne i værktøjet ligger et pointsystem. Det enkelte habitat tildeles point ud fra dets størrelse, tilstand, bevaringsværdi og strategiske betydning. Tilstanden vurderes ud fra struktur og ressourceparametre. Bevaringsværdien ud fra en vurdering af, hvor truet habitatet er. Og den strategiske betydning afhænger af, om habitatet f.eks. er del af en vigtig korridor eller af et areal, hvor der indgår en handleplan, som gør det uhensigtsmæssigt at bygge der. Jo højere point, jo større biodiversitetsværdi.

Værktøjet sætter også værdi på ”hverdagsnaturen”, dvs. de arealer og habitater, der i dag ikke har en retslig beskyttelse, hvilket er vigtigt, da disse arealer inddrages til byggeri i stor stil, hvorved arealer, der kunne være blevet til værdifuld natur, går tabt.

Dan Rockefeller, der har ledet udviklingen af værktøjet hos Rambøll siger: "Verden har brug for et fælles sprog til at måle og forvalte biodiversitet. Vores værktøj og pointsystemet i det er baseret på anerkendte organisationers videnskabelige vurderinger af, hvor truet et pågældende habitat er, herunder International Union for Conservation of Nature (IUCN) Global Ecosystem Typology og NatureServe's Ecological Integrity Assessment-protokol. Formålet er at etablere en fælles tilgang til måling, evaluering og forvaltning af biodiversitet, der indeholder et globalt habitat-klassificeringssystem, relevante indikatorer til at karakterisere tilstanden i et habitat og robuste vurderinger for at etablere bevaringsværdi."

Global Biodiversity Metric bidrager til virksomheders efterlevelse af globale rapporteringskrav, herunder direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) og anbefalingerne fra Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD), som er et globalt rammeværktøj for rapportering af naturrelaterede risici og påvirkninger.

Under udviklingen har Rambøll trukket på læring fra andre værktøjer, herunder Natural Englands Statutory Biodiversity Metric, som er et lovkrav i England for byggerier, der kræver en lokalplan, samt Rambølls Americas Biodiversity Metric og Singapore Biodiversity Accounting Metric.

Peer review af Global Biodiversity Metric begynder i fjerde kvartal 2024.