’Powerbrand’ 2021, 2022 og nu igen 2023. I den såkaldte MyImage Management fra analysefirmaet MyResearch topper Rambøll Management Consulting imagemålingen foran nogle af landets mest ansete managementkonsulenthuse. 17 af de største er med i analysen, der har eksisteret i nu tre år.
Over 700 beslutningstagere har vurderet kendskab til og præference for de enkelte konsulenthuse baseret på en lang række udsagn og kategorier. Vinderen kåres til ’Powerbrand’. Og det har kun et firma altså prøvet.
Line Dybdal er landedirektør for Rambøll Management Consulting i Danmark og glæder sig meget over tre i træk:
- Vi bliver lige stolte hvert år, når beslutningstagerne giver os så fornem fedback. Vores kendskab er godt i branchen, og vi bliver samtidig set som det mest troværdige og ansvarlige firma. Det betyder virkelig meget for os med den baggrund og de ambitioner, vi har.
- Sjovt nok topper vi også, når det gælder, hvor attraktiv vi er som arbejdsplads. Det tager vi gerne med, selvom det her først og fremmest er en kundemåling. Jeg tænker, at det giver os en masse at leve op til, og vi vil lægge os i selen for at levere i kunderelationen - og jeg håber, at flere vil have lyst til at invitere os til en dialog om deres næste projekt.
Ud over kendskab og præference spørger analysen også til, hvordan køberne holder sig orienterede om konsulenthusene, hvilke kriterier der er vigtige for valget af konsulenthus, og hvordan de enkelte huse klarer sig på otte kvalitative parametre. Her scorer Rambøll også højt på de forskellige udsagn og dermed samlet set.
Martin Christiansen er kommunikationschef i Rambøll Management Consulting og har ansvaret for brandet og den eksterne kommunikation:
- Det er en virkelig dejlig nyhed fra MyResearch. Igen i år. Jeg har stor respekt for de dygtige folk i den her branche, så vi forsøger at forblive top-of-mind med relevant kommunikation og vellykkede projekter ude hos kunderne. Vi gør alt, vi kan, for at så mange som muligt skal vide, at Rambøll er et powerhouse af fagligheder, herunder en masse knivskarpe managementkonsulenter.
Rambøll Management Consulting topper ’Brand Power Indexet’ foran Deloitte, Implement, McKinsey & Co. samt PwC på de følgende pladser i top-5.
Vil du vide mere?
Line Dybdal
Country Market Director in Denmark for Ramboll Management Consulting
+45 51 61 78 54
Martin Christiansen
Head of Communications
+45 51 61 28 06