Sådan erstatter vi fossile brændsler med fremtidens grønne i den klimatunge transport

Op mod 36 milliarder i øget eksport af grønne teknologier og 10.000 nye arbejdspladser over 25 år. Så meget kan Power-to-X (PtX) skæppe i den danske kasse, har Rambøll vurderet i en analyse for Dansk Energi. PtX er den teknologi, hvor grøn elektricitet fra vind og sol omdannes til brint eller andre grønne brændsler, der kan erstatte fossile brændsler i den tunge vejtransport, luft- og skibsfart, og som derfor kan blive afgørende for den grønne omstilling. Danmark har, med Nordsøen i baghaven og nye historiske energiaftaler om markant udbygning af havvind, stærke forudsætninger for at etablere sig blandt verdens førende PtX-nationer på dette marked. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil brint i 2070 udgøre 13% af energiforbruget på globalt plan mod 1% i dag.

At forløse dette erhvervseventyr er en væsentlig opgave for vores nye klima-, energi- og forsyningsminister. Et eventyr, som både vil være med til at redde klimaet, gøre os selvforsynende med energi og skabe eksport i milliardklassen og tusindvis af arbejdspladser.

Men for at vi overhovedet kan tillade os at drømme om det, kræver det, at vi øver os hjemme og bliver dygtige. For PtX er foreløbig store planer og visioner mere end virkelighed for de fleste. Et uberørt land, hvor branchen selv kun lige er gået i land og på vej ud for at udforske, hvad denne næste store danske satsning inden for grøn omstilling reelt har at byde på. Det haster derfor med at etablere et hjemmemarked, hvor danske projektudviklere og teknologileverandører på et geografisk afgrænset område får mulighed for at udvikle morgendagens løsninger. Og at etablere et marked kræver en efterspørgsel. For uden efterspørgsel, ingen grund til at udvikle og producere. Det brændende spørgsmål er derfor, hvad der skal til for at sætte skub i efterspørgslen på grøn brint og elektrobrændsler i Danmark, så den tunge transport kan komme til at køre, flyve og sejle grønt og bidrage til Danmarks ambitiøse klimamål. I en ny undersøgelse foretaget af Rambøll giver de vigtigste aktører i den danske PtX-branche tre klare svar på spørgsmålet: Vi skal have klarhed over infrastrukturen. Vi skal have støtte til investeringer på aftagersiden. Og endelig skal der mere tempo på myndighedsgodkendelsen af projekterne. De mener også, at et dansk hjemmemarked for grøn brint og e-fuels er en klar forudsætning for overhovedet at få den grønne teknologi ud over landegrænsen og skabe det erhvervseventyr indenfor brint og PtX, som Danmark drømmer om.

Lad os starte med det første, infrastrukturen. Det danske PtX-eventyr kommer ikke til at ske uden infrastruktur. I dag har vi en tidlig ideskitse fra Energinet til, hvor i Danmark man kunne lave brintrørledninger. Uden overblik over de rør, der skal transportere de grønne brændsler fra producenterne ud til forbrugere, får vi ikke sparket et nyt marked i gang. Det vil svare til at starte bilproduktion op i et land uden veje eller planer for det. Der er derfor et stort behov for, at vi får etableret et effektivt distributionsnet til brint, der understøtter etableringen af et stærkt hjemmemarked og samtidig bidrager til fremtidig eksport af grøn brint. Og vi skal ikke vente. Energinets foreløbige analyse viser nemlig, at der vil være store økonomiske fordele ved at have dele af brintinfrastrukturen etableret allerede før 2030. Der skal derfor gives et tydeligt politisk skub til operatørerne om inden for meget kort tid at vælge, kommunikere og igangsætte de konkrete rørføringer, der skal lægges, så udviklerne ved, hvor de skal etablere deres projekter. Det er også vigtigt at tage fat om rørledninger mellem Danmark og Tyskland for at få adgang til de tyske og hollandske markeder. Ifølge EU Kommissionens udspil REPowerEU kan det europæiske marked i 2030 tage 10 millioner tons grøn brint svarende til 100 GW elektrolysekapacitet, heraf forventes de 20-30 GW at gå til Tyskland. Konkurrencen er derfor lige nu om, hvem der kommer til at levere til Tyskland, og dér er Tysklands øvrige naboer stærke rivaler til Danmark.

For det andet skal vi have støtteordninger i Danmark, der hjælper aftagersiden i gang, som vi ser det i flere lande omkring os. For når den tunge transportsektor skal til at flyve, sejle og køre grønt kræver det omfattende investeringer i ny hardware og teknologi. Eksempelvis koster en brintlastbil i dag tre gange mere end en almindelig lastbil. I Danmark fokuserer støtte til PtX på produktionssiden, men det er bydende nødvendigt, at vi også får støtte til investeringer på aftagersiden, så vi kan hjælpe transportsektoren godt i gang. I Tyskland har staten fx besluttet at yde 80% støtte til differencen mellem at investere i en brintlastbil i forhold til en diesellastbil. Samme velvillighed til at hjælpe aftagersiden i gang burde vi se i Danmark.

Endelig for det tredje er hurtig og smidig myndighedsgodkendelse altafgørende for Danmark i et marked, der buldrer derudaf globalt. Vi skal ganske enkelt skrue op for hastigheden, så myndighedsgodkendelser og langsommelige processer ikke forsinker os. Godkendelsesprocessen skal derfor kigges efter i sømmene fra politisk hold, og der skal tilføres flere ressourcer til sagsbehandlingen. For at sikre et højt tempo og en ensartet håndtering er det vigtigt, at myndighederne gør sig umage med at genbruge den viden, medarbejderne oparbejder fra sag til sag, og altså sikrer, at der sker en videnopbygning hos de sagsbehandlere, der godkender PtX projekter, så viden ikke går tabt.

Der er altså fortsat lang vej før vi har skabt det hjemmemarked, som er en forudsætning for, at vi overhovedet kan høste de mange potentielle milliarder på eksportmarkedet. Og det haster med at få det skabt. Vi skal huske på, at overalt i verden kigges der på at investere milliarder i brintproduktion og infrastruktur til grøn brint, og mange af vores europæiske naboer er langt fremme med dedikerede strategier og politisk prioritering af investeringer på brintområdet, der er langt større end Danmarks. Tyskland har for eksempel afsat omkring fire gange så mange støttemidler til brint som Danmark per indbygger. Så når vi slår på tromme for, at det haster med at etablere et dansk hjemmemarked, så er det ikke et spørgsmål om at sikre, at vi kommer først, som nogen tror. Det handler om at sikre, at vi overhovedet kommer med.

Stort set alle respondenter (93%) i vores brancheundersøgelse peger på, at ansvaret ligger hos politikerne. 53% mener, at transportindustrien selv bærer et ansvar via egne investeringer. I nytårstalen sidste år meldte Mette Frederiksen et ambitiøst mål ud om, at danskerne skal kunne flyve helt grønt i Danmark senest i 2030. Dette års nytårstale leverede imidlertid ikke skyggen af svar på de konkrete politiske initiativer, der skal til for at håndtere klimakrisen, men indeholdt blot en repetition af nogle af regeringsgrundlagets hensigtserklæringer hvad angår Danmarks klimamål. I selve regeringsgrundlaget bliver vigtigheden i at øge tempoet i omstillingen af den tunge transport og at fremme elektrificering og grønne brændstoffer dog nævnt. Men ambitionerne svæver også her frit i luften som politisk ubefæstede ord. Omstillingen af den tunge transport er en opgave, der skal tages konkret fat om i det nye år. Vi ser frem til at se SVM-regeringen udfolde det praktiske arbejdsfællesskab, som de igen og igen har betonet, at de er. Håb er som bekendt ikke en strategi. Kriser kræver handling.