Vis den grimme ælling respekt

Af Rikke Bjerregaard Orry, direktør for bæredygtigt byggeri & Pernille Louise Klausen, afdelingsleder for Rambølls kompetencecenter for bæredygtigt byggeri

Bygninger og byggeprojekter tegner sig for omkring 40 procent af den globale CO2-udledning. 50 procent af de materialer, vi udvinder på globalt plan, går til byggeriet. Desværre går mange af dem til spilde igen. Alene i Danmark genererer branchen omkring 5 millioner tons bygge- og anlægsaffald om året. Det er ca. 40 procent af alt affald, og bygge- og anlægsbranchen er dermed den største affaldsproducent i Danmark.

For at reducere de negative effekter af byggeriet er byggebranchen nødt til at dele best-practice løsninger og opskalere dem – både i Danmark og internationalt.

Data der deles driver beslutninger

Det kræver bedre og mere konsistente data. For kun med troværdige og sammenlignelige data, kan bygherrer sammenligne og vurdere om bæredygtighedsmålsætningerne for deres bygninger reelt er ambitiøs nok. Og kun med viden om, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre, kan politiske beslutningstagere sætte grænseværdier tilpas lavt for byggeriet til, at det ikke bliver uambitiøst. Indtil nu er data fra flere lande ikke blevet delt offentligt i den samme, interaktive database. Det er som at lede efter løsninger med bind for øjnene, og det har ført til langsommere udbredelse af best-practice løsninger i byggeriet.

Derfor har vi i Rambøll besluttet at dele vores data. Åbent og med hele verden. I vores nyligt offentliggjorte database CO2mpare har vi gjort vores beregninger af klimaaftrykket på 138 byggeprojekter på tværs af seks lande og inden for 11 forskellige bygningstyper frit tilgængelige for alle aktører i den globale byggebranche. Det betyder, at bygherrer får et sammenligningsgrundlag helt fra starten af deres projekt, hvor de vigtige beslutninger tages. Er klimaaftrykket for vores nye industribygning, hospital eller etageboligbyggeri ambitiøst nok i forhold til, hvad der ellers bygges? Hvor stor forskel er der på at renovere og bygge nyt? Hvis andre har gjort det bedre, kan vi så ikke også?

Vi deler åbent, fordi det bæredygtige byggeri er en fælles dagsorden, der er langt større end os. Vi bliver nødt til at spille hinanden bedre på tværs af hele branchen internationalt.

Med det sammenligningsgrundlag databasen giver, kan bygherrer fastlægge klimaambitionerne for deres nye byggerier og vælge de mindst belastende materialer og løsninger. Eller måske helt droppe nybyggeri og renovere en eksisterende bygning i stedet.

Omfavn det, der allerede er der

For hvis vi for alvor skal reducere vores klimaaftryk, så skal vi i højere grad bygge mindre nyt og i stedet renovere mere. Hvert år river danskerne 1.200 boliger ned, svarende til tre huse om dagen. Fra 2010-2021 rev vi 5,5 millioner m2 bygninger ned, mens der blev nyopført 8,9 millioner m2 på de samme matrikler. Mindre end 1% af byggematerialerne og komponenterne bliver genbrugt i dag.

De mange nedrivninger og endnu flere kvadratmeter nybyg fremfor renovering af det eksisterende har kostet dyrt for klimaet. En Rambøll rapport viser, at det koster 45-55 procent mere i CO2-regnskabet at rive ned og bygge nyt erstatningsbyggeri af samme størrelse, end hvis der i stedet gennemføres en markant renovering af bygningen Det skyldes primært, at ved renovering bliver den bærende konstruktion – for eksempel beton – genbrugt, hvor størstedelen af klimaaftrykket sidder. For hver m3 beton som vi nedriver, kasserer og erstatter med ny beton, udleder vi ca. 300 kg ny CO2e. Det er spild af både CO2 og ressourcer, hvis den bærende konstruktion i stedet kan genbruges. Interessant nok viser rapporten også, at det typisk vil være mere end dobbelt så dyrt at bygge nyt fremfor at foretage omfattende renoveringer over en betragtningsperiode på 50 år.

Nogen vil blive overraskede over, hvor meget der kan lade sig gøre, når man tager et skridt tilbage og betragter den forældede bygning, der står klar til nedrivning, med nye øjne. Og ligesom i eventyret, kan selv de grimmeste ællinger forvandles til en smuk svane. I Odense er 180 af Rambølls medarbejdere netop flyttet ind et nyrenoveret og moderne kontor, der oprindeligt blev bygget som kornlager i 1926. Cirka 60 procent af den gamle kornhal er bevaret i transformationen, hvor man har haft blik for at bevare de originale materialer, håndværk og arkitektoniske udtryk og bringe det op til en nutidig standard, så bygningen kan fungere 50-100 år ud i fremtiden. Og det virker: Bygningens klimaaftryk er næsten det halve af, hvad kravene er i dag, hvis du skal bygge nyt, og den har netop høstet Guld inden for bæredygtighedsstandarden DGNB.

Vores branche trækker store veksler på klimaet, miljøet og vores ressourcer i dag. Den udvikling må vi stoppe. Det starter med at dele viden om de gode løsninger, og ikke mindst med respekt. Respekt for det eksisterende, og modet til at give den foragtede og misforståede grimme ælling en ny chance.

Dette debatindlæg er bragt på Byrummonitor den 14. juni 2024.