Europas største projekt for fangst og lagring af kulstof

Som en del af konsortiet bag det ambitiøse Greensand-projekt støtter Rambøll en pilottest finansieret af EUDP. Hvis det lykkes, har projektet potentiale til at blive Europas største projekt for fangst og lagring af kulstof.
Offshore oil and gas platform

Et partnerskab ledet af INEOS Energy, et olie- og gasselskab med aktiviteter i Nordsøen, i samarbejde med Wintershall DEA, Maersk Drilling og de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), står i spidsen for en ny fase af fangst og lagring af kulstof.

Under projektnavnet Greensand søger hovedpartnerne sammen med et konsortium på 20 virksomheder, herunder Rambøll, at validere den tekniske og kommercielle gennemførlighed af at genbruge et udtømt olie- og gasfelt til at lagre kulstof under havbunden. Pilottesten skal udføres på Nini West-platformen i den danske Nordsø, hvor det forventes, at der skal opbevares en halv million tons kulstof inden udgangen af 2025.

Greensand modtog 197 mio. kr. (26,5 mio. EUR) i offentlig støtte fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som ledes af Energistyrelsen, der yder støtte til private virksomheder og universiteter i den grønne omstilling. Rambøll blev udpeget til at udføre miljøvurderinger, risikoanalyser og flowsikringsstudier til pilotfasen.

Fangst og lagring af kulstof er en del af løsningen

Kulstoffet fanges først på land, sandsynligvis fra store udledere såsom kraftværker eller cementproducenter. Derefter bliver det transporteret med skib til Nini West i Siri olie- og gasfeltet. Her vil det blive sprøjtet ind i den palæocæne sandstensdannelsen der findes omkring 1800 meter under havbunden. Ved at genbruge offshore olieplatforme i Nordsøen er det muligt at sikkert indsprøjte kulstof ned i jorden, da området er geografisk stabilt og har lagret olie og gas i omkring 20 millioner år. Dette gør det til et sikkert sted at opbevare kulstof permanent.

Fangst og lagring af kulstof er højt på dagsordenen som en kritisk dekarboniseringsløsning. Der er global enighed om, at det vil være nødvendigt for at opfylde målene for reduktion af CO2-emissioner og Paris-aftalen.

Ifølge GEUS kan den danske undergrund potentielt opbevare 12 til 22 milliarder tons kulstof. Det er mellem 400 og 700 gange større end Danmarks årlige CO2-emissioner på det nuværende niveau.

Hvis Greensand-projektet for fangst og lagring af kulstof viser sig at være brugbart, står det til at blive et af Europas første store projekter af sin art med potentiale til at lagre op til otte millioner tons kulstof årligt inden 2030.

Se alle