Det bæredygtige samfund: Et gennemtænkt rådhus
Middelfart Rådhus blev som det første byggeri i Danmark certificeret med DGNB platin + diamant – med Danmarks hidtil højeste score inden for miljømæssige kvaliteter.
Det vi bygger i dag, holder i op mod 100 år. Derfor er det så vigtigt, at vi bygger det bæredygtigt. Rambøll har hjulpet Middelfart Kommune med et rådhus, hvor både den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed er i top.
Forskellige facadematerialer - aluminium, kobber, zink og naturskifer - blev undersøgt ud fra en holistisk tilgang. Aluminium var det bedste materiale ud fra en samlet vurdering af bl.a. miljøpåvirkning, vedligehold og æstetiske krav.
Der blev vurderet på mange materialer i udviklingen af bygningen og i forhold til facaden gik overvejelserne eksempelvis på naturskifer, aluminium, kobber og zink. I den forbindelse arbejder vi med en holistisk livscyklustilgang, hvor vi ser bredt på såvel materialernes CO2-udledning, anlægsomkostningerne og løsningens robusthed i forhold til drift og vedligehold men også de funktionelle og æstetiske kvaliteter. Det er vigtigt også at have blik for den æstetiske bæredygtighed, så der skabes noget smukt, som bliver værdsat og passet på, så det holder i mange år.
Valget faldt på den smukke aluminiumsfacade, som udover et lavere miljøaftryk end flere af de andre mulige løsninger også har lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Her er bl.a. set på, om materialerne har gode akustiske og tekniske egenskaber og lagt vægt på forskellige mærkningsordninger som f.eks. indeklimamærket. Vi har målt på luftkvaliteten i bygningen gennem afgasning fra materialer af formaldehyd og VOC, så vi skaber det bedst mulige indeklima. Vi har også undgået epoxy, bromider halogener og andre skadelige stoffer.
I valget af de indvendige materialer, har der været stort fokus på at skabe et godt og sundt indeklima og de bedst mulige forhold for bygningens brugere.
Gode indeklimakvaliteter skabes i samspil mellem de gode termiske forhold, god akustik, luftkvalitet og gode dagslysforhold. I designprocessen er udført beregninger og simuleringer, så vi hele tiden har været i stand til at træffe de bedst muligt informerede designvalg.
Efter idriftsætning har vi målt på mange af de udførte løsninger, som eksempelvis klimaskærmens tæthed, akustik i bygningen, støj fra installationer og performancetests af energi og andre systemer.
Arbejdet med DGNB-certificering skaber en ramme, der stiller krav til dokumentationen af udførte løsninger. Derfor fungerer systemet i sig selv som en ekstra kvalitetssikring af, at bygningen rent faktisk virker som den er designet til.
Henning Larsen Architects har stået for det arkitektoniske design af rådhuset.
Middelfart Rådhus blev taget i brug i september 2018 og blev som det første byggeri i Danmark certificeret med DGNB platin + diamant – med Danmarks hidtil højeste score inden for miljømæssige kvaliteter.
Vores folk
Erik Frehr
Sustainability Team Lead
+45 51 28 33 32