Økosystemtjenester i PPP-forordninger

Rambøll har udviklet en tilgang baseret på økosystemtjenester for CropLife Europe (tidligere European Crop Protection Association) i samarbejde med Wageningen Universitet som støtte til beslutninger om bæredygtig anvendelse af ukrudtsbekæmpelsesmidler i fødevareproduktionen. Tilgangen giver både producenter af ukrudtsbekæmpelsesmidler og de europæiske regulerende instanser en beslutningsramme, der forudsiger sociale, økonomiske eller miljømæssige afvejninger til forskellige strategier til ukrudtshåndtering.

Blomstrende enårige og flerårige planter samt træagtige ikke-målplanter kan vokse gennem en afgrøde, i markkanter, i markskel eller i hække. De er værdifulde fødekilder og tilflugtssteder for dyrelivet. På den anden side skal skadelige ukrudtsplanter kontrolleres for at beskytte afgrøderne, udbyttet og gårdens indtægter.

Projektet, som blev afsluttet i 2020, omfattede en evaluering af afgrøder, der dyrkes i hele Europa, og en sammenligning af forskellige strategier til ukrudtsbekæmpelse for at finde en balance mellem plantebeskyttelse, beskyttelse af ikke-målplanter og ukrudtsbekæmpelse.

Målet var at udvikle rammer for konsekvensvurdering, der kan anvendes til at vurdere brugen af plantebeskyttelsesmidler (PPP) med opfyldelse af kravene i Kommissionens retningslinjer for bedre regulering. Formålet var at opnå en bedre forståelse af de socioøkonomiske og miljømæssige afvejninger i forbindelse med opfyldelsen af en række specifikke beskyttelsesmål (SPG'er) – med angivelse af forskellige beskyttelsesniveauer og praksis for ukrudtshåndtering, samt at informere om, hvordan man kan sikre det europæiske landbrugs konkurrenceevne. Rammerne blev "testet" ved hjælp af casestudier, der var repræsentative for landene i Nord-, Central- og Sydeuropa, og en række scenarier for afgrødetyper og ukrudtsbekæmpelse.

Teamet for økosystemtjenester og naturkapital hos Rambøll arbejdede sammen med Wageningen Universitet om udvikling af rammerne, hvor et team af plantespecialister, økotoksikologer, økonomer og agronomer blev inddraget.

Alle konsekvenser af de forskellige SPG'er – målt med brug af økosystemtjenester og socioøkonomiske indikatorer og målinger – blev vurderet kvalitativt eller kvantitativt og sammenlignet for at udlede nettoforskelle mellem forskellige scenarier i hvert enkelt casestudie. I vurderingen blev der vist afvejninger mellem en ændring i SPG og en ændring i landbrugernes praksis. Dette blev koblet til potentielt negative virkninger eller fordele for udbytte, beskæftigelse, ukrudtsbekæmpelsesomkostninger og miljøet.

De socioøkonomiske konsekvenser af de forskellige SPG-alternativer blev illustreret for at vise omkostninger og fordele ved forskellige valgmuligheder for samfundet.

Rammerne og casestudierne viste, at det er vigtigt at træffe beslutninger, der tager hensyn til risiciene og fordelene for økosystemtjenesterne fra landbrugsjorden i forbindelse med forskellige scenarier for afgrødeproduktion og ukrudtsbekæmpelse. Denne tilgang gør det muligt at forudse konsekvenserne af ukrudtsbekæmpelse og bæredygtig anvendelse af bekæmpelsesmidler (eller alternativer) for både miljøet og landbruget.

Økosystemtjenester (ES, Eco System Services) er økosystemernes direkte og indirekte bidrag til menneskers velfærd. Eksempler på dette er mad og fibre, vandrensning, beskyttelse mod oversvømmelse og rekreation. De fordele, der strømmer fra beholdningerne af naturkapital, kan værdisættes kvalitativt, kvantitativt og monetært.

De regulerende myndigheder i Europa-Kommissionen og på medlemsstatsniveau har til opgave at træffe beslutninger om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (PPP) efter den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) gennemgang af miljørisikovurderinger. Historisk har denne beslutningsproces ikke set på fordele og ulemper mellem de forskellige beskyttelsesmål, og især hvordan individuelle PPP'er påvirker landbrugets samfundsøkonomi.

Forordninger vejleder beslutningsprocessen for at sikre beskyttelsen af miljøet med specifikke beskyttelsesmål (SPG'er), der bruges til at føre lovgivningen ud i praksis. EFSA foreslog i 2016 et første skridt i retning af definitionen af disse SPG'er baseret på konceptet om økosystemtjenester, men har ikke inddraget socioøkonomiske overvejelser som f.eks. beskæftigelse eller afvejninger mellem forskellige økosystemtjenester.